4 Mosebog 11

1 Men Folket knurrede højlydt for HERREN over deres usle Kår; og da HERREN hørte det, blussede hans Vrede op, og HERRENs Ild brød løs iblandt dem og åd om sig i den yderste Del af Lejren.

Phat chomkhat jouvin mipite hochu hahsat genthei jeh a lunglhei louna ahin phong doh tauvin, chule Pakai in aseidohho jouseu abonchan ajasoh keiyin ahi. Hiche Pathen lunghanna chu amaho chunga akoujah jengtan, amaho hal vam ding meikong asoltan, chule ngahmun polam a um mi phabeppi chu asumang tan ahi.

2 Da råbte Folket til Moses, og Moses gik i Forbøn hos HERREN. Så dæmpedes Ilden.

Hichun mite hochu Mose henga kithopina ngaichan akap un amao tauvin, chuin Mose chun Pathen henga taona anei phat in, meikong chu athiptai.

3 Derfor kaldte man dette Sted Tabera, fordi HERRENs Ild brød løs iblandt dem.

Phat chomkhat jouchun, hiche lai lhang chu Taberah(Hichu 'mei kou namun' tina ahi) tin akihetai ajehchu Pathenna konna meikong chun amaho lah a mi phabep ahal lhah namun ahi.

4 Men den sammenløbne Hob, som fandtes iblandt dem, blev lysten. Så tog også Israeliterne til at græde igen, og de sagde: "Kunde vi dog få Kød at spise!

Israel mite toh lamjot khom namdang ho chun Egypt gam'a neh le chah ho chu ahin ngaicha tauvin, hichun Israel chate jong ahung kiphin kit tauvin, “Oh, Sa themkhat beh neipe un!” tin a eujah tauvin ahi.

5 Vi mindes Fiskene, vi fik at spise for intet i Ægypten, og Agurkerne, Vandmelonerne, Porrerne, Hvidløgene og Skalotterne,

Egypt gam sung a nga aman beija kaneh jiu ka lhangai jun ahi. Chule changmaiho, donkhoho, leeks, louthul atil neiho, chule changnam(Garlic) ho akingai cha chan akimutheije tin asam uve.

6 og nu vansmægter vi; her er hverken det ene eller det andet, vi ser aldrig andet end Manna."

Ahinlah tuhin imacha ka duchat hou kanei tapouvin, Tua kamu kaneh jing uhi hiche Manna bou hi ahitai.

7 Mannaen lignede Horianderfrø og så ud som Bellium.

Manna kiti chule louthul amu neocha cha hotobang ahin hiche ai-eng tobanga eng dup a kiselum a ahi.

8 Folket gik rundt og sankede den op; derpå malede de den i Håndkværne eller stødte den i Mortere; så kogte de den i Gryder og lavede Kager deraf; den smagte da som Bagværk tillavet i Olie.

Mipi chu pamlam a gache uva ahin kilokhom uva, changbong tobang asothei nadia khutpei changsuhgoina manchah amangcha jiuvin ahilou jong leh agoi nel tho jiu ahiye. Hiche amahon changbong tobang chu bel lah ahon uva changlhah pheng ahin sodoh sah jiu ahi. Changlhah pheng chu Olive thao toh kihal jia nehthei tui in atui in ahi.

9 Når Duggen om Natten faldt over Lejren, faldt også Mannaen ned over den.

Hiche manna chu ngahmuna jankim teng daitui toh hung khelha tha jia ahiye.

10 Og Moses hørte, hvorledes alle Folkets Slægter græd, enhver ved Indgangen til sit Telt; da blussede HERRENs Vrede voldsomt op, og det vakte også Moses's Mishag.

Hichun Mose’n mipi ho jouse ama ama insunga amaponbuh a in kotbul a kiphinna husa ajan, chule Pakai lunghanna akhong gei leutan, Mose jong alung nopmo asah lheh in ahi.

11 Da sagde Moses til HERREN: "Hvorfor har du handlet så ilde med din Tjener, og hvorfor har jeg ikke fundet Nåde for dine Øjne, siden du har lagt hele dette Folk som en Byrde på mig?

Chu in Mose’n Pakai henga aseijin, “Ipidia nasoh hi hiti lom lom a hi nei gimbol hitam? Kachung a khotona nei nei in! Bolkhel ipi kanei a, mipi ho pohgih jouse kapoh ding naphal ham?

12 Mon det er mig, der har undfanget hele dette Folk, mon det er mig, der har født det, siden du forlanger, at jeg i min Favn skal bære det hen til det Land, du tilsvor dets Fædre, som en Fosterfader bærer det diende Barn?

Keiman amaho hi kahindoh sa hiuvem? hiche vannoiya hi ka hin poh lut hiuvem? Minun naosen ajenle a apoh le bang a ipi dia amaho hi kaban a kadople ding a neiseipeh ham? Apu apateo nana peh na gam a chu iti keiman amaho hi ka puilut jou ding ham?

13 Hvor skal jeg gå hen og skaffe hele dette Folk Kød? Thi de græder rundt om mig og siger: Skaf os Kød at spise?

Keiman hoilam a hiche mipi ho neh dinga saphe ka lah ding hitam? Amaho akiphin phin jeng un, “Saphe kaneh ding nei piuvin!” atiuve.

14 Jeg kan ikke ene bære hele dette Folk, det er mig for tungt.

Keiman hiche mipi ho hi kachangin ka jou tapoi! Hiche pohgih hi kapohjou kalval in agihtai!

15 Hvis du vil handle således med mig, så dræb mig hellere, om jeg har fundet Nåde for dine Øjne, så at jeg ikke skal være nødt til at opleve sådan Elendighed!"

Hitobang tah a hi gimsah ding mong neitileh, kipat in lang nei that doh tan. Neihin khohsah in lang hiche gim genthei ho a kon hin nei huidoh o!”

16 HERREN svarede Moses: "Kald mig halvfjerdsindstyve af Israels Ældste sammen, Mænd, som du ved hører til Folkets Ældste og Tilsynsmænd, før dem hen til Åbenbaringsteltet og lad dem stille sig op hos dig der.

Hichun Pathen in Mose kom a ahinsei in, “Keima angsung a Israel mipi te lamkai leh Upa ho som sagi hin puilut in. Hiche lamkai hochu Houbuh a nang doh ding khom uhen.

17 Så vil jeg stige ned og tale med dig der, og jeg vil tage noget af den Ånd, der er over dig, og lade den komme over dem, for at de kan hjælpe dig med at bære Folkets Byrde, så du ikke ene skal bære den.

Keima hung kumlha ingting kahin houpi ding nahi. Keiman nang a um lhagao phabep khat la ingting amaho chunga hiche lhagao chu ka khumlut peh ding ahi. Amahon mipiho pohgih chu a pohhu diu, nang in nachang a napoh ngailou ding ahitai.

18 Men til Folket skal du sige: Helliger eder til i Morgen, så skal I få Kød at spise! I har jo grædt højlydt for HERREN og sagt: Kunde vi dog få Kød at spise! Vi havde det jo bedre i Ægypten! Derfor vil HERREN give eder kød at spise;

“Chule mipi ho chu seipeh un, 'nangho kisutheng un, ajehchu jing nikho teng nang hon sa nehding nanei ding u ahitai. Nangho na kiphin un, chuleh Pathen in naka nau ajatai. 'Saphe themkhat jeh in Egypt ma um kanom jouve! na tiuve' tuahi Pakai in nang ho nahin peh diu naneh tei dingu ahi tai.

19 og ikke blot een eller to eller fem eller ti eller tyve Dage skal I spise det,

Hichu nikhat ahi louleh nini tina jong ahi tapon, ni nga, nisom chule nisomni tina jong ahi tapoi, ati.

20 men en hel Måned igennem, indtil det står eder ud af Næsen, og I væmmes derved, fordi I har ringeagtet HERREN, der er i eders Midte, og grædt for hans Åsyn og sagt: Hvorfor drog vi dog ud af Ægypten!"

Nang hon lhakhat sunga nachimdeh tokah uva naneh diu ahi. Ajeh chu nanghon nakom uva umjing Pakai napampai un, chuleh ama kom a kiphinnan naseiyun, “Idia Egypt gam ihin dalhah mong mong uham” natiuve.””

21 Moses svarede: "600000 Fodfolk tæller det Folk, jeg bar om mig, og du siger: Jeg vil skaffe dem Kød, så de har nok at spise en hel Måned!

Ahin Mose chun Pakai chu adonbut nin, “tuahi mihem sang jagup keima toh um kahiuve, ahin Pakai nangma in 'lhakhat sungse aneh diu kapeh ding ahi! nati.'

22 Kan der slagtes så meget Småkvæg og Hornkvæg til dem, at det kan slå til, eller kan alle Fisk i Havet samles sammen til dem, så det kan slå til?"

Kaganchan neihou jouse kithat jongleh, mihem hijat kipejou nantem? tui khanglen’a um nga jouse kiman hen lang hita jong leh hiche ho jeh achu lhing mong ding hinam?

23 HERREN svarede Moses: "Er HERRENs Arm for kort? Nu skal du få at se, om mit Ord går i Opfyldelse for dig eller ej."

Hichun Pakaiyin Mose henga thu aseijin, “Ka khut hin atha lhasam aham? Tua hi nang man kathusei hi atah ahi alhem ahi na hetchen ding ahitai!” ati.

24 Da gik Moses ud og kundgjorde Folket HERRENs Ord. Og han samlede halvfjerdsindstyve af Folkets Ældste og lod dem stille sig rundt om Teltet.

Hichun Mose aga potdoh tan Pakaiyin ahenga asei bang chun mipi ho aga hetsah tan ahi. Mosen Upa ho mi som sagi asukhom in chu Houbuh kim vella chun adin sah tan ahi.

25 Så steg HERREN ned i Skyen og talede til ham; og han tog noget af den Ånd, der var over ham, og lod den komme over de halvfjerdsindstyve Ældste, og da Ånden hvilede over dem, kom de i profetisk Henrykkelse noget, som ikke siden hændtes dem.

Chuin meilom lah a kon chun Pakai ahung kumlhan Mose chu akihoulim pitai. Hichun Upa somsagi ho chu Mose apeh bang bang Lhagao chu amaho jouse chungnga apetan ahi. Chule lhagao ho chun mi somsagiho chunga achuh phatun, gaova thu aphongdoh tauvin ahi. Ahinlah hiche tobang thil umchan dol chu asoh kit tapon ahi.

26 Imidlertid var to Mænd blevet tilbage i Lejren, den ene hed Eldad, den anden Medad. Også over dem kom Ånden, thi de hørte til dem, der var optegnede, men de var ikke gået ud til Teltet, og nu kom de i profetisk Henrykkelse inde i Lejren.

Mipa ni Eldad le Medad chu ngahmun nunglam ah aum lhon in ahi. Amani chu upa ho min kijih lut na a ajao lhon in, ahinlah amanin houbuh chu adalhah hon lou beh ahi tai. Ahijeng vang in amani chunga jong chun Lhagao chu aum tan, hichun amani jong chun gaothu aphong doh lhon e.

27 Da løb en ung Mand ud og fortalte Moses det og sagde: "Eldad og Medad er kommet i profetisk Henrykkelse inde i Lejren."

Pasal gollhang khat alhaiyin Mose koma thu chu agah lhut tan, “Eldad le Medad in gaothu aphong doh lhon tai!” ahung ti.

28 Josua, Nuns Søn, der fra sin Ungdom af havde gået Moses til Hånde, sagde da: "Min Herre Moses, stands dem i det!"

Nun chapa Joshua, aneo laiya pat a Mose kithopi a hung pang pa vang chun lunglhai louna aphong doh in “Mose kapu, Eldad le Medad khu kicholdo sah tan!” tin aseiye.

29 Men Moses sagde til ham: "Er du skinsyg på mine Vegne? Gid alt HERRENs Folk var Profeter, gid HERREN vilde lade sin Ånd komme over dem!"

Ahinlah Mosen a donbut in, “Keima a ding ngaito na a ipi na thangset pi ham? Keiman ka dei pha ka sah vang chu mi jouse hi themgao hihen lang chuleh Pakai in alhagao chu amaho jouse chung nga jong chun koi cheh le kati!” atin ahi.

30 Derpå trak Moses sig tilbage til Lejren med Israels Ældste.

Hichun Mose jong chu Upa ho chutoh ngahmun kom langa akile kit tauve.

31 Da rejste der sig på HERRENs Bud en Vind, som førte Vagtler med sig fra Havet og drev dem hen over Lejren så langt som en Dagsrejse på begge Sider af Lejren i en Højde af et Par Alen over Jorden.

Hitichun Pakaiyin Vamin puiding in tuikhanglen a huipi ahin nunsah tan, ngahmun chung leh kimvel jousea vamin akhehsah tan ahi. Amaho umna akon a avetna lamlam u miles a gamlha chan a chun tol a kon feet thum sang bou leng thei Vamim adimsoh tan ahi.

32 Så gav Folket sig hele den Dag, hele Natten og hele den næste Dag til at samle Vagtlerne op; det mindste, nogen samlede, var ti Homer. Og de bredte dem ud til Tørring rundt om Lejren.

Hichun mipi chu a potdoh'un hiche Vamim chu nilhum kei jin aman un hiche ni jan khovah keijin jong chuleh ajing gei jong chun aloh khom na laijun ahi. Koiman bushels somnga sang a lhomjo amanpouvin ahi! Ngahmun kimvel a chun Vamin sa ho chu agot nading in aphou un ahi.

33 Medens Kødet endnu var imellem Tænderne på dem, før det endnu var spist, blussede HERRENs Vrede op imod Folket, og HERREN lod en meget hård Straf ramme Folket.

Ahinlah Israelten saphe chu akam uva alhai’u aval lhah ding kontah u chun Pakai lung hanna achung'uva ahung chu tan, pul gimneitah alhunsah tan ahi.

34 Og man kaldte Stedet Kibrot Hattåva, thi der blev de lystne Folk jordet.

Hiti ahijeh chun hilaimun chu Kibroth-Hattaavah(milop ho lhankhuh) aki sahtai ajehchu amahon Egypt lamah saphe ngai cha jing miho avuinao chu ahi.

35 Fra Kibrot-Hattåva drog Folket til Hazerot, og de gjorde Holdt i Hazerot.

Kibroth-Hattaavah apat chun Israel mite chu Hazeroth gei chu ahung kitol un, phat chomkhat hilai mun a chun ahung kichol uve.