4 Mosebog 13
1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:
Pakaiyin Mose henga thu hichengse hi aseijin ahi.
2 "Send nogle Mænd af Sted for at undersøge Kana'ans Land, som jeg vil give Israeliterne; een Mand af hver Fædrenestamme skal I sende, og kun Mænd, der er Øverster iblandt dem!"
Canaan gam gakhol toh ding Pasal ho jouse chuga hetchen sahtan, gam chu keiman Israelte kapeh ding ahitai Pasal khat cheh phung dungjuiya lamkai hinah jallin acheding in ngense cheh un.
3 Da udsendte Moses dem fra Parans Ørken på HERRENs Bud, Mænd, der allevar Overhovederfor Israeliterne.
Hichun Mose’n Pathen in anganse na dungjuiyin abol in, gamthip lah’a pat chun Mose’n Pasal somleni Israel phungsom le ni ho lamkai ho chu ngahmun apat’nin asol doh in ahi.
4 Deres Navne var følgende: Af Rubens Stamme Sjammua, Zakkurs Søn,
Ama cheh phung min chule alamkai ho chu; Reuben-Shammur, Zuar chapa ahiuve.
5 af Simeons Stamme Sjafat, Horis Søn,
Simeon-Shaphat, Hori chapa ahin,
6 af Judas Stamme Kaleb, Jefunnes Søn,
Judah-Cazb hi Jiphanneh chapa ahi.
7 af Issakars Stamme Jigal, Josefs Søn,
Issachar- Igal hi Joseph chapa ahiye.
8 af Efraims Stamme Hosea, Nuns Søn,
Ephraim-Hosea hi nun chapa ahi.
9 af Benjamins Stamme Palti, Rafus Søn,
Benjamin- Pate hi phunglmakai Raphu chapa ahiye.
10 af Zebulons Stamme Gaddiel, Sodis Søn,
Zebulun- Gadad hi Lamkai Guset chapa ahiye.
11 af Josefs Slamme, det er Manasses Stamme, Gaddi, Susis Søn,
Manasseh- Gadi hi joseph chapa ahin suse chapa ahiye.
12 af Dans Stamme Ammiel, Gmallis Søn,
Dan- Ammiel hi Lamkai Gemnah chapa ahi.
13 af Asers Stamme Setur, Mikaels Søn,
Asher- Sethan lamkai Michal chapa ahi.
14 af Naftalis Stamme Nabi, Vofsis Søn,
Napthali-Nabi hi Vophsi chapa ahi.
15 af Gads Stamme Geuel, Mtakis Søn.
Gad- Guel hi mala chapa ahi.
16 Det var Navnene på de Mænd, Moses udsendte for at undersøge Landet. Men Moses gav Hosea, Nuns Søn, Navnet Josua.
Amaho chengse hi Mose’n gamkhol chin ding nga alhen doh ho, Mose’n Hosea chule Nun chapa amachu akouvin Joshua min asah tai.
17 Og Moses sendte dem af Sted for at undersøge Kana'ans Land. Og han sagde til dem: "Drag herfra op i Sydlandet og drag op i Bjergene
Mose’n hiche Pasal a soldoh ho chu hiche thugah na ho chu aneiyun gam leiset kholchil ding nga nganse na anei dung juiyin nangho cheuvin sahlam mah negar hopat un thinglhang lam naho diu ahi, ati.
18 og se, hvordan Landet er, og om Folket, som bor der, er stærkt eller svagt, fåtalligt eller talrigt,
Cheuvin lang gam umdan ijakai kholchilna ganei jun lang mihem um dol jong hinve chil unlang, hiche muna cheng ding chu mi ijat adol ding ham tijong hinkhol un, ati.
19 om Landet, de bor i, er godt eller dårligt, og om Byerne, de bor i, er Teltlejre eller Fæstninger,
Amaho chenna gamho chu apha ham, aseham akhosah dan u ijakai hinkhol un chule khopi umdan jong hinve chil un.
20 og om Landet er fedt eller magert, om der findes Træer deri eller ej. Vær ved godt Mod og tag noget af Landets Frugt med tilbage!" Det var netop ved den Tid, de første Druer var modne.
Leiset chu thao putna ham ahilouleh gamgo apha lou ham? Hilai kom dunga chu thing phung tamtah umham? Thei phung thing phung aga hoi pen tah vetchil dia na hinpoh diu ahi.
21 Så drog de af Sted og undersøgte Landet lige fra Zins Ørken til Rehob, Egnen hen imod Hamat.
Hichun achie tou un Zin gamthip apat akhol chil un Rebob kiti gei chu Leboh Hamath kom dung gei chu abonchan gakholsoh keiyun.
22 Så begav de sig op i Sydlandet og kom til Hebron; der boede Ahiman, Sjesjaj og Talmaj, Anaks Efterkommere. Men Hebron var grundlagt syv År før Zoan i Ægypten.
Sahlam ahoh paovin gamthip kiti mun chu ajot paovin chuin Hebron alhung tauve. Hikom mun chu Amal chilhah te ahin Sheshal chule Tamal ho chun ana um uve. Hebron khopi chu Egypt khopi Zoan kiti sanga kum-sagi masanga kisem masa ahi.
23 Da de nåede Esjkoldalen, afskar de en Ranke med en Drueklase, som der måtte to Mand til at bære på en Bærestang, og plukkede nogle Granatæbler og Figener.
Amahon Eschort phaicham ahin phah uchun lengpi thei boh khat ahin sat lhauvin amani kikah ah ahin polut un chuleh kolbu thei jong Olive phung jong jaonan ahinpo lhonne.
24 Man kaldte dette Sted Esjkoldalen med Hentydning til den Drueklase, Israeliterne der skar af.
Hiche lai mun chu Eschort phaicham aki tin ahi. Ajeh chu Israel mihon hikomma chu lengpi thei avat u ahi.
25 Efter fyrretyve Dages Forløb vendte de tilbage efter at have undersøgt Landet;
Ni somli jen gam le go kholchih na anei jou phat un Pasal ho chu ahung kinung le gam tauve.
26 og de kom til Moses og Aron og hele Israeliternes Menighed i Parans Ørken i Kadesj og aflagde Beretning for dem og hele Menigheden og viste dem Landets Frugt.
Tun amaho ahung ki nung le taovin Mose le Aaron kom ahin chule Israel mipi jouse jong chu Paran gamthip ma chun aum un ahi.
27 De fortalte ham: "Vi kom til landet, du sendte os til; det er virkelig et Land, der flyder med Mælk og Honning, og her er Flugt derfra;
Hichun amahon Mose jah hiti hin asei un, keiho nei nganse nauva kaga che un gam leiset vedin, hiche gam hi khoiju le bongnoi lonna chule hichengse hi gamsunga gasoh ho ahi.
28 men stærkt er Folket, som bor i Landet, og Byerne er befæstede og meget store; ja, vi så også Efterkommere af Anak der.
Ahinlah hilai gamma umho chu thil bolthei na hangsan tah ahiuvin, khopi ho jong chu hoitah in aveng tup un amel’u jong alen theiyin hikomma chun Anak mite a khosa uvin ahi.
29 Amalek bor i Sydlandet, Hetiterte, Jebusiteme og Amoriterne i Bjerglandet og Kana'anæerne ved Havet og langs Jordan."
Amalek mite vang noilam alouvin, hit mite ahin Amor mite ho jouse thinglhang lam aloh soh un, chuleh Cannan mite vang'in Jordan phai vadung lang tui khanglen kom lang aloh soh hellun ahi.
30 Da søgte Kaleb at bringe Folket til Tavshed over for Moses og sagde: "Lad os kun drage op og underlægge os det, thi vi kan sikkert tage det!"
Ahinlah Caleb in mipi ho chu aphoh thip in Mose heng lam adin ahung taovin, Caleb in hitin aseiyin, eiho che’u hitin hiche gam chu lahlut ding ngaito tauhite, ajeh chu hiche mite hi ijo teidiu ahi.
31 Men de Mænd, der havde været med ham deroppe, sagde: "Vi kan ikke drage op imod dette Folk, thi det er stærkere end vi!"
Amavang Caleb toh gam kholle a che ho lah mi phabep loi chu anom pouvin, Anak mite ho chu eiho sanga hat jo ahiuvin, eiho Amaho chu ima ilo theilou diu ahi tin asei uve.
32 Og de talte nedsættende til Israeliterne om Landet, som de havde undersøgt, og sagde: "Landet, som vi har rejst igennem og undersøgt, er et Land, der fortærer sine Indbyggere, og alle de Folk, vi så der, var kæmpestore.
Hichun Amaho lah’a mi phabep loi chun hiche thupha lou hi Israel mite lah’a ahin sei phong uvin ahi. Gam leiset keiman ka khol chil jou pon nang ho gam neite ahat theiyun Amahon hetman louva eisuhgam jeng theiyu ahi, ati.
33 Vi så der Kæmperne Anaks Sønner, der er af Kæmpeslægten og vi forekom både os selv og dem som Græshopper!"
Keihon Anak mite chu kamu uvin amaho toh teding in eiho hi khongbai tabang bep ihiuvin Anak mite jeng in jong hitia chu eigellu ahiye.
