Filipperne 2
1 Er der da nogen Formaning i Kristus, er der nogen Kærlighedens Opmuntring, er der noget Åndens Samfund, er der nogen inderlig Kærlighed og Barmhjertighed:
Krstosn itatso kup'idek'o itdetsal, b́shunoonowere t'eng dek'tsuwotsi it wotiyal, S'ayin shayironontonuwere ik woto detsfte wotiyal, it atsatsewoshowere doowonat maac'k'ewon kitsirute wotiyal,
2 da fuldkommer min Glæde, at I må være enige indbyrdes, så I have den samme Kærlighed, samme Sjæl, een Higen,
eshe ik hasabyon, ik shunon, ik Shayiron, ik finosh towaar need'on tgeneeúo s'eenk b́wotituwok'o k'aluwere.
3 intet gøre af Egennytte eller Lyst til tom Ære, men i Ydmyghed agte hverandre højere end eder selv
Tooko dashan detson s'eenr k'osh ashuwots ityere bok'antsok'o taawwere bako took shunon wee «Taayere oko kone fa'oni» err it'on eegonor ik keewo k'alk'ayere.
4 og ikke se hver på sit, men enhver også på andres.
Mank'owere ik iko b́ tookosh wotit keewu mec'ro b́woterawo k'osh ashosh wotit keewo shiyanowe.
5 Det samme Sindelag være i eder, som også var i Kristus Jesus,
Mank'oon it s'iil s'iilo Krstos Iyesuskonton ik woto geyife.
6 han, som, da han var i Guds Skikkelse ikke holdt det for et Rov at være Gud lig,
Bí jam aawo Ik' doyo detsfe. Ernmó Ik'onton bín taal woshituwo Ik'onton taal woto angnon deshde tesho geeratse.
7 men forringede sig selv, idet han tog en Tjeners Skikkelse på og blev Mennesker lig;
Dab b́ detsts mang jamo k'azt Guuts areyat be'ere Ash aronowere daatsere, asho aratnuwere be'ere,
8 og da han i Fremtræden fandtes som et Menneske, fornedrede han sig selv, så han blev lydig indtil Døden, ja, Korsdøden.
Bí b́ tooko dashane b́ detsi, K'irosh b́ borfetso Manúwor dab mask'aliyatse jiteyar b́ k'irfetso aletso b́ woti.
9 Derfor har også Gud højt ophøjet ham og skænket ham det Navn, som er over alle Navne,
Hanatse tuutson Ik'o jamoniyere dambe fa'a Mang beyok dambaan bín b́ woshi Shúts jamoniyere bog shútso bísh b́ imi.
10 for at i Jesu Navn hvert Knæ skal bøje sig, deres i Himmelen og på Jorden og under Jorden,
Mansh Iyesus shútsosh, Daronat datsatse, datsoniyere dashe fa'a jamo b́ gúbron tuk'umalitúne.
11 og hver Tunge skal bekende, at Jesus Kristus er Herre, til Gud Faders Ære.
Bo alberonowere «Iyesus Krstos doonze» err gawar Ik'o nihosh mango imetune.
12 Derfor, mine elskede! ligesom I altid have været lydige, så arbejder ikke alene som i min Nærværelse, men nu meget mere i min Fraværelse på eders egen Frelse med Frygt og Bæven;
T mashotso! taa itnton t beyor jam aawo aleyirwotsi it teshtsok'o, ando itatse t wokor iki bogshdek't aleyirwotsi it wotituwok'o itsh gawituwe, mansh it ik ikets it kashtsok'o s'ayintsde'er kitsosh shatonat mangon kup'arr finore.
13 thi Gud er den, som virker i eder både at ville og at virke, efter sit Velbehag.
Bín ge'eúshosh it shashwitok'o k'alr bísh it aletwok'o ititse bede finitwo Ik'oniye.
14 Gører alle Ting uden Knurren og Betænkeligheder,
Kon naari fino it finor mumudk'ayere weyinmó weed'ek'ayere.
15 for at I må blive udadlelige og rene, Guds ulastelige Børn, midt i en vanartet og forvendt Slægt, iblandt hvilke I vise eder som Himmellys i Verden,
Han b́wotiyalo k'uuronat gond s'oot'anots dagotse jitsitsonnat k'efoon boatse deshaw s'ayin wotts Ik'i nana'úwotsi wotaarr datsanatse k'eenwotskok'o c'eeshitute.
16 idet I fremholde Livets Ord, mig til Ros på Kristi Dag, at jeg ikke har løbet forgæves, ej heller arbejdet forgæves.
Hanuwere b́ wotit kash daatsit aap'man it need'iraniyere t'engider deshdek'one, mank'oon t wos'onu wotowa t fino k'awuntsalo b́ orerawotse Krstos aanar b́ woor bín t it'et keewo detsfe etee.
17 Ja, selv om jeg bliver ofret under Ofringen og Betjeningen af eders Tro, så glæder jeg mig og glæder mig med eder alle.
Ik'osh imnetiyon it t'intsiru woshonat finats tkasho dabeyar wosho wotar b́kuud'ink'ere taash genee'ue, it unetsntonwere geneeúiyank'ee.
18 Men ligeledes skulle også I glæde eder, og glæde eder med mig!
Mank'o it geneúar itere taawere itgene'o kaytdek'etwok'o woshituute.
19 Men jeg håber i den Herre Jesus snart at kunne sende Timotheus til eder, for at også jeg kan blive ved godt Mod ved at erfare, hvorledes det går eder.
Taa it jango shiyir tkup'itwok'o T'imotiwosi kááron it maants woshosh taan b́faliyituwok'o doonzo Iyesusn jangirwe.
20 Thi jeg har ingen ligesindet, der så oprigtig vil have Omsorg for, hvorledes det går eder;
It jango b́ nibon gawiruwo T'imotiwosiyere oko k'osh asho deshatse.
21 thi de søge alle deres eget, ikke hvad der hører Kristus Jesus til.
K'oshuwotsmó botook oot' mec'ree bogishiri bako Iyesus Krstos finosh kis'o deshatsne.
22 Men hans prøvede Troskab kende I, at, ligesom et Barn tjener sin Fader, således har han tjent med mig for Evangeliet.
T'imotiwos, amanek b́woto fadbek't bísh gawetso b́wotonat taantonuwere na'o nihonton b́fiinefok'o ikwotdek' dooshishiyo bífinefok'o it it tookon danfte.
23 Ham håber jeg altså at sende straks, når jeg ser Udgangen på min Sag.
Mansha t jango eewk b́bodetwok'owo dantdek'iyakon T'imotiyosi kááron it maants woshosh jangirwe.
24 Men jeg har den Tillid til Herren, at jeg også selv snart skal komme.
Dabnwor taa ttookon káári it maants wosh tfalituwok'o doonzo taan tep'etwe etaat amaniruwe.
25 Men jeg har agtet det nødvendigt at sende Epafroditus til eder, min Broder og Medarbejder og Medstrider, og eders Udsending og Tjener for min Trang,
Mank'owere taan geyit keewujamoon b́tep'etuwok'o woshaat it teshtso tieeshuwi Ep'afroditusi itok wosho geyik bíwotok'o daatsre. Bí taanton matsedk'ts kes'i ashonat fini tooh wotat finefetst teshke.
26 efterdi han længtes efter eder alle og var såre ængstelig, fordi I havde hørt, at han var bleven syg.
Bínowere itok twoshir it jametsi bek'osh b́ tewuntsok'onat it were b́ shodo it shishtsatse tuutson bí b́ kic'iruwoshe.
27 Ja, han var også syg og Døden nær; men Gud forbarmede sig over ham, ja, ikke alene over ham, men også over mig, for at jeg ikke skulde have Sorg på Sorg.
Arikon bíye ayidek't shodt k'irosh bodre b́ teshi, ernmó Ik'o bísh maac'o k'ewere, b́ s'uzsh b́ woterawo shiyanats aani shiyano b́ daberawok'o taashowere maac'o k'ewere.
28 Derfor skynder jeg mig desto mere med at sende ham, for at I og jeg være mere sorgfri.
Mansh it bín be'er it geneúwituwok'onat tshiyanonuwere b́ keetituwok'o bín itok woshosh ayidek'at tgeyi.
29 Modtager ham altså i Herren med al Glæde og holder sådanne i Ære;
Eshe doonzon amants b́ wottsosh gene'on bín de'ere, bínk'o wotts ash jamwotsno mangiwere.
30 thi for Kristi Gernings Skyld kom han Døden nær, idet han satte sit Liv i Vove for at udfylde Savnet af eder i eders Tjeneste imod mig.
It karnoke datseyar taash k'alosh it falawu tep'o bí s'entsosha ett Krstos fino s'eentsosh dab b́ kasho b́oorerawo k'irosh t'inre b́ teshi.
