Ordsprogene 10

1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.

Mudar sin veseli oca, a lud je sin žalost majci svojoj.

2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.

Ne koristi krivo stečeno blago, dok pravednost izbavlja od smrti.

3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.

Ne dopušta Jahve da gladuje duša pravednika, ali odbija pohlepu opakih.

4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.

Lijena ruka osiromašuje čovjeka, a marljiva ga obogaćuje.

5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.

Tko sabira ljeti, razuman je sin, a tko hrče o žetvi, navlači sramotu.

6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.

Blagoslovi su nad glavom pravedniku, a usta opakih kriju nasilje.

7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.

Pravednikov je spomen blagoslovljen, a opakom se ime proklinje.

8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.

Tko je mudra srca, prima zapovijedi, dok brbljava luda propada.

9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.

Tko nedužno živi, hodi bez straha, a tko ide krivim putovima, poznat će se.

10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.

Tko žmirka okom, zadaje tugu, a tko ludo zbori, propada.

11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.

Pravednikova su usta izvor života, a opakomu usta kriju nasilje.

12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.

Mržnja izaziva svađu, a ljubav pokriva sve pogreške.

13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.

Na usnama razumnoga nalazi se mudrost, a batina je za leđa nerazumna čovjeka.

14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.

Mudri kriju znanje, a luđakova su usta blizu propasti.

15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.

Blago je bogatomu tvrdi grad, a ubogima je propast njihovo siromaštvo.

16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.

Pravednik prirađuje za život, a opaki prirađuje za grijeh.

17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.

Tko se naputka drži, na putu je života, a zabluđuje tko se na ukor ne osvrće.

18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.

Lažljive usne kriju mržnju, a tko klevetu širi, bezuman je!

19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.

Obilje riječi ne biva bez grijeha, a tko zauzdava svoj jezik, razuman je.

20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.

Pravednikov je jezik odabrano srebro, a razum opakoga malo vrijedi.

21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.

Pravednikove su usne hrana mnogima, a luđaci umiru s ludosti svoje.

22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.

Gospodnji blagoslov obogaćuje i ne prati ga nikakva muka.

23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.

Bezumniku je radost učiniti sramotno djelo, a razumnu čovjeku biti mudar.

24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.

Čega se opaki boji, ono će ga stići, a pravednička se želja ispunjava.

25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.

Kad oluja prohuja, opakoga nestane, a pravednik ima temelj vječni.

26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.

Kakav je ocat zubima i dim očima, takav je ljenivac onima koji ga šalju.

27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.

Strah Gospodnji umnaža dane, a opakima se prekraćuju godine.

28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.

Pravedničko je ufanje puno radosti, a opakima je nada uprazno.

29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.

Gospodnji je put okrilje bezazlenu, a propast onima koji čine zlo.

30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.

Pravednik se neće nikad pokolebati, a opakih će nestati s lica zemlje.

31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.

Pravednikova usta rađaju mudrošću, a opak jezik čupa se s korijenom.

32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.

Pravednikove usne znaju što je milo, dok usta opakih poznaju zloću.