4 Mosebog 32

1 Rubeniterne og Gaditerne havde meget Kvæg i store mængder. Da de nu så Jazers Land og Gileads Land, fandt de, at Stedet egnede sig til Kvægavl.

Reuben leh Gad chilhahten bong hon tampi anavul un ahi. Chuin Jazer gam leh Gilead gam amudoh taovin ahile, hiche mun chu bong honte vahna ding’a ki lem tah a sohdoh tan ahi.

2 Derfor kom Gaditerne og Rubeniterne og sagde til Moses og Præsten Eleazar og Menighedens Øverste:

Chuin Gad chate ahin Reuben chate ahin Mose leh Eleazer thempupa leh khoppi lamkai ho jouse hengah ahung un hiti hin a sei tauvin ahi.

3 "Atarot, Dibon, Ja'zer, Nimra, Hesjbon, Elale, Sebam, Nebo og Beon,

Dibon leh Ataroth, Jazer, Nimrah, Hershbon, Elealeh, Sebam, Nebo chule Beon ahiuve.

4 det Land, HERREN har erobret for Israels Menighed, er et Land, der egner sig til Kvægavl, og dine Trælle ejer Hjorde."

Pakaiyin mitmu changtah ah hichete ho Israel khoppi ana suhmang ahin, hiche gamsung chu bong vahna ding mong mong in aum tan, lhacha a pang ho jeng in jong bong ka nei uve atiuvin ahi.

5 Og de sagde: "Dersom vi har fundet Nåde for dine Øjne, så lad dine Trælle få dette Land i Eje; før os ikke over Jordan!"

Chuin hiti hin aseijun, namitmua na lunglhaina lam katouva ahile, hiche gamsung hi nalhacha keiho chanvou in neisem peh tauvin, Jordan vadung gal lamma vang nei puida tauvin, tin asei uve.

6 Men Moses sagde til Gaditerne og Rubeniterne: "Skal eders Brødre drage i Krig, medens I bliver boende her?

Mose’n jong Gad leh Reuben chate henga aseijin, na sopite hou galsat laitah a hi nangho tou thip beh a um deng ding na tiuham.

7 Og hvorfor vil I betage Israelitterne Modet til at drage over til det Land, HERREN har givet dem?

Pakai, Pathen in a pehsa hiche gamsunga alut diu chu ipi dinga na lungthoi sah jeng’u ham?

8 Det gjorde eders Fædre, da jeg fra Kadesj Barnea sendte dem hen for at se på Landet;

Napate uvin jong Kadesh Barnea apat hiche gam velhi dinga ka sol chun hiti hin asei un ahi.

9 da de var draget op til Esjkoldalen og havde set på Landet, det og de Israelitterne Modet til at drage ind i det Land, HERREN havde givet dem.

Abonchauvin Eshcol phaicham geijin akitol tauvin, hiche gamsung chu amit tah uvin agamu tauve, Pakaiyin Israel chate apehsa gamsung alut diu sa chu ana lung thoisah jeng tauvin ahi.

10 Men HERRENs Vrede blussede den Gang op, og han svor:

Hiche nikho chun Pakai, Pathen alung hang doh jeng tan ahile hiti hin ki hahselna anei tan ahi.

11 De Mænd, der er draget op fra Ægypten, fra Tyveårsalderen og opefter, skal ikke få det Land at se, jeg tilsvor Abraham, Isak og Jakob, fordi de ikke viste mig fuld lydighed,

Kum somnia lhah chunglam se, Egypt gamsung’a konna hungpot doh hon, Isaac, Abraham leh Jacob henga ka kitep nasa gamsunga chu lut theilou hel diu ahitai. Ajeh chu amaho hin cham kimsel in kanung ajui tapouvin ahi.

12 med Undtagelse af Kenizziten Kaleb, Jetunnes Søn, og Josua, Nuns Søn, thi de viste HERREN fuld Lydighed!

Keniz apat Jephunneh cha Caleb leh Nun chapa Joshua kalvalla adang koima chan hiche gamsung khu amuthei lou ding ahi. Ajeh chu amani hin Chamkim sella Pakai, Pathen nung ajuilhon ahi.

13 Og HERRENs Vrede blussede op mod Israel, og han lod dem vanke om i Ørkenen i fyrretyve År, indtil hele den Slægt var gået til Grunde, der gjorde, hvad der var ondt i HERRENs Øjne.

Israel chung’a Pakai, Pathen alunghang jeng tan ahile, chuin Israel mite hiche khang mite ho chu Pakai mitmua thilse bol jouse athigam kahsen kum som li sung in gamthip noiya avale sah tan ahi.

14 Og se, I træder nu i eders Fædres Fodspor, en Yngel af Syndere, for yderligere at øge HERRENs Vrede mod Israel!

Nangho jong napu napate hou akonna chonsetna chun nahin jui peh taovin, hijeh chun Israel mite chunga Pakai lung hanna chu asang jocheh a lung hansah ding nagel uve!

15 Når I viger bort fra ham, vil han lade det blive endnu længer i Ørkenen, og I bringer Fordærvelse over hele dette Folk."

Chule Pakai nung najuina uva konna na kihei mang hel uva ahile, aman hiche mite hohi gamthip noiya don louva ahin koi ding, chu teng hiche mite ho chunga hi manthahna na alhunsah teitei ding ahi tai, ati.

16 Da trådte de frem for ham og sagde: "Vi vil kun bygge Kvægfolde til vore Hjorde her og Byer til vore Familier;

Chuin Gad leh Reuben chate Mose ang sung’a ahung lut tauvin, hiti hin asei uve, hiche muna hin kelngoinou tampi ka nei uvin, hijeh chun kelngoi kul ka sempeh uva, chule ka cha ka naote hou dinga jong chenna in phabep ka sah peh diu ahi.

17 men selv vil vi ruste os til Kamp og drage i Spidsen for Israelitterne, til vi har bragt dem hen til deres Sted; imens skal vore Familier blive i de befæstede Byer i Ly for Landets indbyggere.

Khat cheh in manchah kapat uva, Israel mite gal lamkaiya ka pan diu, amaho jouse chenna ding mun kamu kahse uva kigosa demma umjing ka hiuvin, ahinlah a gamsunga chengte ho jal a hi numei chapang ho kulpi kaikhum ma ven bit ding ka tiu ahi.

18 Vi vil ikke vende tilbage til vore Huse, før enhver af Israelitterne har fået sin Arvelod;

Chule Israel chaten khat cheh a chen mun anei kahse’a keiho inlam hung kile lou ding kahi tauve.

19 thi vi vil ikke have Arvelod sammen med dem på den anden Side af Jordan og længere borte, eftersom vi har fået vor Arvelod her på denne Side af Jordan på Østsiden."

Ajeh chu amaho toh Jordan vadung gal lamma khu gou kalo khom thei lou diu ahi. Solam gamkai Jordan lam hi keiho goulo ding a hung kisep doh ahitai.

20 Da sagde Moses til dem: "Hvis I gør det, hvis I ruster eder til Kamp for HERRENs Åsyn,

Chuin Mose’n jong amaho jouse henga aseijin, na bonchao va hitia hi na bolsoh kei diu, khat cheh manchah toh na kondoh uva, Pakai ansunga galsat dinga na kon doh sohkei diu ahi.

21 hvis alle eders kamprustede Mænd overskrider Jordan for HERRENs Åsyn og bliver der, indtil han har jaget sine Fjender bort fra sit Åsyn,

Gal manchah choi jouse Jordan vadung na galkai soh kei diu, chu teng Pakaiyin amasang lama amel mate asat gamhel kahsea Pakai angsunga gal na sat jing diu ahi.

22 og hvis I først vender tilbage, når Landet er undertvunget for HERRENs Åsyn, skal I være sagesløse over for HERREN og Israel, og så skal Landet her blive eders Ejendom for HERRENs Åsyn.

Hiche gamsung chu Pakaija konna athua ki nunsah na ahung um doh teng leh na boncha uva Israel mite na chung uva kigahna ho Jousea konna na onthol diu, na hung kinung lekit uva chu teng hiche gamsung hi Pakai, Pathen jal'a nangho jouse chenna hiding ahi tai.

23 Men hvis I ikke gør det, se, da synder I mod HERREN, og da skal I få eders Synd at mærke, den skal nok finde eder.

Hi tabang’a hi nabol lou uva ahile, nangho jouse jong Pakai doumah a umna hidiu, hiche na chonset nau hin na hin holdoh teidiu ahi, tihi kichih theijun, ati.

24 Byg eder Byer til eders Familier og Folde til eders Småkvæg og gør, som I har sagt!"

Na numei chapang ho ding in chen mun phabep sahpeh unlang, na kelngoi tehou kul jong sem peh uvin lang, amavang na kitepna’u aboncha na bolsoh kei diu ahi.

25 Da sagde Gaditerne og Rubeniterne til Moses: "Dine Trælle vil gøre, som min Herre byder;

Chuin Gad leh Reuben chate hon Pakai henga hiti hin asei tauvin ahi. Nei thupeh bang bang uva na lhacha ten ka bol jing diu ahiye.

26 vore Børn, Kvinder, Hjorde og alt vort Kvæg skal blive der i Gileads Byer,

Ka chasen jouseu leh ka jite hou, kelngoite jouse abonchan Gilead khopi mun alha ngai diu ahi tai.

27 men dine Trælle vil drage over og tage Del i Krigen, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, således som min Herre har sagt."

Ka heng uva na thu lhah banga hi nalhacha te galman chah panna Pakai angsunga galsat ding in Jordan vadung galkai soh kei diu kahi, ati.

28 Så gav Moses Præsten Eleazar og Josua, Nuns Søn, og Overhovederne for de israelitiske Stammers Fædrenehuse Befaling om dem,

Chuin Mose’n aboncha’u chung thudol a Eleazer thempupa ahin Nun chapa Joshua chule Israel chate phung kailhah ama ama pa janglhah cheh henga thu ape tan ahi.

29 og Moses sagde til dem: "Hvis Gaditerne og Rubeniterne, så mange som er rustet til Kamp for HERRENs Åsyn, går over Jordan sammen med eder og Landet bliver eder underlagt, skal I give dem Gilead i Eje;

Mose’n amaho henga hiti chun thu aseijin, Gad chate ahin Reuben chate abonchauva galmanchah choiya Pakai angsunga galsat dinga Jordan vadung agalkai soh kei uva, agam jeng jong hi Pakai angsunga ama thua anun a ahile, Gilead gam mun hi Amaho chen mun ding’a na peh doh jeng diu ahi.

30 men hvis de ikke går over sammen med eder, rustede til Kamp, skal de have Bopæl anvist blandt eder i Kana'ans Land."

Ahinlah amaho hin gal manchah la kichoi ngal uva nangho jaona agal kaikhom tah lou uva ahile, amaho hin Canaan gamsung’a nangho jouse lah’a chenna mun anei lou diu ahi.

31 Da svarede Gaditerne og Rubeniterne: "Hvad HERREN har talt til dine Trælle, vil vi gøre;

Chuin Gad chate leh Reuben chaten ahenga hiti hin asei un, na lhacha ho josue henga Pakaiyin asei bang banga keihon jong ka suh-bukim soh kei diu ahi, tai.

32 vi vil, rustede til Kamp for HERRENs Øjne, drage over til Kana'ans Land, men vor Arvelod på den anden Side af Jordan bliver i vort Eje."

Ka boncha uva galmanchah choija ka kipat doh diu Pakai angsunga konna Jordan ka galkai uva Canaan gamsung ka lut diu, ka chen mun ahin ka goulo diu ijakai Jordan vadung gal lamma ana umsa hita hen, atiuve.

33 Da gav Moses Gaditerne, Rubeniterne og Josefs Søn Manasses halve Stamme Amoriterkongen Sihons Kongerige og kong Og af Basans kongerige, Landet med Byerne og deres Område, Landets Byer rundt om.

Chuin Mose’n jong Gad chate ahin Reuben chate ahin Joseph chapa Manasseh phung phabep chu Amor mite lengpa Sihon lenggam leh Og lenggam, agamgi chin dunga khopi josue hain chule agam sunga khopi jouse abonchan apedoh sohkei tan ahi.

34 Så byggede Gaditerne Dibon, Atarot, Aroer.

Gad chaten khopi atundoh hou chu Dibon, Ataroth, Aroer,

35 Atarot Sjofan, Ja'zer, Jogbeba,

Atroth-shophan, Jazer, Jogbehah,

36 Bet Nimra, Bet Haran, befæstede Byer, og Kvægfolde;

Beth-nimrah, Beth-haran khopi jouse chu kul akai khum soh keiyun, kelngoite um nading mun jong tampi asem doh peh tauvin ahi.

37 og Rubeniterne byggede Hesjbon, Elale og Kirjatajim,

Reuben chate jong chun Heshbon leh Elealeh khopi Kiria-thaim,

38 Nebo og Ba'al Meon, hvis Navne ændredes, og Sibma; og de opkaldte Byerne, som de byggede, efter deres Navne.

Nebo, Baalmeon hichengse hi atundoh tauvin, main jeng u-jong akhelsoh hel tauve, Sibmah jong anatungdoh uvin, amahon atundoh khopi josue abonchan amin akhelsoh keityun ahi.

39 Og Manasses Søn Makirs Sønner drog til Gilead og erobrede det og drev de der boende Amoriter bort;

Chuin Manasseh chapa Machir chate acheuvin Gilead agasat uvin ahile ahin jou tauve, agamsunga ana cheng Amor mite chu abonchaovin adel jam gamhel taovin ahi.

40 og Moses overdrog Gilead til Manasses Søn Makir, og han bosatte sig der;

Mose’n jong Manasseh chapa Machir chu Gilead henga ape doh tan, khosunga chun acheng khom tauvin ahi.

41 men Manasses Søn Jair drog hen og erobrede deres Teltbyer og kaldte dem Jairs Teltbyer.

Manasseh chapa Jair chu a kipat doh kit tan a kimvel’a khoneo hochu abonchan agalo tan, hi chengse chu Jair ngahmun asah soh keiyin ahi.

42 Og Noba drog hen og erobrede Kenat med tilhørende Småbyer og kaldte det Noba efter sit eget Navn.

Hitichun Nobah jong akondoh paiyin Kenath khopi abonchan agalo kittan, hichengse chu amin Naboh aputsah tan ahi.