Ordsprogene 10
1 Salomos ordsprog. Viis søn glæder sin fader, tåbelig søn er sin moders sorg.
Solomon palunghahaih lok loe hae tiah oh; palungha caa mah loe ampa to poeknawmsak, kamthu ih caa mah loe amno to palungsetsak.
2 Gudløsheds skatte gavner intet, men retfærd redder fra død.
Amsoem ai ah hak ih hmuen loe atho om ai, toe toenghaih mah loe duekhaih thung hoiah pahlong.
3 HERREN lader ej en retfærdig sulte, men gudløses attrå støder han fra sig.
Katoeng kami loe zok amthlam moe, duek hanah Angraeng mah asaeng ai; toe kahoih ai kami ih hmuenmae loe amrosak.
4 Doven hånd skaber fattigdom, flittiges hånd gør rig.
Thasae ban mah anih to amtangsak, thahoih ban mah loe anih to angraengsak.
5 En klog søn samler om sommeren, en dårlig sover om høsten.
Nipui tueah caaknaek patung kami loe palungha capa ah oh, cang aah tue ah iip kami loe azathaih paek capa ah oh.
6 Velsignelse er for retfærdiges hoved, på uret gemmer gudløses mund.
Katoeng kami ih lu ah loe tahamhoihaih to oh; toe kahoih ai kami ih pakha loe athii palonghaih hoiah koi.
7 Den retfærdiges minde velsignes, gudløses navn smuldrer hen.
Katoeng kaminawk loe pahnet thai ai pongah tahamhoih o; toe kasae kami ih ahmin loe qong tih.
8 Den vise tager mod påbud, den brovtende dåre styrtes.
Palungha palungthin mah loe lokpaekhaih to pazui; toe lok angaek thaih kamthu loe amro tih.
9 Hvo lydefrit vandrer, vandrer trygt; men hvo der går krogveje, ham går det ilde.
Toenghaih loklam ah caeh kami loe ngancuem tih; toe lam amkhraeng kami loe a poekhaih to amtueng tih.
10 Blinker man med øjet, volder man ondt, den brovtende dåre styrtes.
Uthaih mik pakhriphaih mah kami to raihaih paek, lok angaek thaih kamthu loe amro tih.
11 Den retfærdiges mund er en livsens kilde, på uret gemmer gudløses mund.
Katoeng kami ih pakha loe hinghaih tuipuek ah oh, toe kasae kami ih pakha loe kahoih ai hmuen hoiah koi.
12 Had vækker Splid, Kærlighed skjuler alle Synder.
Hnukmahaih mah misa angcoengsak, toe amlunghaih mah loe zaehaih boih to khuk.
13 På den kloges Læber fnder man Visdom, Stok er til Ryg på Mand uden Vid.
Panoekhaih tawn kami ih pahni ah palunghahaih to amtueng, toe panoekhaih tawn ai kami ih kaengah loe quiboeng to oh.
14 De vise gemmer den indsigt, de har, Dårens Mund er truende Våde.
Palungha kami loe palunghaih to patungh, toe amthu kami ih pakha loe amro han zoi daek.
15 Den riges Gods er hans faste Stad, Armod de ringes Våde.
Angraeng ih tacong loe kacak angmah ih vangpui ah oh; toe amtang kami amtanghaih loe angmah amrohaih ah oh.
16 Den retfærdiges Vinding tjener til Liv, den gudløses Indtægt til Synd.
Katoeng kami toksakhaih atho loe hinghaih ah oh, toe kahoih ai kami ih thingthai mah loe zaehaih to tacawtsak.
17 At vogte på Tugt er Vej til Livet, vild farer den, som viser Revselse fra sig.
Thuitaekhaih lok tahngai kami loe hinghaih loklam ah caeh; toe thuitaekhaih lok aek kami loe loklam amkhraeng.
18 Retfærdige Læber tier om Had, en Tåbe er den, der udspreder Rygter.
Lok amlaihaih mah hnukmahaih to amtueng ai ah ohsak, minawk kasae thui kami loe kamthu ah ni oh.
19 Ved megen Tale undgås ej Brøde, klog er den, der vogter sin Mund.
Kapop ah lokthuih naah thuih pazaehaih to oh; toe palungha kami loe pahni to ciip.
20 Den retfærdiges Tunge er udsøgt Sølv, gudløses Hjerte er intet værd.
Palungha kami ih palai loe qoih ih sumkanglung baktiah oh; toe kahoih ai kami ih palungthin loe atho om ai.
21 Den retfærdiges Læber nærer mange, Dårerne dør af Mangel på Vid.
Katoeng kami ih pahni mah kami paroeai pacah; toe kamthu loe panoekhaih tawn ai pongah duek.
22 HERRENs Velsignelse, den gør rig, Slid og Slæb lægger intet til.
Angraeng tahamhoihaih mah angraenghaih to ohsak, to angraenghaih ah loe palungsethaih om ai.
23 For Tåben er Skændselsgerning en Leg, Visdom er Leg for Mand med Indsigt.
Kamthu loe kahoih ai hmuen nuiah anghoe, toe palungha kami loe panoekhaih tawnh.
24 Hvad en gudløs frygter, kommer over hans Hoved, hvad retfærdige ønsker, bliver dem givet.
Kahoih ai kami nuiah zithaih to pha tih; toe katoeng kami koehhaih loe akoepsak tih.
25 Når Storm farer frem, er den gudløse borte, den retfærdige står på evig Grund.
Kahoih ai kaminawk loe, kamhae takhi baktiah laemh o; toe katoeng kaminawk loe dungzan kacak ahmuen ah oh.
26 Som Eddike for Tænder og Røg for Øjne så er den lade for dem, der sender ham.
Kathaw tui mah haa kinsak moe, hmaikhue mah mik amcapsak baktih toengah, thasae kami doeh anih patoeh kami hanah to tiah oh.
27 HERRENs Frygt lægger dage til, gudløses År kortes af.
Angraeng zithaih mah hinglung sawksak; toe kasae kaminawk loe saning duem tih.
28 Retfærdige har Glæde i Vente, gudløses Håb vil briste.
Anghoehaih loe katoeng kaminawk oephaih ah oh; toe kasae kaminawk oephaih loe anghmaa tih.
29 For lydefri Vandel er HERREN et Værn, men en Rædsel for Udådsmænd.
Angraeng ih loklam loe katoeng kaminawk hanah thacakhaih ah oh; toe kahoih ai hmuen sah kaminawk han loe amrohaih ah oh.
30 Den retfærdige rokkes aldrig, ikke skal gudløse bo i Landet.
Katoeng kami loe natuek naah doeh angthui mak ai; toe kasae kami loe long nuiah kacakah khosah thai mak ai.
31 Den retfærdiges Mund bærer Visdoms Frugt, den falske Tunge udryddes.
Katoeng kami ih pakha thung hoiah palunghahaih to tacawt; toe kangkoih ah lokthui kami ih palai loe aat pae pat tih.
32 Den retfærdiges Læber søger yndest, gudløses Mund bærer Falskheds Frugt.
Katoeng kami ih palai loe tapom thaikoi ah kaom hmuen to panoek; toe kasae kami ih pakha loe kangkoih ah lok apaeh.
