4 Mosebog 22
1 Derefter brød Israelitterne op derfra og slog Lejer på Moabs Sletter hinsides Jordan over for Jeriko.
Te phoeiah Israel ca rhoek te cet uh tih Jerikho kah Jordan rhalvangan phai, Moab kolken ah rhaeh uh.
2 Da Balak, Zippors Søn, så alt, hvad Israel havde gjort ved Amoriterne,
Israel loh Amori taengah a saii boeih te Zippor capa Balakloha hmuh.
3 grebes Moab af Rædsel for Folket, fordi det var så talrigt, og Moab gruede for Israelitterne.
Israel he khaw muep a ping dongah Moab khaw pilnam mikhmuh ah bakuep. Israel ca rhoek kah mikhmuh ah Moab a mueipuel.
4 Da sagde Moab til Midjaniternes Ældste: "Nu vil denne Menneskemasse opæde alt, hvad der er rundt omkring os, som Okserne opæder Græsset på Marken!" På den Tid var Balak, Zippors Søn, Konge over Moab.
Te dongah Moab loh Midian kah a hamcarhoek taengah, “Vaito loh khohmuen kah baelhing a laem bangla mamih kaepvai kah a cungkuem he hlangpingloha laem uh pawn ni,” a ti nah. Te vaeng tue ah Moab kah manghai tah Zippor capa Balak ni.
5 Han sendte nu Sendebud til Bileam, Beors Søn, i Petor, der ligger ved Floden, til Ammoniternes Land, og bad ham komme til sig, idet han lod sige: "Se, et Folk er udvandret fra Ægypten; se, det har oversvømmet Landet og slået sig ned lige over for mig.
Te dongah a pilnam paca rhoek kah khohmuen tuiva kaep kah Pethor Beor capa Balaam taengah puencawn a tueih. Anih te a khue tih, “Egypt lamkah aka thoeng pilnam he, diklai hman te a khuk tih kai imdan la kho a sak he.
6 Kom nu og forband mig det Folk, thi det er mig for mægtigt: måske jeg da kan slå det og jage det ud af Landet. Thi jeg ved, at den, du velsigner, er velsignet, og den, du forbander, forbandet!"
Te dongah halo lamtah he pilnam he kai lakah tah a tlung oeh dongah kai yueng la thaephoei thil mai laeh. Anih ngawn ham neh khohmuen lamloh anih ka haek thai khaming. Yoethen na paek hlang te a yoethen tih thae na phoei thil te tah thaephoei a yook te ka ming,” a ti nah.
7 Da gav Moabs og Midjans Ældste sig på Vej, forsynede med Spåmandsløn, og da de kom til Bileam, overbragte de ham Balaks Ord.
Te dongah Moab kah a hamca neh Midian kah a hamcarhoek khaw, amih kut khuikah bihmarhoekkhaw cet uh. Balaam taengla a pha uh vaengah a taengah Balak ol te a thui uh.
8 Han sagde til dem: "Bliv her Natten over, så skal jeg give eder Svar, efter som HERREN vil tale til mig!" Moabs Høvdinger blev da hos Bileam.
Te vaengah amih te, “Hlaem at khaw pahoi rhaeh uh lamtah BOEIPA loh kai taengah a thui bangla nangmih taengah ol kam mael bitni,” a ti nah. Te dongah Moab mangpa rhoek tah Balaam taengah om uh.
9 Men Gud kom til Bileam og spurgte: "Hvem er de Mænd, som er hos dig?"
Te vaengah Pathen loh Balaam te a paan tih, “Na taengkahrhoek he u hlang nim?” a ti nah.
10 Men Bileam svarede Gud: "Zippors Søn, Kong Balak af Moab, har sendt mig det Bud:
Balaam loh Pathen taengah, “Moab manghai Zippor capa Balak loh kai taengla han tueih.
11 Se, et Folk er udvandret fra Ægypten og har oversvømmet Landet! Kom nu og forband mig det, måske jeg da kan overvinde det og jage det bort!"
Egypt lamkah aka pawk pilnam loh diklai hman a khuk coeng ke. Te dongah halo anih te kai yueng la tap laeh. Anih tloek ham neh anih haek ham a coeng khaming,” a ti nah.
12 Men Gud sagde til Bileam: "Du må ikke gå med dem, du må ikke forbande det Folk, thi det er velsignet!"
Pathen loh Balaam te, “Amih taengah cet boeh, pilnam te a yoethen coeng tih thaephoei boeh,” a ti nah.
13 Næste Morgen stod Bileam op og sagde til Balaks Høvdinger: "Vend tilbage til eders Land, thi HERREN vægrer sig ved at give mig Tilladelse til at følge med eder!"
Te dongah Balaamte mincang ah thoo tih Balak kah mangparhoek te, “Nangmih taengah kai caeh sak ham khaw BOEIPAloha aal dongah namah kho la cet uh laeh,” a ti nah.
14 Da brød Moabs Høvdinger op, og de kom til Balak og meldte: "Bileam vægrede sig ved at følge med os!"
Te dongah Moab mangpa rhoek tah thoo uh tih Balak taengla pawk uh. Te vaengah, “Balaam loh kaimih taengah lo ham a aal,” a ti nah.
15 Men Balak sendte på ny Høvdinger af Sted, flere og mere ansete end de forrige;
Tedae Balak loh amih lakah a yet ngai neh aka lalh ngai mangpa rhoek te a koeitih koep a tueih.
16 og de kom til Bileam og sagde til ham: "Således siger Balak, Zippors Søn: Undslå dig ikke for at komme til mig!
Balaam taengla a pawk uh vaengah amah te, “Zippor capa Balak loh, 'Kai taenglana lo ham te uelh boeh.
17 Jeg vil lønne dig rigeligt og gøre alt, hvad du kræver af mig. Kom nu og forband mig det Folk!"
Nangte muep kan thangpom rhoe kan thangpom vetih kai taengahna thui boeih te ka ngai bitni. Te dongah halo lamtah he pilnam he kai yueng la tap mai,’ a ti,” a ti nah.
18 Men Bileam svarede Balaks Folk: "Om Balak så giver mig alt det Sølv og Guld, han har i sit Hus, formår jeg dog hverken at gøre lidt eller meget imod HERREN min Guds Befaling;
Tedae Balaamloha doo tih Balak kah sal taengah, “Kai he Balak loh a im kah a bae la cak neh sui m'pae cakhaw Ka Pathen BOEIPA kah olka tah ka poe ham a coeng moenih, a yit a len khaw ngai ham ni.
19 bliv derfor også I her Natten over, for at jeg kan få at vide, hvad HERREN yderligere vil tale til mig!"
Te dongah nangmih khaw he ah he hlaem at om uh mai laeh. Te daengah ni BOEIPA loh kai taengah thui hamla mebang a thap khaw ka ming eh?,” a ti nah.
20 Da kom Gud om Natten til Bileam og sagde til ham: "Er disse Mænd kommet til dig for at hente dig, så følg med dem; men du må ikke gøre andet, end hvad jeg siger dig!"
Khoyin ah tah Pathente Balaam taengla cet tih amah te, “Nang te khue ham hlang rhoek ha pawk atah thoo lamtah amih neh cet. Tedae nang taengah kanthui ol mah ngai,” a ti nah.
21 Så stod Bileam op næste Morgen og sadlede sit Æsel og fulgte med Moabs Høvdinger.
Balaamte mincang ah thoo tih a laak te a khih tih Moab mangparhoek taengla cet.
22 Men Guds Vrede blussede op, fordi han fulgte med, og HERRENs Engel stillede sig på Vejen for at stå ham imod, da han kom ridende på sit Æsel fulgt af sine to Tjenere.
Tedae anih a caeh dongah Pathen thintoekte sai. Te dongah BOEIPA puencawn tah anih te longpueng ah khingkhoekkung bangla a pai pah. Te vaengah amahte a laak dongah ngol tih a taengah a tueihyoeih rhoi om.
23 Da nu Æselet så HERRENs Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden, veg det ud fra Vejen og gik ind på Marken; men Bileam slog Æselet for at tvinge det tilbage på Vejen.
Te vaengah BOEIPA kah puencawn tah longpuei ah pai tih a kut dongah a cunghang a yueh te laakloha hmuh. Te dongah laakte long lamloh hooi uh tih lohma la cet. Te dongah longpuei la mael sak ham Balaam lohlaak te a taam.
24 Da stillede HERRENs Engel sig i Hulvejen mellem Vingårdene, hvor der var Mure på begge Sider;
Tedae BOEIPA kah puencawnte misurdum kah longcaek ah a pai pah. He ah khaw vongtung, ke ah khaw vongtung a om pah.
25 og da Æselet så HERRENs Engel, trykkede det sig op til Muren, så det trykkede Bileams Fod op mod Muren, og han gav sig atter til at slå det.
Laak loh BOEIPA kah puencawn te a hmuh vaengah pangbueng te a nen tih Balaam kho te pangbueng dongah a nen thil. Te dongah laak a taam te a khoep.
26 HERRENs Engel gik nu længere frem og stillede sig i en Snævring, hvor det ikke var muligt at komme til Siden, hverken til højre eller venstre.
Tedae BOEIPA kah puencawn loh koep a kan tih banvoei bantang la mael ham la longpuei aka om pawh hmuen ah a caek la pai.
27 Da Æselet så HERRENs Engel, lagde det sig ned med Bileam. Da blussede Bileams Vrede op, og han gav sig til at slå Æselet med Stokken.
Laak loh BOEIPA kah puencawn te a hmuh vaengah Balaam dangah a kol pah. Te vaengah Balaam thintoekte sai tih laak te conghol neh a taam.
28 Men HERREN åbnede Æselets Mund, og det sagde til Bileam: "Hvad har jeg gjort dig, siden du nu har slået mig tre Gange?"
Te vaengah BOEIPA loh laak kah aka te a ong pah tih Balaam te, “Nang taengah balae ka saiitih kai thik thum nan boh,” a ti nah.
29 Bileam svarede Æselet: "Du har drillet mig; havde jeg haft et Sværd i Hånden, havde jeg slået dig ihjel!"
Balaam loh laak te, “Kai he nan poelyoe dongah he, ka kut ah cunghang om vetih nang kang ngawn laeh mako,” a ti nah.
30 Men Æselet sagde til Bileam: "Er jeg ikke dit eget Æsel, som du har redet al din Tid indtil i Dag? Har jeg ellers haft for Vane at bære mig således ad over for dig?" Han svarede: "Nej!"
Laak loh Balaam te, “Kai he nang kah laak moenih a? Kai soah he tahae khohnin due koep na ngol, he he nang taengah saii ham ka hmaiben khaw ka hmaiben nim?,” a ti vaengah, “Pawh,” a ti nah.
31 Da åbnede HERREN Bileams Øjne, og han så HERRENs Engel stå på Vejen med draget Sværd i Hånden; og han bøjede sig og kastede sig ned på sit Ansigt.
Te vaengah BOEIPA loh Balaam mik te a phen pah. Te dongah a kut ah a cunghang a pom tih longpuei ah aka pai BOEIPA kah puencawn te a hmuh. Te daengah buluk tih a thintoek neh bakop.
32 Men HERRENs Engel sagde til ham: "Hvorfor slog du dit Æsel de tre Gange? Se, jeg er gået ud for at stå dig imod, thi du handlede overilet ved at rejse imod min Vilje.
BOEIPA kah puencawn loh anih te, “Balae tih na laak te thik thumna boh, ka hmai ah longpuei a mueng dongah kai he khingkhoekkung la ka pawk.
33 Æselet så mig og veg tre Gange til Side for mig; og var det ikke veget til Side for mig, havde jeg slået dig ihjel, men skånet dets Liv!"
Laak loh kai m'hmuh dongah ka mikhmuh lamloh voei thum a rhael. Ka mikhmuh lamloh rhael pawt koinih nang te khaw kang ngawn pawn vetih anih bueng ka hing sak khaming.
34 Da sagde Bileam til HERRENs Engel: "Jeg har syndet, jeg vidste jo ikke, at det var dig, der trådte i Vejen for mig. Men hvis det er dig imod, vil jeg atter vende tilbage."
Balaam loh BOEIPA kah puencawn taengah, “Longpuei ah kai mah ham na pai te ka ming pawt dongah ka tholh coeng. Na mik ah a thae oeh atah kai he ka mael voithum mael pawn ni,” a ti nah.
35 HERRENs Engel sagde til Bileam: "Følg blot med disse Mænd, men du må kun sige de Ord, jeg siger dig!" Så fulgte Bileam med Balaks Høvdinger.
BOEIPA kah puencawn loh Balaam te, “Hlangrhoek neh cet lamtah nang taengah ka thui ol te mah thui,” a ti nah. Te dongah Balaam khaw Balak kah mangparhoek taengah cet.
36 Da Balak nu hørte, at Bileam var undervejs, gik han ham i Møde til Ar Moab ved den Grænse, Arnon danner, den yderste Grænse.
Balaam halo te Balakloha yaak van neh khorhi khobawt, Arnon khorhi kah Moab khopuei ah anihte doe hamla cet.
37 Og Balak sagde til Bileam: "Sendte jeg dig ikke Bud og bad dig komme? Hvorfor kom du da ikke til mig? Skulde jeg virkelig være ude af Stand til at lønne dig?"
Te vaengah Balak loh Balaam te, “Nang te khue ham nang taengah kan tueih rhoe kan tueih moenih a? Balae tih kai taenglana lo pawh, nang thangpom ham ka coeng tang moenih a?” a ti nah.
38 Bileam sagde til Balak: "Se, nu er jeg kommet til dig; men mon det står i min Magt at sige noget? Det Ord, Gud lægger mig i Munden, må jeg tale!"
Balaam loh Balak te, “Nang taengla ka pawk coeng he, ol pakhat khaw thui ham ka coeng khaw ka coeng venim? Pathen loh ka ka dongah a khueh te ka thui eh?,” a ti nah.
39 Da fulgte Bileam med Balak, og de kom til Hirjat Huzot.
Te phoeiah Balaamte Balak taengah cet tih Kirjathhuzoth la pawk rhoi.
40 Balak ofrede her Hornkvæg og Småkvæg og sendte noget til Bileam og Høvdingerne, der var hos ham.
Te vaengah Balak loh saelhung neh boiva khaw a ngawn tih Balaam taeng neh amah taengkah mangparhoek taengah a thak.
41 Næste Morgen tog Balak Bileam med sig og førte ham op til Bamot Bål, hvorfra han kunde øjne den yderste Del af Folket.
Mincang a pha vaengah Balak loh Balaam te a loh tih Bamothbaallaa khuen. Te vaengah pilnam a bawtnah lamloh pahoi tueng.
