4 Mosebog 19
1 HERREN talede fremdeles til Moses og Aron og sagde:
OLELO mai la o Iehova ia Mose a ia Aarona, i mai la,
2 Dette er det Lovbud, HERREN har kundgjort: Sig til Israelitterne, at de skal skaffe dig en rød, lydefri Kvie, der er uden Fejl og ikke har båret Åg.
Eia ke kau ana i ke kanawai a Iehova i kauoha mai ai, penei, E olelo aku i na mamo a Iseraela, e lawe mai lakou iou la i bipiwahine hou ulaula maikai kina ole, aole hoi i kau ka auamo maluna ona.
3 Den skal I overgive til Præsten Eleazar, og man skal føre den uden for Lejren og slagte den for hans Åsyn.
A e haawi aku olua ia mea ia Eleazara ke kahuna, a e kai aku kela ia ia mawaho o kahi hoomoana, a e pepehiia oia imua o kona maka.
4 Så skal Præsten Eleazar tage noget af dens Blod på sin Finger og stænke det syv Gange i Retning af Åbenbaringsteltets Forside.
A e lawe o Eleazara ke kahuna i wahi koko ona ma kona manamanalima, a e kapipi i kona koko ma kahi e ku pono ana i ka halelewa o ke anaina, i ehiku kapipi ana.
5 Derpå skal Kvien brændes i hans Påsyn; dens Hud, Kød og Blod tillige med Skarnet skal opbrændes.
A e puhiia i ke ahi ua bipiwahine hou la imua o kona mau maka, o kona ili, o kona io, me kona koko a me kona lepo kana e puhi ai.
6 Derefter skal Præsten tage Cedertræ, Ysop og karmoisinrødt Uld og kaste det på Bålet, hvor Kvien brænder.
A e lawe ke kahuna i ka laau kedera, a me ka husopa, a me ka mea ulaula, a e hoolei aku iloko o ke ahi lapalapa o ka bipiwahine.
7 Så skal Præsten tvætte sine Klæder og bade sit Legeme i Vand og derefter vende tilbage til Lejren. Men Præsten skal være uren til Aften.
Alaila e holoi ke kahuna i kona mau kapa, a e auau i kona kino i ka wai, a mahope iho e hele mai ia iloko o kahi hoomoana, a e haumia ke kahuna a hiki i ke ahiahi.
8 Ligeledes skal den Mand, der brænder Kvien, tvætte sine Klæder med Vand og bade sit Legeme i Vand og være uren til Aften.
A o ka mea nana e puhi aku ia, e holoi oia i kona mau kapa i ka wai, a e auau ia i kona kino i ka wai, a e haumia oia a hiki i ke ahiahi.
9 Og en Mand, der er ren, skal opsamle Kviens Aske og lægge den hen på et rent Sted uden for Lejren, hvor den skal opbevares for Israelitternes Menighed for at bruges til Renselsesvand. Det er et Syndoffer.
A e hoiliili kekahi kanaka maemae i ka lehu o ua bipiwahine la, a e waiho aku ia mea ma kahi maemae mawaho o kahi hoomoana: a e malamaia ia mea no ke anaina kanaka o na mamo a Iseraela, i wai huikala: he mea huikala ia no ka hewa.
10 Og den, der opsamler Kviens Aske, skal tvætte sine Klæder og være uren til Aften. For Israelitterne og den fremmede, der bor iblandt dem, skal dette være en evig gyldig Anordning:
A o ka mea nana e hoiliili i ka lehu o ka bipiwahine, e holoi ia i kona mau kapa, a e haumia oia a hiki i ke ahiahi: a e lilo ia no na mamo a Iseraela, a no ke kanaka e i noho pu ana me lakou, i kanawai mau loa.
11 Den, der rører ved en død, ved noget som helst Lig, skal være uren i syv Dage.
O ka mea hoopa aku i ke kupapau o kekahi kanaka, e haumia oia i na la ehiku.
12 Han skal lade sig rense for Synd med Asken på den tredje og syvende Dag, så bliver han ren; men renser han sig ikke på den tredje og syvende Dag, bliver han ikke ren.
E huikala no oia ia ia iho me ia i ke kolu o ka la aku; a i ka hiku o ka la e maemae ia: aka, i ole oia e huikala ia ia iho i ke kolu o ka la, alaila, aole ia e maemae i ka hiku o ka la.
13 Enhver, der rører ved en død, et Lig, og ikke lader sig rense for Synd, besmitter HERRENs Bolig, og det Menneske skal udryddes af Israel, fordi der ikke er stænket Renselsesvand på ham; han er uren, hans Urenhed klæber endnu ved ham.
O kela mea keia mea e hoopa aku i ke kupapau o ke kanaka i make, a i huikala ole oia ia ia iho, ua hoohaumia oia i ka halelewa o Iehova; a e okiia ua kanaka la mai ka Iseraela aku: no ka mea, aole i kapipiia ka wai huikala maluna ona; e haumia no oia, e kau ana no kona haumia maluna ona.
14 Således er Loven: Når et Menneske dør i et Telt, bliver enhver, der træder ind i Teltet, og enhver, der er i Teltet, uren i syv Dage;
Eia ke kanawai i ka wa e make ai ke kanaka maloko o kekahi halelole: o na mea a pau i komo iloko o ua halelole la, a o na mea a pau oloko o ua halelole la, e haumia no lakou i na la ehiku.
15 og ethvert åbent Kar, et, der ikke er bundet noget over, bliver urent.
A o na ipu hamama a pau, o na mea pani ole i haweleia a paa maluna, ua haumia ia.
16 Ligeledes bliver enhver, der på åben Mark rører ved en, der er dræbt med Sværd, eller ved en, der er død, eller ved Menneskeknogler eller en Grav, uren i syv Dage.
A o ka mea hoopa aku i ka mea i pepehiia i ka pahikaua ma ke kula, a i ke kupapau paha, a i ka iwikanaka paha, a i ka hekupapau paha, e haumia no oia i na la ehiku.
17 For sådanne urene skal man da tage noget af Asken af det brændte Syndoffer og hælde rindende Vand derover i en Skål.
A no ka haumia, e lawe lakou i kekahi lehu o ka bipiwahine i puhiia i ke ahi no ka huikala ana i ka hewa, a e hui pu ia ka wai puna me ia maloko o kekahi ipu.
18 Derpå skal en Mand, der er ren, tage en Ysopstængel, dyppe den i Vandet og stænke det på Teltet og på alle de Ting og Mennesker, der har været deri, og på den, der har rørt ved Menneskeknoglerne, den ihjelslagne, den døde eller Graven.
A e lawe ke kanaka maemae i ka husopa, a e hou iho iloko o ka wai, a e kapipi ia maluna o ka halelole, a maluna o na ipu a pau, a maluna o na kanaka malaila, a maluna o ka mea nana i hoopa ka iwikanaka, a i ka mea i pepehiia paha, a i ke kupapau paha, a i ka hekupapau paha.
19 Således skal den rene bestænke den urene på den tredje og syvende Dag og borttage hans Synd på den syvende Dag. Derefter skal han tvætte sine Klæder og bade sig i Vand, så er han ren, når det bliver aften.
E kapipi ka mea maemae i ka mea haumia i ke kolu o ka la, a i ka hiku o ka la: a i ka hiku o ka la, e hoomaemae oia ia ia iho, a e holoi oia i kona mau kapa, a e auau ia i ka wai, a i ke ahiahi e huikala ia.
20 Men den, som bliver uren og ikke lader sig rense for Synd, han skal udryddes af Forsamlingen; thi han har besmittet HERRENs Helligdom, der er ikke stænket Renselsesvand på ham, han er uren.
Aka, o ke kanaka haumia, a i huikala ole oia ia ia iho, e hookiia'ku ua kanaka la mai ke anaina aku, no ka mea, ua hoohaumia oia i ke keenakapu o Iehova; aole i kapipiia ka wai huikala maluna ona; ua haumia oia.
21 Det skal være eder en evig gyldig Anordning. Den, der stænker Renselsesvandet, skal tvætte sine Klæder, og den, der rører ved Renselsesvandet, skal være uren til Aften.
A e lilo ia i kanawai mau loa no lakou; o ka mea nana e kapipi i ka wai huikala, e holoi ia i kona mau kapa; o ka mea hoi nana e hoopa aku i ka wai huikala, e haumia oia a hiki i ke ahiahi.
22 Alt, hvad den urene rører ved skal være urent, og enhver, der rører ved ham, skal være uren til Aften.
O kela mea keia mea a ka mea haumia e hoopa aku ai, e haumia hoi ia mea: a o ke kanaka nana e hoopa aku, e haumia oia a hiki i ke ahiahi.
