4 Mosebog 20

1 Derpå nåede Israelitterne, hele Menigheden, til Zins Ørken i den første Måned, og Folket slog sig ned i Kadesj. Der døde Mirjam, og der blev hun jordet.

Ke malem se meet, sruf nukewa lun Israel tuku nu yen mwesis Zin ac tulokunak lohm nuknuk selos in acn Kadesh. Na Miriam el misa ac pukpuki we.

2 Men der var ikke Vand til Menigheden; derfor samlede de sig mod Moses og Aron,

Wangin kof ke acn elos aktuktuk we. Ke ma inge mwet uh tukeni nu yorol Moses ac Aaron

3 og Folket kivedes med Moses og sagde: "Gid vi var omkommet, dengang vore Brødre omkom for HERRENs Åsyn!

ac torkaskas fahk, “Kut funu wi mwet Israel wiasr misa na ye mutun Lohm Nuknuk Mutal sin LEUM GOD, lukun wona!

4 Hvorfor førte I HERRENs Forsamling ind i denne Ørken, når vi skal dø her, både vi og vort Kvæg?

Efu komtal ku uskutme nu yen mwesis se inge? Mea, tuh kut ac kosro natusr uh in misa we?

5 Og hvorfor førte I os ud af Ægypten, når I vilde have os hen til dette skrækkelige Sted, hvor der hverken er Korn eller Figener, Vintræer eller Granatæbler, ej heller Vand at drikke?"

Efu komtal ku uskutme liki acn Egypt nu yen na koluk se inge? Wangin ma ku in kapak fin acn se inge. Wangin wheat, ku fig, ku grape, ku pomegranate — finne kof in nimnim, wangin pac!”

6 Men Moses og Aron begav sig fra Forsamlingen hen til Åbenbaringsteltets indgang og faldt på deres Ansigt. Da viste HERRENs Herlighed sig for dem,

Moses ac Aaron som liki mwet uh ac tu ke acn in utyak lun Lohm Nuknuk Mutal. Eltal faksufi, ac kalem wolana lun LEUM GOD sikyak nu selos.

7 og HERREN talede til Moses og sagde:

Na LEUM GOD El fahk nu sel Moses,

8 "Tag Staven og kald så tillige med din Broder Aron Menigheden sammen og tal til Klippen i deres Påsyn, så giver den Vand; lad Vand strømme frem af Klippen til dem og skaf Menigheden og dens Kvæg noget at drikke!"

“Srukak sikal soko ma oan ke mutun Tuptup in Wuleang, na kom ac Aaron pangoneni un mwet Israel nukewa. Ye mutalos nukewa komtal fah sap nu ke eot se meet oh ingo, na kof uh fah sororma liki eot sac. In lumah se inge kom fah sang kof liki eot sac nimen mwet uh ac oayapa kosro natulos.”

9 Da tog Moses Staven fra dens Plads foran HERRENs Åsyn, som han havde pålagt ham;

Moses el som ac eis sikal soko ah oana LEUM GOD El sapkin.

10 og Moses og Aron kaldte Forsamlingen sammen foran Klippen, og han sagde til dem: "Hør nu, I genstridige! Mon vi formår at få Vand til at strømme frem til eder af denne Klippe?"

Na el ac Aaron pangoneni mwet Israel nukewa nu ke mutun eot sac, ac Moses el fahk, “Porongeyu, kowos mwet tunyuna! Ya kut ac oru tuh kof uh in tuku liki eot se inge nu suwos?”

11 Og Moses løftede sin Hånd og slog to Gange på Klippen med sin Stav, og der strømmede Vand frem i Mængde, så at Menigheden og dens Kvæg kunde drikke.

Moses el kolak sikal soko ah, ac sang sringilya eot sac pacl luo, na kof na lulap se asrma, ac mwet nukewa, wi kosro uh, nim.

12 Men HERREN sagde til Moses og Aron: "Fordi I ikke troede på mig og helligede mig for Israelitternes Øjne, skal I ikke komme til at føre denne Forsamling ind i det Land, jeg vil give dem!"

Tusruktu LEUM GOD El sang kas in kai nu sel Moses ac Aaron. El fahk, “Ke sripen srikla lulalfongi lomtal in fahkak kalem ke ku mutal luk ye mutun mwet Israel, komtal ac tia kololos nu in acn se ma nga wuleang in sang lalos.”

13 Dette er Meribas Vand, hvor Israelitterne kivedes med HERREN, og hvor han åbenbarede sin Hellighed på dem.

Ma inge sikyak Meribah, yen se mwet Israel uh torkaskas lain LEUM GOD we, ac yen se LEUM GOD El akkalemye nu selos lah El mutal.

14 Fra Kadesj sendte Moses Sendebud til kongen af Edom med det Bud: "Din Broder Israel lader sige: Du kender jo alle de Besværligheder, som er vederfaret os,

Moses el supwala mwet utuk kas Kadesh lac nu yurin tokosra lun acn Edom. Elos fahk, “Siyuk se inge ma sin mwet wiom, mwet Israel. Kom etu lupan mwe keok ma sikyak nu sesr uh,

15 hvorledes vore Fædre drog ned til Ægypten, hvorledes vi boede der i lange Tider, og hvorledes Ægypterne mishandlede os og vore Fædre;

ke mwet matu lasr tuh som nu Egypt, acn se kut tuh muta we ke yac puspis. Mwet Egypt uh orekut ac mwet matu lasr uh arulana koluk.

16 da råbte vi til HERREN, og han hørte vor Røst og sendte en Engel og førte os ud af Ægypten. Se, nu er vi i Byen Kadesj ved Grænsen af dine Landemærker.

Na kut wowoyak tung nu sin LEUM GOD ac siyuk ke kasru. El lohng tung lasr ac supwama lipufan se, su pwenkutme liki acn Egypt. Inge kut oasr Kadesh, sie acn ma oan sisken masrol nu ke facl sum uh.

17 Lad os få Lov at vandre igennem dit Land. Vi vil hverken drage hen over Marker eller Vinhaver eller drikke Vandet i Brøndene; vi vil gå ad Kongevejen, vi vil hverken bøje af til højre eller venstre, før vi er nået igennem dit Land!"

Nunak munas, lela nu sesr in fahsr sasla in acn sum. Kut, ac cow natusr, fah tia kuhfla liki inkanek lulap in utyak nu in ima lom ku ima in grape sunom, ac kut ac fah tia nim kof ke lufin kof lowos uh. Kut ac fahsr na fin inkanek lulap ah, nwe ke kut alukela facl sum uh.”

18 Men Edom svarede ham: "Du må ikke vandre igennem mit Land, ellers drager jeg imod dig med Sværd i Hånd!"

Tokosra lun mwet Edom el topuk ac fahk, “Nga tia lelu kowos in fahsr sasla facl sesr uh! Kowos fin srike in oru, kut ac illa mweuni kowos.”

19 Da sagde Israelitterne til ham: "Vi vil følge den slagne Landevej, og der som jeg eller mit Kvæg drikker af dine Vandingssteder, vil jeg betale derfor det er da ikke noget at være bange for, jeg vil kun vandre derigennem til Fods!"

Na mwet Israel uh fahk, “Kut ac fahsr na ke innek lulap uh, na kut, ku kosro natusr uh, fin nim kutena kof ke facl sum, kut fah moli. Pwayena ma kut enenu pa kut in fahla sasla facl sum uh.”

20 Men han svarede: "Du må ikke drage her igennem!" Og Edom rykkede imod ham med mange Krigere og stærkt rustet.

Na tokosra sac sifilpa fahk, “Mo! Kut tiana lela!” Na mwet Edom elos illa ke un mwet mweun na lulap ac ku se in mweuni mwet Israel.

21 Da Edom således formente Israel at drage igennem sine Landemærker, bøjede Israel af og drog udenom.

Ke sripen mwet Edom uh tia lela mwet Israel in fahla fin acn selos, na mwet Israel forla ac ut ke sokona inkanek.

22 Derpå brød Israelitterne, hele Menigheden, op fra Kadesj og kom til Bjerget Hor.

Mwet Israel nukewa mukuiyak liki acn Kadesh ac tuku nu Fineol Hor,

23 Og HERREN talede til Moses og Aron ved Bjerget Hor ved Grænsen til Edoms Land og sagde:

nu ke masrol lun acn Edom. Ac LEUM GOD El fahk nu sel Moses ac Aaron,

24 "Aron skal nu samles til sin Slægt, thi han skal ikke komme ind i det Land, jeg vil give Israelitterne, fordi I var genstridige mod mit Bud ved Meribas Vand.

“Aaron el ac tia wi ilyak nu in facl se su nga wulela in sang nu sin mwet Israel. El ac misa ke sripen komtal tuh lain ma nga sapkin in acn Meribah.

25 Tag Aron og hans Søn Eleazar og før dem op på Bjerget Hor;

Eisal Aaron ac Eleazar wen natul, ac utyak nu Fineol Hor.

26 affør så Aron hans Klæder og ifør hans Søn Eleazar dem, thi der skal Aron tages bort og dø!"

Na sarukla nuknuk loeloes lun mwet tol lal Aaron we, ac sang nokmulang Eleazar. Aaron el ac misa ingo.”

27 Da gjorde Moses som HERREN bød, og de gik op på Bjerget Hor i hele Menighedens Påsyn;

Moses el oru oana ke LEUM GOD El sapkin. Eltal fanyak nu Fineol Hor ye mutun mwet Israel nukewa.

28 og efter at Moses havde afført Aron hans Klæder og iført hans Søn Eleazar dem, døde Aron deroppe på Bjergets Top. Men Moses og Eleazar steg ned fra Bjerget,

Ac Moses el sarukla nuknuk in mwet tol lal Aaron ac sang nokmulang Eleazar. Na Aaron el misa ingo fin mangon eol uh, ac Moses ac Eleazar tufoki liki fineol uh.

29 og da hele Menigheden skønnede, at Aron var død, græd de over Aron i tredive Dage, hele Israels Hus.

Ke mwet Israel elos lohngak lah Aaron el misa, elos nukewa tung ac eoksra kacl ke len tolngoul.