< 4 Mosebog 16 >

1 Men Kora, en Søn af Jizhar, en Søn af Levis Søn Kehat, og Datan og Abiram, Sønner af Ejiab, en Søn af Rubens Søn Pallu, gjorde Oprør.
Lo! forsothe Chore, the sone of Isuar, sone of Caath, sone of Leuy, and Dathan and Abiron, the sones of Heliab, and Hon, the sone of Pheleph, of the sones of Ruben, rysen ayens Moises,
2 De gjorde Oprør mod Moses sammen med 250 israelitiske Mænd, Øverster for Menigheden, udvalgte i Folkeforsamlingen, ansete Mænd.
and othere of the sones of Israel, two hundryd men and fifti, prynces of the synagoge, and whiche weren clepid bi names in the tyme of counsel.
3 Og de samlede sig og trådte op imod Moses og Aron og sagde til dem: "Lad det nu være nok, thi hele Menigheden er hellig, hver og en, og HERREN er i dens Midte; hvorfor vil I da ophøje eder over HERRENs Forsamling?"
And whanne `thei hadden stonde ayens Moises and Aaron, thei seiden, Suffice it to you, for al the multitude is of hooly men, and the Lord is in hem; whi ben ye reisid on the puple of the Lord?
4 Da Moses hørte det, faldt han på sit Ansigt.
And whanne Moises hadde herd this, he felde lowe on the face.
5 Derpå talte han til Kora og alle hans Tilhængere og sagde: "Vent til i Morgen, så vil HERREN give til kende, hvem der tilhører ham, og hvem der er hellig, så at han vil give ham Adgang til sig; den, han udvælger, vil han give Adgang til sig.
And he spak to Chore, and to al the multitude; he seide, Eerli the Lord schal make knowun whiche perteynen to hym, and he schal applie to hym hooli men; and thei whiche he hath chose, schulen neiye to hym.
6 Således skal I gøre: Skaf eder Pander, du Kora og alle dine Tilhængere,
Therfor do ye this thing; ech man take his cencere, thou Chore, and al thi counsel;
7 og læg så i Morgen Gløder på og kom Røgelse på for HERRENs Åsyn, så skal den, HERREN udvælger, være den, som er hellig; lad det nu være nok, I Levisønner!"
and to morewe whanne fier is takun vp, putte ye encense aboue bifor the Lord, and whom euer the Lord chesith, he schal be hooli. Ye sones of Leuy ben myche reisid.
8 Fremdeles sagde Moses til Kora: "Hør nu, I Levisønner!
And eft Moises seide to Chore, Ye sones of Leuy, here.
9 Er det eder ikke nok, at Israels Gud har udskilt eder af Israels Menighed og givet eder Adgang til sig for at udføre Arbejdet ved HERRENs Bolig og stå til Tjeneste for Menigheden?
Whether it is litil to you, that God of Israel departide you fro al the puple, and ioynede you to hym silf, that ye schulden serue hym in the seruyce of tabernacle, and that ye schulden stonde bifor the multitude of puple, and schulden serue hym?
10 Han har givet dig og med dig alle dine Brødre, Levis Sønner, Adgang til sig og nu attrår I også Præsteværdigheden!
Made he therfor thee and alle thi bretheren the sones of Leuy to neiy to hym silf, that ye chalenge to you also preesthod,
11 Derfor, du og alle dine Tilhængere, som har rottet eder sammen mod HERREN, hvad er Aron, at I vil knurre mod ham!"
and al thi gaderyng togidere stonde ayens the Lord? For whi what is Aaron, that ye grutchen ayens hym?
12 Da sendte Moses Bud efter Datan og Abiram, Eliabs Sønner, men de sagde: "Vi kommer ikke!
Therfor Moises sente to clepe Dathan and Abiron, the sones of Heliab; whiche answeriden, We comen not.
13 Er det ikke nok, at du har ført os bort fra et Land, der flyder med Mælk og Honning, for at lade os dø i Ørkenen, siden du oven i Købet vil opkaste dig til Herre over os!
Whethir is it litil to thee, that thou leddist vs out of the lond that flowide with mylk and hony, to sle vs in the deseert, no but also thou be lord of vs?
14 Du har sandelig ikke ført os til et Land, der flyder med Mælk og Honning, eller givet os Marker og Vinbjerge! Tror du, du kan stikke disse Mænd Blår i Øjnene? Vi kommer ikke!"
Verili thou hast bronyt vs in to the lond that flowith with streemys of mylk and hony, and hast youe to vs possessioun of feeldis, and of vyneris; whethir also thou wolt putte out oure iyen?
15 Da harmedes Moses højlig og sagde til HERREN: "Vend dig ikke til deres Offergave! Ikke så meget som et Æsel har jeg frataget dem, ej heller har jeg gjort en eneste af dem noget ondt!"
We comen not. And Moises was wrooth greetli, and seide to the Lord, Biholde thou not the sacrifices of hem; thou wost that Y took neuere of hem, yhe, a litil asse, nethir Y turmentide ony of hem.
16 Og Moses sagde til Kora: "I Morgen skal du og alle dine Tilhængere komme frem for HERRENs Åsyn sammen med Aron;
And Moises seide to Chore, Thou and al thi congregacioun stonde asidis half bifor the Lord, and Aaron to morewe bi hym silf.
17 og enhver af eder skal tage sin Pande, lægge Gløder på og komme Røgelse på og frembære sin Pande for HERRENs Åsyn, 250 Pander, du selv og Aron skal også tage hver sin Pande!"
Take ye alle bi you silf youre censeris, and putte ye encense in tho, and offre ye to the Lord, tweyn hundrid and fifti censeris; and Aaron holde his censer.
18 Da tog hver sin Pande, lagde Gløder på og kom Røgelse på, og så stillede de sig ved indgangen til Åbenbaringsteltet sammen med Moses og Aron;
And whanne thei hadden do this, while Moises and Aaron stoden,
19 og Kora kaldte hele Menigheden sammen imod dem ved Indgangen til Åbenbaringsteltet. Da kom HERRENs Herlighed til Syne for hele Menigheden,
and thei hadden gaderid al the multitude to the `dore of the tabernacle ayens hem, the glorie of the Lord apperide to alle.
20 og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
And the Lord spak to Moises and Aaron,
21 "Skil eder ud fra denne Menighed, så vil jeg i et Nu tilintetgøre den!"
and seide, Be ye departid fro the myddis of this congregacioun, that Y leese hem sodeynli.
22 Men de faldt på deres Ansigt og sagde: "O Gud, du Gud over alt Køds Ånder, vil du vredes på hele Menigheden, fordi en enkelt Mand synder?"
Whiche felden lowe on the face, and seiden, Strongeste God of the spiritis of al fleisch, whethir `thin yre schal be fers ayens alle men, for o man synneth?
23 Da talede HERREN til Moses og sagde:
And the Lord seide to Moises,
24 "Tal til Menigheden og sig: Fjern eder fra Pladsen omkring Koras, Datans og Abirams Bolig!"
Comaunde thou to al the puple, that it be departid fro the tabernaclis of Chore, and of Dathan, and of Abiron.
25 Moses gik nu hen til Datan og Abiram, fulgt af Israels Ældste,
And Moises roos, and yede to Dathan and Abiron; and while the eldre men of Israel sueden hym,
26 og han talte til Menigheden og sagde: "Træk eder tilbage fra disse ugudelige Mænds Telte og rør ikke ved noget af, hvad der tilhører dem, for at I ikke skal rives bort for alle deres Synders Skyld!"
he seide to the cumpeny, Go ye awey fro the tabernaclis of wickid men, and nyle ye touche tho thingis that parteynen to hem, lest ye ben wlappid in the synnes of hem.
27 Da fjernede de sig fra Pladsen om Koras, Datans og Abirams Bolig, og Datan og Abiram kom ud og stillede sig ved indgangen til deres Telte med deres Hustruer og Børn, store og små.
And whanne thei hadden gon awei fro the tentis `of hem bi the cumpas, Dathan and Abiron yeden out, and stoden in the entryng of her tentis, with wyues, and fre children, and al the multitude.
28 Og Moses sagde: "Derpå skal I kende, at HERREN har sendt mig for at gøre alle disse Gerninger, og at jeg ikke handler i Egenrådighed:
And Moises seide, In this ye schulen wite that the Lord sente me, that Y schulde do alle thingis whiche ye seen, and Y brouyte not forth tho of myn owne herte.
29 Dersom disse dør på vanlig menneskelig Vis, og der ikke rammer dem andet, end hvad der rammer alle andre, så har HERREN ikke sendt mig;
If thei perischen bi customable deeth of men, and wounde visite hem, bi which also othere men ben wont to be visitid,
30 men hvis HERREN lader noget uhørt ske, så Jorden spiler sit Gab op og sluger dem med alt, hvad der tilhører dem, så de farer levende ned i Dødsriget, da skal I derpå kende, at disse Mænd har hånet HERREN!" (Sheol h7585)
the Lord sente not me; but if the Lord doith a newe thing, that the erthe opene his mouth, and swolewe hem, and alle thingis that perteynen to hem, and thei goen doun quyke in to helle, ye schulen wite that thei blasfemeden the Lord. (Sheol h7585)
31 Og straks, da han havde talt alle disse Ord, åbnede Jorden sig under dem,
Therfor anoon as he cesside to speke, the erthe was brokun vndur her feet,
32 og Jorden lukkede sit Gab op og slugte dem og deres Boliger og alle Mennesker, der tilhørte Kora, og alt, hvad de ejede;
and the erthe openyde his mouth, and deuowride hem, with her tabernaclis, and al the catel `of hem;
33 og de for levende ned i Dødsriget med alt, hvad der tilhørte dem, og Jorden lukkede sig over dem, og de blev udryddet af Forsamlingen. (Sheol h7585)
and thei yeden doun quike in to helle, and weren hilid with erthe, and perischiden fro the myddis of the multitude. (Sheol h7585)
34 Men hele Israel, der stod omkring dem, flygtede ved deres Skrig, thi de sagde: "Blot ikke Jorden skal opsluge os!"
And sotheli al Israel that stood bi the cumpas, fledde fro the cry of men perischinge, and seide, Lest perauenture the erthe swolewe also vs.
35 Og Ild for ud fra HERREN og fortærede de 250 Mænd, der frembar Røgelse.
But also fier yede out fro the Lord, and killide tweyn hundrid and fifti men that offriden encense.
36 Da talede HERREN til Moses og sagde:
And the Lord spak to Moises, and seide,
37 "Sig til Eleazar, Præsten Arons Søn, at han skal tage Panderne ud af Branden og strø Gløderne ud noget derfra; thi hellige
Comaunde thou to Eleasar, sone of Aaron, preest, that he take the censeris that liggen in the brennyng, and that he schatere the fier hidur and thidur; for tho ben halewid in the dethis of synneris;
38 er de Pander, der tilhørte disse Mænd, som begik en Synd, der kostede dem Livet. De skal udhamre dem til Plader til Overtræk på Alteret, thi de frembar dem for HERRENs Åsyn, og derfor er de hellige; de skal nu tjene Israelitterne til Tegn."
and that he bringe forth tho in to platis, and naile to the auter, for encense is offrid in tho to the Lord, and tho ben halewid, that the sonis of Israel se tho for a signe and memorial.
39 Da tog Præsten Eleazar Kobberpaladerne, som de opbrændte Mænd havde frembåret, og hamrede dem ud til. Overtræk på Alteret
Therfor Eleazar, preest, took the brasun senseris, in whiche censeris thei whiche the brennyng deuouride hadden offrid, and he `brouyt forth tho in to platis, and nailide to the auter;
40 som et Mindetegn for Israelitterne om, at ingen Lægmand, ingen, som ikke hører til Arons Efterkommere, må træde frem for at ofre Røgelse for HERRENs Åsyn, for at det ikke skal gå ham som Kora og hans Tilhængere, således som HERREN havde sagt ham ved Moses.
that the sones of Israel schulden haue thingis aftirward, bi whiche thei schulden remembre, lest ony alien, and which is not of the seed of Aaron, neiy to offre encense to the Lord, lest he suffre, as Chore sufferide, and al his multitude, while the Lord spak to Moises.
41 Men Dagen efter knurrede hele Israels Menighed mod Moses og Aron og sagde: "Det er eder, der har, dræbt HERRENs Folk!"
Forsothe al the multitude of the sones of Israel grutchide in the dai suynge ayens Moises and Aaron, and seide, Ye han slayn the puple of the Lord.
42 Men da Menigheden samlede sig mod Moses og Aron, vendte de sig mod Åbenbaringsteltet, og se, Skyen dækkede det, og HERRENs Herlighed kom til Syne.
And whanne discensioun roos,
43 Da trådte Moses og Aron hen foran Åbenbaringsteltet,
and noise encresside, Moises and Aaron fledden to the tabernacle of the boond of pees; and aftir that thei entriden in to it, a cloude hilide the tabernacle, and the glorie of the Lord apperide.
44 og HERREN talede til Moses og Aron og sagde:
And the Lord seide to Moises and to Aaron,
45 "Fjern eder fra denne Menighed, så vil jeg i et Nu tilintetgøre dem!" Da faldt de på deres Ansigt,
Go ye awey fro the myddis of this multitude, also now Y schal do awey hem. And whanne thei laien in the erthe, Moises seide to Aaron,
46 og Moses sagde til Aron: "Tag din Pande, læg Gløder fra Alteret på og kom Røgelse på og skynd dig så hen til Menigheden og skaf den Soning, thi Vreden er brudt frem fra HERREN, Plagen har allerede taget fat!"
Take the censer, and whanne fyer is takun vp of the auter, caste encense aboue, and go soone to the puple, that thou preye for hem; for now ire is gon out fro the Lord, and the wounde is feers.
47 Da tog Aron det, således som Moses havde sagt, og løb midt ind i Forsamlingen. Og se, Plagen havde allerede taget fat blandt Folket, men han kom Røgelsen på og skaffede Folket Soning.
And whanne Aaron hadde do this, and hadde runne to the myddis of the multitude, which the brennynge wastid thanne, he offeride encense;
48 Og som han stod der midt imellem døde og levende, hørte Plagen op.
and he stood bytwixe the deed men and lyuynge, and bisouyte for the puple, and the wounde ceesside.
49 Men de, der omkom ved Plagen, udgjorde 14700 Mennesker foruden dem, der omkom for Koras Skyld.
Sotheli thei that weren smytun weren fourtene thousynde of men and seuene hundrid, with outen hem that perischiden in the discencioun of Chore.
50 Så vendte Aron tilbage til Moses ved Indgangen til Åbenbaringsteltet, efter at Plagen var ophørt.
And Aaron turnyde ayen to Moyses, to the dore of the tabernacle of boond of pees, aftir that the perischyng restide.

< 4 Mosebog 16 >