4 Mosebog 10

1 HERREN talede fremdeles til Moses og sagde:

Og Herren talede til Mose og sagde:

2 Du skal lave dig to Sølvtrompeter; i drevet Arbejde skal du lave dem. Dem skal du bruge, når Menigheden skal kaldes sammen, og når Lejrene skal bryde op.

Gør dig to Basuner af Sølv, af drevet Arbejde skal du gøre dem; og du skal have dem til Menighedens Sammenkaldelse, og naar Lejrene skulle bryde op.

3 Når der blæses i dem begge to, skal hele Menigheden samle sig hos dig ved Indgangen til Åbenbaringsteltet.

Og naar de blæse langsomt i dem, saa skal al Menigheden samles til dig, til Forsamlingens Pauluns Dør.

4 Blæses der kun i den ene, skal Øversterne, Overhovederne for Israels Stammer, samle sig hos dig.

Og dersom de blæse langsomt i den ene, da skulle Fyrsterne samles til dig, Øversterne for Israels Tusinder.

5 Når I blæser Alarm med dem, skal Lejrene på Østsiden bryde op;

Men naar I blæse stærkt, da skulle de Lejre bryde op, som have lejret sig mod Østen.

6 blæser Alarm anden Gang, skal Lejrene på Sydsiden bryde op: tredje Gang skal Lejrene mod Vest bryde op, fjerde Gang Lejrene mod Nord; der skal blæses Alarm, når de skal bryde op.

Og naar I blæse anden Gang stærkt, da skulle de Lejre bryde op, som have lejret sig mod Sønden; I skulle blæse stærkt, naar de skulle bryde op.

7 Men når Forsamlingen skal sammenkaldes skal I blæse på almindelig Vis, ikke Alarm.

Men naar Forsamlingen skal samles, skulle I blæse langsomt og ikke blæse stærkt.

8 Arons Sønner, Præsterne, skal blæse i Trompeterne; det skal være eder en evig gyldig Anordning fra Slægt til Slægt.

Og Præsterne, Arons Sønner, skulle blæse i Basunerne; og de skulle være eder til en evig Skik hos eders Efterkommere.

9 Når I drager i Krig i eders Land mod en Fjende, der angriber eder, og blæser Alarm med Trompeterne, skal I ihukommes for HERREN eders Guds Åsyn og frelses fra eders Fjender.

Og naar I komme i Krig i eders Land med Fjenden, som ængster eder, da skulle I blæse stærkt i Basunerne, at I maa ihukommes for Herren eders Guds Ansigt og frelses fra eders Fjender.

10 Og på eders Glædesdage, eders Højtider og Nymånedage, skal I blæse i Trompeterne ved eders Brændofre og Takofre; så skal de tjene eder til Ihukommelse for eders Guds Åsyn. Jeg er HERREN eders Gud!

Og paa eders Glædes Dag, og paa eders bestemte Tider, og paa eders Maaneders første Dage, da skulle I blæse i Basunerne ved eders Brændofre og ved eders Takofre, at de maa blive eder til en Ihukommelse for eders Guds Ansigt; jeg er Herren eders Gud.

11 Den tyvende Dag i den anden Måned af det andet År løftede Skyen sig fra Vidnesbyrdets Bolig.

Og det skete i det andet Aar, i den anden Maaned, paa den tyvende Dag i Maaneden, da hævede Skyen sig op fra Vidnesbyrdets Tabernakel.

12 Da brød Israeliterne op fra Sinaj Ørken, i den Orden de skulde bryde op i, og Skyen stod stille i Parans Ørken.

Og Israels Børn brøde op paa deres Vandringer fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran.

13 Da de nu første Gang brød op efter Guds Bud ved Moses,

Saa rejste de første Gang efter Herrens Mund ved Mose.

14 var Judæernes Lejr den første, der brød op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Nahasjon, Amminadabs Søn.

Og det Banner for Judas Børns Lejr brød først op, efter deres Hære; og over hans Hær var Nahesson, Amminadabs Søn.

15 Issakariternes Stammes Hær førtes af Netanel, Zuars Søn,

Og over Isaskars Børns Stammes Hær var Nethaneel, Zuars Søn.

16 og Zebuloniternes Stammes Hær af Eliab, Helons Søn.

Og over Sebulons Børns Stammes Hær var Eliab, Helons Søn.

17 Da derpå Boligen var taget ned, brød Gersoniterne og Merariterne op og bar Boligen.

Og Tabernaklet blev nedtaget; og Gersons Børn og Merari Børn, som bare Tabernaklet, brøde op.

18 Så brød Rubens Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elizur, Sjedeurs Søn.

Dernæst brød det Banner for Rubens Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elizur, Sedeurs Søn.

19 Simeoniternes Stammes Hær førtes af Sjelumiel, Zurisjaddajs Søn,

Og over Simeons Børns Stammes Hær var Selumiel, Zurisaddai Søn.

20 og Gaditernes Stammes Hær af Eljasaf, Deuels Søn.

Og over Gads Børns Stammes Hær var Eliasaf, Deuels Søn.

21 Så brød Kehatiterne, der bar de hellige Ting, op; og før deres Komme havde man rejst Boligen.

Saa rejste Kahathiterne, som bare Helligdommen; og de andre oprejste Tabernaklet, inden de kom.

22 Så brød Efraimiternes Lejr op under sit Felttegn, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Elisjema, Ammihuds Søn.

Dernæst brød det Banner for Efraims Børns Lejr op, efter deres Hære; og over hans Hær var Elisama, Ammihuds Søn.

23 Manassiternes Stammes Hær førtes af Gamliel, Pedazurs Søn,

Og over Manasse Børns Stammes Hær var Gamliel, Pedazurs Søn.

24 og Benjaminiternes Stammes Hær af Abidan, Gidonis Søn.

Og over Benjamins Børns Stammes Hær var Abidan, Gideoni Søn.

25 Så brød Daniternes Lejr op under sit Felttegn som Bagtrop i hele Lejrtoget, Hærafdeling for Hærafdeling; deres Hær førtes af Ahiezer, Ammisjaddajs Søn.

Dernæst brød det Banner op for Dans Børns Lejr, som sluttede alle Lejrene, efter deres Hære, og over hans Hær var Ahieser, Ammisaddai Søn.

26 Aseriternes Stammes Hær førtes af Pagiel, Okrans Søn,

Og over Asers Børns Stammes Hær var Pagiel, Okrans Søn.

27 og Naftalitemes Stammes Hær af Ahira, Enans Søn.

Og over Nafthali Børns Stammes Hær var Ahira, Enans Søn.

28 Således foregik Israelitternes Opbrud, Hærafdeling for Hærafdeling. Så brød de da op.

Dette var Israels Børns Rejseorden, efter deres Hære, naar de rejste.

29 Men Moses sagde til Midjaniten Hobab, Reuels Søn, Moses's Svigerfader: "Vi bryder nu op for at drage til det Sted, HERREN har lovet at give os; drag med os! Vi skal lønne dig godt, thi HERREN har stillet Israel gode Ting i Udsigt."

Og Mose sagde til Hobab, Reuels den Midianiters Søn, Mose Svigerfader: Vi rejse til det Sted, om hvilket Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gøre vel imod dig, fordi Herren har talet godt over Israel.

30 Men han svarede ham: "Jeg vil ikke drage med; nej, jeg drager til mit Land og min Slægt."

Og denne sagde til ham: Jeg vil ikke gaa med, men jeg vil gaa til mit Land og til min Slægt.

31 Da sagde han: "Forlad os ikke! Du kender jo de Steder, hvor vi kan slå Lejr i Ørkenen; vær Øje for os!

Og han sagde: Kære, forlad os ikke; thi du ved, hvor vi kunne lejre os i Ørken, og du skal være vort Øje.

32 Drager du med os, skal vi give dig Del i alt det gode, HERREN vil give os."

Og det skal ske, naar du gaar med os, da skulle vi med det samme Gode, hvormed Herren gør vel imod os, gøre vel imod dig.

33 Derpå brød de op fra HERRENs Bjerg og vandrede tre Dagsrejser frem, idet HERRENs Pagts Ark drog i Forvejen for at søge dem et Sted, hvor de kunde holde Hvil.

Saa rejste de fra Herrens Bjerg tre Dages Rejse; og Herrens Pagtes Ark rejste for deres Ansigt tre Dages Rejse for at opsøge et Hvilested for dem.

34 Og HERRENs Sky svævede over dem om Dagen, når de brød op fra Lejren.

Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de brøde op med Lejren.

35 Og hver Gang Arken brød op, sagde Moses: "Stå op, HERRE, at dine Fjender må splittes og dine Avindsmænd fly for dit Åsyn!"

Og det skete, naar Arken rejste, da sagde Mose: Herre! staa op, saa skulle dine Fjender adspredes, og de, som hade dig, skulle fly for dit Ansigt.

36 Og hver Gang den standsede, sagde han: "Vend tilbage, HERRE, til Israels Stammers Titusinder!"

Og naar den hvilede, sagde han: Kom tilbage, Herre! til Israels ti Tusinde Gange tusinde.