Filemon 1
1 Paulus, Kristi Jesu Fange, og Broderen Timotheus til Filemon, vor elskede og Medarbejder,
khrIShTasya yIsho rbandidAsaH paulastIthiyanAmA bhrAtA cha priyaM sahakAriNaM philImonaM
2 og til Søsteren Appia og Arkippus, vor Medstrider, og Menigheden i dit Hus;
priyAm AppiyAM sahasenAm ArkhippaM philImonasya gR^ihe sthitAM samiti ncha prati patraM likhataH|
3 Nåde være med eder og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus!
asmAkaM tAta IshvaraH prabhu ryIshukhrIShTashcha yuShmAn prati shAntim anugraha ncha kriyAstAM|
4 Jeg takker min Gud altid, når jeg kommer dig i Hu i mine Bønner,
prabhuM yIshuM prati sarvvAn pavitralokAn prati cha tava premavishvAsayo rvR^ittAntaM nishamyAhaM
5 efterdi jeg hører om din Kærlighed og den Tro, som du har til den Herre Jesus og til alle de hellige,
prArthanAsamaye tava nAmochchArayan nirantaraM mameshvaraM dhanyaM vadAmi|
6 for at din Delagtighed i Troen må blive virksom for Kristus i Erkendelse af alt det gode, som er i eder.
asmAsu yadyat saujanyaM vidyate tat sarvvaM khrIShTaM yIshuM yat prati bhavatIti j nAnAya tava vishvAsamUlikA dAnashIlatA yat saphalA bhavet tadaham ichChAmi|
7 Thi stor Glæde og Trøst har jeg fået af din Kærlighed, efterdi de helliges Hjerter ere blevne vederkvægede ved dig, Broder!
he bhrAtaH, tvayA pavitralokAnAM prANa ApyAyitA abhavan etasmAt tava premnAsmAkaM mahAn AnandaH sAntvanA cha jAtaH|
8 Derfor, endskønt jeg kunde med stor Frimodighed i Kristus befale dig det, som er tilbørligt,
tvayA yat karttavyaM tat tvAm Aj nApayituM yadyapyahaM khrIShTenAtIvotsuko bhaveyaM tathApi vR^iddha
9 så beder jeg dig dog hellere for Kærlighedens Skyld, sådan som jeg er, som den gamle Paulus, og nu tilmed Kristi Jesu Fange;
idAnIM yIshukhrIShTasya bandidAsashchaivambhUto yaH paulaH so. ahaM tvAM vinetuM varaM manye|
10 jeg beder dig for mit Barn, som jeg har avlet i mine Lænker, Onesimus,
ataH shR^i Nkhalabaddho. ahaM yamajanayaM taM madIyatanayam onIShimam adhi tvAM vinaye|
11 ham, som tilforn var dig unyttig, men nu er nyttig både for dig og for mig, ham, som jeg sender dig tilbage,
sa pUrvvaM tavAnupakAraka AsIt kintvidAnIM tava mama chopakArI bhavati|
12 ham, det er mit eget Hjerte.
tamevAhaM tava samIpaM preShayAmi, ato madIyaprANasvarUpaH sa tvayAnugR^ihyatAM|
13 Ham vilde jeg gerne beholde hos mig, for at han i dit Sted kunde tjene mig i Evangeliets Lænker.
susaMvAdasya kR^ite shR^i Nkhalabaddho. ahaM parichArakamiva taM svasannidhau varttayitum aichChaM|
14 Men, uden dit Samtykke vilde jeg intet gøre, for at din Godhed ikke skulde være som af Tvang, men af fri Villie.
kintu tava saujanyaM yad balena na bhUtvA svechChAyAH phalaM bhavet tadarthaM tava sammatiM vinA kimapi karttavyaM nAmanye|
15 Thi måske blev han derfor skilt fra dig en liden Tid, for at du kunde få ham igen til evigt Eje, (aiōnios g166)
ko jAnAti kShaNakAlArthaM tvattastasya vichChedo. abhavad etasyAyam abhiprAyo yat tvam anantakAlArthaM taM lapsyase (aiōnios g166)
16 ikke mere som en Træl, men som mere end en Træl, som en elsket Broder, særlig for mig, men hvor meget mere for dig, både i Kødet og i Herren.
puna rdAsamiva lapsyase tannahi kintu dAsAt shreShThaM mama priyaM tava cha shArIrikasambandhAt prabhusambandhAchcha tato. adhikaM priyaM bhrAtaramiva|
17 Dersom da du anser mig for din Medbroder, så modtag ham som mig!
ato heto ryadi mAM sahabhAginaM jAnAsi tarhi mAmiva tamanugR^ihANa|
18 Men har han gjort dig nogen Uret eller er dig noget skyldig, da før mig det til Regning!
tena yadi tava kimapyaparAddhaM tubhyaM kimapi dhAryyate vA tarhi tat mameti viditvA gaNaya|
19 Jeg, Paulus, skriver med min egen Hånd, jeg vil betale, for ikke at sige dig, at du desuden også skylder mig dig selv.
ahaM tat parishotsyAmi, etat paulo. ahaM svahastena likhAmi, yatastvaM svaprANAn api mahyaM dhArayasi tad vaktuM nechChAmi|
20 Ja, Broder! lad mig få Gavn af dig i Herren, vederkvæg mit Hjerte i Kristus!
bho bhrAtaH, prabhoH kR^ite mama vA nChAM pUraya khrIShTasya kR^ite mama prANAn ApyAyaya|
21 I Tillid til din Lydighed skriver jeg til dig, idet jeg ved, at du vil gøre endog mere end det, jeg siger.
tavAj nAgrAhitve vishvasya mayA etat likhyate mayA yaduchyate tato. adhikaM tvayA kAriShyata iti jAnAmi|
22 Men med det samme bered også Herberge for mig; thi jeg håber, at jeg ved eders Bønner skal skænkes eder.
tatkaraNasamaye madarthamapi vAsagR^ihaM tvayA sajjIkriyatAM yato yuShmAkaM prArthanAnAM phalarUpo vara ivAhaM yuShmabhyaM dAyiShye mameti pratyAshA jAyate|
23 Epafras, min medfangne i Kristus Jesus,
khrIShTasya yIshAH kR^ite mayA saha bandiripAphrA
24 Markus, Aristarkus, Demas, Lukas, mine Medarbejdere, hilse dig.
mama sahakAriNo mArka AriShTArkho dImA lUkashcha tvAM namaskAraM vedayanti|
25 Vor Herres Jesu Kristi Nåde være med eders Ånd!
asmAkaM prabho ryIshukhrIShTasyAnugraho yuShmAkam AtmanA saha bhUyAt| Amen|
