Filipperne 2

1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:

Аще убо кое утешение о Христе, (или) аще кая утеха любве, аще кое общение духа, аще кое милосердие и щедроты,

2 da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,

исполните мою радость, да тожде мудрствуете, ту же любовь имуще, единодушни, единомудренни:

3 intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv

ничтоже по рвению или тщеславию, но смиреномудрием друг друга честию болша себе творяще.

4 og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.

Не своих си кийждо, но и дружних кийждо смотряйте.

5 Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,

Сие бо да мудрствуется в вас, еже и во Христе Иисусе:

6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,

Иже, во образе Божии сый, не восхищением непщева быти равен Богу:

7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;

но Себе умалил, зрак раба приим, в подобии человечестем быв, и образом обретеся якоже человек:

8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.

смирил Себе, послушлив быв даже до смерти, смерти же крестныя.

9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,

Темже и Бог Его превознесе и дарова Ему имя, еже паче всякаго имене,

10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,

да о имени Иисусове всяко колено поклонится небесных и земных и преисподних,

11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.

и всяк язык исповесть, яко Господь Иисус Христос в славу Бога Отца.

12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;

Темже, возлюбленнии мои, якоже всегда послушасте мене, не якоже в пришествии моем точию, но ныне много паче во отшествии моем, со страхом и трепетом свое спасение содевайте:

13 thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.

Бог бо есть действуяй в вас и еже хотети и еже деяти о благоволении.

14 Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,

Вся творите без роптания и размышления,

15 for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,

да будете неповинни и цели, чада Божия непорочна посреде рода строптива и развращена, в нихже являетеся якоже светила в мире,

16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.

слово животно придержаще, в похвалу мне в день Христов, яко не вотще текох, ни вотще трудихся.

17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.

Но аще и жрен бываю о жертве и службе веры вашея, радуюся и сорадуюся всем вам:

18 Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!

такожде и вы радуйтеся и сорадуйтеся мне.

19 Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.

Уповаю же о Господе Иисусе Тимофеа вскоре послати к вам, да и аз благодушствую, уведев яже о вас.

20 Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;

Ни единаго бо имам равнодушна, иже приснее о вас попечется:

21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.

вси бо своих си ищут, (а) не яже Христа Иисуса.

22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.

Искусство же его знаете, зане якоже отцу чадо, со мною поработал в благовестии.

23 Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.

Сего же убо уповаю послати абие, повнегда увем яже о мне.

24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.

Надеюся же о Господе, яко и сам скоро прииду к вам.

25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,

Потребнее же возмнех Епафродита брата и споспешника и своинника моего, вашего же посланника и служителя потребе моей, послати к вам,

26 efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.

понеже желанием желаше видети всех вас, и тужаше, зане слышасте, яко боле.

27 Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.

Ибо боле близ смерти: но Бог помилова его, не его же токмо, но и мене, да не скорбь на скорбь прииму.

28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.

Скорее убо послах его, да видевше его паки, возрадуетеся, и аз безпечален пребуду.

29 Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;

Приимите убо его о Господе со всякою радостию, и таковыя честны имейте,

30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.

зане за дело Христово даже до смерти приближися, понудив себе вседушно, да исполнит ваше лишение службы яже ко мне.