Ordsprogene 10
1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
[Filius sapiens lætificat patrem, filius vero stultus mœstitia est matris suæ.
2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
Nil proderunt thesauri impietatis, justitia vero liberabit a morte.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Non affliget Dominus fame animam justi, et insidias impiorum subvertet.
4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
Egestatem operata est manus remissa; manus autem fortium divitias parat. Qui nititur mendaciis, hic pascit ventos; idem autem ipse sequitur aves volantes.
5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Qui congregat in messe, filius sapiens est; qui autem stertit æstate, filius confusionis.
6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Benedictio Domini super caput justi; os autem impiorum operit iniquitas.
7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
Memoria justi cum laudibus, et nomen impiorum putrescet.
8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
Sapiens corde præcepta suscipit; stultus cæditur labiis.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Qui ambulat simpliciter ambulat confidenter; qui autem depravat vias suas manifestus erit.
10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
Qui annuit oculo dabit dolorem; et stultus labiis verberabitur.]
11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
[Vena vitæ os justi, et os impiorum operit iniquitatem.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Odium suscitat rixas, et universa delicta operit caritas.
13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
In labiis sapientis invenitur sapientia, et virga in dorso ejus qui indiget corde.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
Sapientes abscondunt scientiam; os autem stulti confusioni proximum est.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
Substantia divitis, urbs fortitudinis ejus; pavor pauperum egestas eorum.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Opus justi ad vitam, fructus autem impii ad peccatum.
17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Via vitæ custodienti disciplinam; qui autem increpationes relinquit, errat.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Abscondunt odium labia mendacia; qui profert contumeliam, insipiens est.
19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
In multiloquio non deerit peccatum, qui autem moderatur labia sua prudentissimus est.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Argentum electum lingua justi; cor autem impiorum pro nihilo.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
Labia justi erudiunt plurimos; qui autem indocti sunt in cordis egestate morientur.]
22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
[Benedictio Domini divites facit, nec sociabitur eis afflictio.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Quasi per risum stultus operatur scelus, sapientia autem est viro prudentia.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Quod timet impius veniet super eum; desiderium suum justus dabitur.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Quasi tempestas transiens non erit impius; justus autem quasi fundamentum sempiternum.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
Sicut acetum dentibus, et fumus oculis, sic piger his qui miserunt eum.
27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Timor Domini apponet dies, et anni impiorum breviabuntur.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Exspectatio justorum lætitia, spes autem impiorum peribit.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
Fortitudo simplicis via Domini, et pavor his qui operantur malum.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Justus in æternum non commovebitur, impii autem non habitabunt super terram.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Os justi parturiet sapientiam; lingua pravorum peribit.
32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Labia justi considerant placita, et os impiorum perversa.]
