Filipperne 4
1 Derfor, mine Brødre, elskede og savnede, min Glæde og Krans! står således fast i Herren, I elskede!
Derfor, mine kjære søsken, skal dere holde fast ved troen på Herren Jesus, dere som jeg elsker og lengter etter, dere som er min glede og stolthet.
2 Evodia formaner jeg, og Syntyke formaner jeg til at være enige i Herren.
Jeg vil be Evodia og Syntyke om å forsøke å inngå forlik, etter som begge lever i fellesskap med Herren Jesus.
3 Ja, jeg beder også dig, min ægte Synzygus! tag dig af dem; thi de have med mig stridt i Evangeliet, tillige med Klemens og mine øvrige Medarbejdere, hvis Navne stå i Livets Bog.
Jeg ber deg, min trofaste medarbeider, om å hjelpe disse kvinnene etter som de har spredd det glade budskapet om Jesus sammen med meg. De har arbeidet sammen med Klemens og mine øvrige medarbeidere som har sine navn skrevet i livets bok.
4 Glæder eder i Herren altid; atter siger jeg: glæder eder!
Kjenn glede over fellesskapet med Herren Jesus! Ja, jeg sier det en gang til: Kjenn glede i fellesskapet med Herren Jesus!
5 Eders milde Sind vorde kendt af alle Mennesker! Herren er nær!
La alle se hvor vennlige og omtenksomme dere er mot andre. Tenk på at Herren kommer snart!
6 Værer ikke bekymrede for noget, men lader i alle Ting eders Begæringer komme frem for Gud i Påkaldelse og Bøn med Taksigelse;
Ikke vær bekymret for noe som helst, men be til Gud og spør om hjelp. Be til ham om det dere trenger og takk jevnt og trutt.
7 og Guds Fred, som overgår al Forstand, skal bevare eders Hjerter og eders Tanker i Kristus Jesus.
Da vil Gud gi dere av sin fred, den som går dypere enn vi noen gang kan forstå. Hans fred skal beskytte hjertene og tankene deres, etter som dere lever i fellesskap med Jesus Kristus.
8 I øvrigt, Brødre! alt, hvad der er sandt, hvad der er ærbart, hvad der er retfærdigt, hvad der er rent, hvad der er elskeligt, hvad der har godt Lov, enhver Dyd og enhver Hæder: lægger eder det på Sinde!
Og nå, mine søsken, vil jeg oppfordre dere til å fylle sinnet med det som er sant, det som er verdt respekt og det som er rett. La tankene være opptatt med slikt som er bra i Guds øyne, slikt som er verdt å elske og snakke godt om, ja, alt som er prisverdig og verdt ros og ære.
9 Hvad I både have lært og modtaget og hørt og set på mig, dette skulle I gøre, og Fredens Gud skal være med eder.
Fortsett å leve i tråd med den undervisningen dere har fått av meg, muntlig eller i brevs form. Praktiser troen på samme måten som dere så jeg gjorde mens jeg var hos dere. Da skal Gud, han som gir fred, støtte og hjelpe dere.
10 Men jeg har højlig glædet mig i Herren over, at I nu omsider ere komne til Kræfter, så at I kunne tænke på mit Vel, hvorpå I også forhen tænkte, men I manglede Lejlighed.
Jeg er så glad og takker Herren Jesus, for at dere nå endelig igjen har fått anledning til å vise at dere vil hjelpe meg.
11 Dette siger jeg ikke af Trang; thi jeg har lært at nøjes med det, jeg har.
Det betyr ikke at jeg før led noen nød, for jeg har lært meg å være fornøyd med det jeg har.
12 Jeg forstår at være i ringe Kår, og jeg forstår også at have Overflod; i alt og hvert er jeg indviet, både i at mættes og i at hungre, både i at have Overflod og i at lide Savn.
Jeg kan mestre både fattigdom og overflod siden jeg har erfaring med begge deler. Jeg vet hvordan det er å føle seg mett, og jeg vet hvordan det er å gå sulten. Iblant har jeg hatt for mye og iblant har jeg hatt for lite.
13 Alt formår jeg i ham, som gør mig stærk.
Alt mestrer jeg, etter som Herren Jesus gir meg styrke.
14 Dog gjorde I vel i at tage Del i min Trængsel.
Men jeg er likevel veldig takknemlig for at dere ville hjelpe meg i min vanskelige situasjon.
15 Men I vide det også selv, Filippensere! at i Evangeliets Begyndelse, da jeg drog ud fra Makedonien, var der ingen Menighed, som havde Regning med mig over givet og modtaget, uden I alene.
Dere i Filippi vet selv hvordan det var rett etter at dere hadde tatt imot det glade budskapet om Jesus. Dere var den eneste menigheten som ga meg økonomisk hjelp da jeg dro fra Makedonia for å spre budskapet på andre steder.
16 Thi endog i Thessalonika sendte I mig både een og to Gange, hvad jeg havde nødig.
Ja, til og med før jeg hadde reist fra Makedonia og var alene i Tessaloniki, sendte dere meg hjelp mer enn en gang.
17 Ikke at jeg attrår Gaven, men jeg attrår den Frugt, som bliver rigelig til eders Fordel.
Selv om jeg er takknemlig over gavene deres, så gleder jeg meg mest over at dere en dag vil få lønn for gavmildheten deres.
18 Nu har jeg nok af alt og har Overflod; jeg har fuldt op efter ved Epafroditus at have modtaget eders Gave, en Vellugts-Duft, et velkomment Offer, velbehageligt for Gud.
Nå har jeg fått alt jeg trenger, og mer enn som så. Jeg mangler ikke noe etter at jeg fikk gaven dere sendte med Epafroditus. Dere kan være sikre på at gaven er et offer som gleder og tilfredsstiller Gud.
19 Men min Gud skal efter sin Rigdom fuldelig give eder alt, hvad I have nødig, i Herlighed i Kristus Jesus.
Den Gud jeg tjener, er over alle grenser rik. Gjennom Jesus Kristus vil han også gi dere alt det dere trenger, etter som dere lever i fellesskap med Kristus.
Æren tilhører vår Gud og Far i himmelen i all evighet. Ja, det er sant! (aiōn g165)
21 Hilser hver hellig i Kristus Jesus.
Hils alle de som tilhører Gud gjennom fellesskapet med Jesus Kristus. De troende brødre som er hos meg, hilser til dere.
22 De Brødre, som ere hos mig, hilse eder. Alle de hellige hilse eder, men mest de af Kejserens Hus.
Alle de troende her hilser til dere, spesielt de som arbeider ved hoffet til Keiseren.
23 Den Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!
Med ønske om at godheten og kjærligheten i Herren Jesus Kristus skal beskytte dere.
