< 4 Mosebog 30 >

1 Moses talte fremdeles til Overhovederne for Israelitternes Stammer og sagde: Dette er, hvad HERREN har påbudt:
Angraeng mah thuih ih lok to Mosi mah Israel zaehoikungnawk khaeah hae tiah thuih pae.
2 Når en Mand aflægger et Løfte til HERREN eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, må han ikke bryde sit Ord, men skal holde hvert Ord, der er udgået af hans Mund.
Kami maeto mah Angraeng khaeah lokkamhaih a sak, to tih ai boeh loe palung thung hoiah hmuen maeto sak han thui nahaeloe, a thuih ih lok to amkhrai han om ai;
3 Men når en Kvinde aflægger et Løfte til HERREN og forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i sin Faders Hus.
nongpata maeto loe nawkta vop, ampa im ah oh nathuem ah, Angraeng khaeah lokkamhaih sak moe, a poekhaih baktiah hmuen maeto sak hanah amsak;
4 og hendes Fader, når han hører om hendes Løfte og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, ikke siger noget til hende, så skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
anih ih lokkamhaih hoiah sak han atim ih lok to ampa mah kawbangah doeh naa ai, omtaak duem nahaeloe, hmuen maeto sak han lokkamhaih hoiah a thuih ih lok to cak tih boeh.
5 Hvis hendes Fader derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, skal ingen af hendes Løfter eller af de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig, stå ved Magt, og HERREN skal tilgive hende, fordi hendes Fader har forment hende det.
Toe anih lokkamhaih to ampa mah kaang pae khruek nahaeloe, sak han lokkamhaih to cak mak ai; ampa mah kaang pongah, Angraeng mah anih to tahmen tih.
6 Hvis hun bliver gift medens der påhviler hende Løfter eller en Forpligtelse, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord,
Nongpata loe sava tawnh moe, a lokkamhaih baktiah maw, to tih ai boeh loe hmuen maeto ka sak han, tiah pahni hoiah thuih naah,
7 og hendes Mand ikke siger noget til hende, samme Dag han får det at høre, skal hendes Løfter stå ved Magt, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
a sava mah thaih, toe a thaih niah kawbangah doeh naa ai, omtaak duem nahaeloe, a sak ih lokkamhaih hoi a thuih ih lok to caksak han oh.
8 Hvis hendes Mand derimod formener hende det, samme Dag han får det at høre, gør han dermed det Løfte, der påhviler hende, og den Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig ved et uoverlagt Ord, ugyldig, og HERREN skal tilgive hende.
Toe a sava mah thaih na niah sak han ai ah pakaa pae khruek nahaeloe, anih lokkamhaih maw, pahni hoiah thuih ih lok maw loe azom ah ni om tih; Angraeng mah doeh anih to tahmen tih.
9 En Enkes og en forstødt Hustrus Løfte, enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, er bindende for hende.
Lamhmaih nongpata hoi sava mah pakhrak ih nongpata mah lokkamhaih sah nahaeloe, a lokkamhaih to caksak han oh.
10 Hvis en Kvinde i sin Mands Hus aflægger et Løfte eller ved Ed forpligter sig til Afholdenhed i en eller anden Retning,
Sava tawn nongpata mah lokkamhaih to sak han ih maw, to tih ai boeh loe hmuen maeto sak han lokkamhaih sak naah,
11 og hendes Mand, når han får det at høre, ikke siger noget til hende og ikke formener hende det, skal alle hendes Løfter stå ved Magt, og enhver Forpligtelse til Afholdenhed, hun har påtaget sig, skal stå ved Magt.
a sava mah thaih, toe pakaa ai, kawbangah doeh naa ai, omtaak duem nahaeloe, hmuen maeto sak han lokkamhaih hoiah a thuih ih lok to cak tih.
12 Hvis hendes Mand derimod, samme Dag han får det at høre, gør det ugyldigt, så står intet af det, hun har udtalt, ved Magt, hverken hendes Løfter eller den påtagne Forpligtelse til Afholdenhed; hendes Mand har gjort dem ugyldige, og HERREN skal tilgive hende.
Toe sava mah to lok to thaih na niah a lok to aek pae nahaeloe, pahni hoiah thuih ih lokkamhaih hoiah sak han thuih ih lok to cak mak ai; a sava mah phraek boeh pongah, Angraeng mah doeh anih to tahmen tih.
13 Ethvert Løfte og enhver ved Ed påtagen Forpligtelse til Faste kan hendes Mand stadfæste eller gøre ugyldig.
A poekhaih amtang hanah a sak ih lokkamhaih boih, hmuen maeto sak han thuih ih lok boih loe, a sava mah caksak thaih baktiah, a phraek thaih.
14 Men hvis hendes Mand tier stille over for hende til næste Dag, stadfæster han alle hendes Løfter og alle de Forpligtelser til Afholdenhed, hun har påtaget sig; han har stadfæstet dem, thi han sagde ikke noget til hende, samme Dag han fik det at høre;
Toe a sava mah to hmuen kawng pongah, nito pacoeng nito tidoeh thui ai ah omtaak duem nahaeloe, to nongpata mah lokkamhaih hoiah sak han thuih ih loknawk boih loe cak tih; a sava mah thaih, toe anih to kawbangah doeh naa ai pongah, a thuih ih lok to cak tih.
15 og hvis han vil gøre dem ugyldige, en Tid efter at han fik det at høre, skal han undgælde for hendes Brøde.
Toe sava mah thaih pacoengah hnukkhuem ah phraek han thui nahaeloe, a zu zaehaih to sava nuiah krah tih, tiah a naa.
16 Det er de Anordninger, HERREN gav Moses om Forholdet mellem Mand og Hustru og mellem Fader og Datter, medens hun endnu i sine unge År opholder sig i hans Hus.
Hae loe Angraeng mah Mosi khaeah thuih pae ih, zu sava salak, ampa hoi ampa im ah kaom a canu tangla salakah khosakhaih atawk ah oh.

< 4 Mosebog 30 >