Ordsprogene 10
1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
En viis Søn glæder sin Fader, men en daarlig Søn er sin Moders Bedrøvelse.
2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
Ugudeliges Liggendefæ gavner intet, men Retfærdighed redder fra Døden.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Herren lader ikke den retfærdiges Sjæl hungre, men de ugudeliges Begærlighed støder han tilbage.
4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
Den, som arbejder med lad Haand, bliver fattig; men de flittiges Haand gør rig.
5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Den, som samler om Sommeren, er en klog Søn; den, som sover om Høsten, er en Søn, der gør Skam.
6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Velsignelser ere over den retfærdiges Hoved, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
Den retfærdiges Ihukommelse er til Velsignelse; men de ugudeliges Navn smuldrer hen.
8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
Den, som er viis af Hjerte, tager imod Budene; men den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Den, som vandrer i Oprigtighed, vandrer tryggelig; men den, som gaar Krogveje, bliver røbet.
10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
Den, som giver Vink med Øjet, foraarsager Krænkelse; og den, som er en Daare i sin Mund, styrtes.
11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Den retfærdiges Mund er Livets Kilde, men Vold skjuler de ugudeliges Mund.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Had opvækker Trætter, men Kærlighed skjuler alle Overtrædelser.
13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
Paa den forstandiges Læber findes Visdom; men en Kæp er for den uforstandiges Ryg.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
De vise gemme paa Kundskab; men for Daarens Mund er Undergang nær.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
Den riges Gods er hans faste Stad; men de fattiges Armod er deres egen Undergang.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Den retfærdiges Løn er til Livet; den ugudeliges Indtægt er til Synd.
17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
At bevare Tugt er Vej til Livet; men den, som lader Tilrettevisning fare, vildleder.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Den, som dølger Had, har falske Læber, og den, som bringer ondt Rygte ud, er en Daare.
19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Hvor mange Ord ere, der lader Overtrædelse ikke af; men den, som sparer sine Læber, er klog.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv; de ugudeliges Hjerte er intet værd.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
Den retfærdiges Læber nære mange; men ved den uforstandige dø Daarer.
22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Herrens Velsignelse gør rig, og han føjer ikke Smerte til den.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Det er for Daaren som en Leg, naar han gør en skændig Ting; men den forstandige Mand har Visdom.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Hvad den ugudelige frygter for, det skal komme over ham; men de retfærdiges Begæring skal Gud give ham.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Naar Hvirvelvinden farer forbi, saa er den ugudelige ikke mere; men en retfærdig har en evig Grundvold.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
Som Eddike er for Tænderne, og som Røg er for Øjnene, saa er den lade for dem, som udsende ham.
27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Herrens Frygt lægger Dage til; men de ugudeliges Aar forkortes.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
De retfærdiges Forventelse er Glæde, men de ugudeliges Haab forgaar.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
En fast Borg er Herrens Vej for den retskafne, men Fordærvelse for dem, som gøre Uret.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Den retfærdige skal ikke rokkes evindelig; men de ugudelige skulle ikke bo i Landet.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Den retfærdiges Mund fremfører Visdom, men den Tunge, som taler forvendte Ting, skal udryddes.
32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Den retfærdiges Læber kende, hvad der er velbehageligt, men de ugudeliges Mund fremfører forvendte Ting.
