Nehemias 9

1 Men på den fire og tyvende Dag i samme Måned samledes Israeliterne under Faste og i Sørgedragt med Jord på Hovedet;

To khrah ni pumphae palito naah, Israelnawk loe maeto ah amkhueng o moe, buhzah o, kazii angzaeng o moe, lu nuiah maiphu ang phuih o.

2 og de, der var af Israels Slægt, skilte sig ud fra alle fremmede og trådte frem og bekendte deres Synder og deres Fædres Misgerninger.

Israel caanawk boih loe minawk kalah hoi kamhoe ah oh o, angmacae ohhaih ahmuen ah angdoet o moe, angmacae zaehaih, ampanawk mah sakpazae ih hmuennawk to taphong o.

3 Så rejste de sig på deres Plads, og der blev læst op af Bogen med HERREN deres Guds Lov i en Fjerdedel af Dagen, og i en anden Fjerdedel bekendte de deres Synder og tilbad HERREN deres Gud.

Angmacae ohhaih ahmuen ah angdoet o moe, nito thungah atue thumto thung angmacae Angraeng Sithaw ih kaalok to kroek o; kalah atue thumto thungah zaehaih taphong o moe, angmacae Angraeng Sithaw to bok o.

4 Og Jesua, Bani, Kadmiel, Sjebanja, Bunni, Sjerebja, Bani og Kenani trådte op på Leviternes Forhøjning og råbte med høj Røst til HERREN deres Gud;

Thlung nuiah angdoe Jeshua, Bani, Kadmiel, Shebaniah, Bunni, Sherebiah, Bani, Khenani hoi Levi mah, angmacae ih Angraeng Sithaw to tha hoiah kawk o.

5 og Leviterne Jesua, Kadmiel, Bani, Hasjabneja, Sjerebja, Hodija, Sjebanja og Petaja sagde: "Stå op og lov HERREN eders Gud fra Evighed til Evighed!" Da lovede de hans herlige Navn, som er ophøjet over al Lov og Pris.

To pacoengah Levi kami, Jeshua, Kadmiel, Bani, Hashabniah, Sherebiah, Hodijah, Shebaniah hoi Pethahiah cae mah, angdoe oh loe, dungzan hoi dungzan khoek to nangmacae ih Angraeng Sithaw to tahamhoihaih paek oh; tahamhoihaih hoi saphawhaihnawk boih nuiah, na hmin lensawkhaih om nasoe.

6 Derpå sagde Ezra: "Du, HERRE, er den eneste; du har skabt Himmelen, Himlenes Himle med al deres Hær, Jorden med alt, hvad der er på den, Havene med alt, hvad der er i dem; du giver dem alle Liv, og Himmelens Hær tilbeder dig.

Angraeng loe Nang ni, Angraeng loe nang khue ni; vannawk, kasang koek vannawk, cakaehnawk boih, long hoi athung ah kaom hmuennawk boih, tuipui hoi athung ah kaom hmuennawk boih to na sak moe, hinghaih na paek; van ih hmuennawk boih mah nang to ang bok o.

7 Du er Gud HERREN, der udvalgte Abram og førte ham bort fra Ur-Kasdim og gav ham Navnet Abraham;

Nang loe Khaldea prae, Ur avang hoiah Abram to na qoih moe, Abraham, tiah ahmin phuikung ah na oh.

8 og du fandt hans Hjerte fast i Troen for dit Åsyn og sluttede Pagt med ham om at give hans Afkom Kana'anæernes, Hetiternes, Amoriternes, Perizziternes, Jebusiternes og Girgasjiternes Land; og du holdt dit Ord; thi du er retfærdig.

Anih loe nang khaeah oep kaom ah kho a sak, tiah na hnuk pongah, a caanawk khaeah, Kanaan, Hit, Amor, Periz, Jebus hoi Girgash kaminawk ih prae to paek hanah, anih hoi lokkamhaih na sak. Na sak ih lokkamhaih baktih toengah na koepsak.

9 Og da du så vore Fædres Nød i Ægypten og hørte deres Råb ved det røde Hav,

Kaicae ampanawk mah Izip prae thungah tongh o ih patanghaih to na hnuk moe, Tuipui kathim taeng ih nihcae hanghaih lok to na thaih pae.

10 udførte du Tegn og Undere på Farao og alle hans Tjenere og alt Folket i hans Land, fordi du vidste, at de havde handlet overmodigt med dem. Og således skabte du dig et Navn, som du har den Dag i Dag.

Nihcae to Izip kaminawk mah amoekhaih hoiah pacaekthlaek pongah, Faro hoi anih ih tamnanawk boih, prae thung ih kaminawk boih khaeah angmathaih hoi dawnrai hmuen to nam tuengsak. To pongah nangmah hanah ahmin to na sak moe, vaihni ni khoek to cak poe.

11 Du kløvede Havet for deres Øjne, så de vandrede midt igennem Havet på tør Bund, og dem, der forfulgte dem, styrtede du i Dybet som Sten i vældige Vande.

Nihcae hmaa ah tui to na pakhoih pae moe, tuipui umli ah saoeng ah caeh baktih toengah nihcae to na caehsak; toe nihcae pacaekthlaek kaminawk loe kathuk tui thungah thlung kazit vah baktiah na vah.

12 I en Skystøtte førte du dem om Dagen og i en Ildstøtte om Natten, så den lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.

Khodai ah tamai hoiah na zaeh moe, a caeh o haih loklam hnuksak hanah hmaithaw hoiah na zaeh.

13 Du steg ned på Sinaj Bjerg, du talede med dem fra Himmelen og gav dem retfærdige Lovbud og tilforladelige Love, gode Anordninger og Bud.

Sinai mae ah nang zoh tathuk moe, van hoiah nihcae khaeah lok na thuih pae; katoeng lokcaekhaih, zaehhoihhaih kaaloknawk, kahoih lok takroekhaih hoi thuitaekhaih loknawk to nihcae hanah na paek.

14 Du kundgjorde dem din hellige Sabbat og pålagde dem Bud, Anordninger og Love ved din Tjener Moses.

Nihcae khaeah nangmah ih ciimcai Sabbath to na panoeksak, zaehhoihhaih dannawk, lok takroekhaih daan hoi thuitaekhaih daannawk to, na tamna Mosi khaeah na paek.

15 Du gav dem Brød fra Himmelen til at stille deres Sult og lod Vand springe ud af Klippen til at slukke deres Tørst. Og du bød dem drage hen og tage det Land i Besiddelse, som du med løftet Hånd havde lovet dem.

Zok amthlam o naah van hoiah takaw na paek moe, tui anghaeh o naah thlung thung hoiah tui to na paek; nihcae khae paek han lokkamhaih na sak baktih toengah prae thungah akun moe, prae to qawk ah toep hanah na thuih pae.

16 Men vore Fædre blev overmodige og halsstarrige og hørte ikke på dine Bud;

Toe kam panawk loe amoek o moe, palungthah o pongah, na paek ih loknawk to pazui o ai.

17 de vægrede sig ved at lyde og ihukom ikke dine Undergerninger, som du havde gjort iblandt dem; de blev halsstarrige og satte sig i Hovedet at vende tilbage til Trældommen i Ægypten. Men du er Forladelsens Gud, nådig og barmhjertig, langmodig og rig på Miskundhed, og du svigtede dem ikke.

Lok tahngai o ai, nihcae khaeah na sak pae ih dawnrai hmuennawk doeh poek o ai; palungthah o pongah, tamna ah oh o haih Izip prae ah amlaem let hanah, angmacae zaehoikung maeto suek o; toe nang loe zae tahmenkung Sithaw, tahmenhaih hoi palungnathaih na tawnh pongah, palung na phuisak ai moe, kathuk tahmenhaih to nam tuengsak, nihcae to na pahnawt sut ai.

18 Selv da de lavede sig et støbt Billede af en Kalv og sagde: Der er din Gud, som førte dig ud af Ægypten! og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser,

Ue, nihcae loe angmacae han maitaw caa krang to sak o moe, Hae loe Izip prae thung hoi nangcae zaehoikung sithaw ah oh, tiah a thuih o moe, na hmin to set o sak;

19 svigtede du dem i din store Barmhjertighed ikke i Ørkenen; Skystøtten veg ikke fra dem om Dagen, men ledede dem på Vejen, ej heller Ildstøtten om Natten, men lyste for dem på Vejen, de skulde vandre.

toe Nang loe palung na sawk pongah, nihcae to praezaek ah na pahnawt sut ai; khodai ah nihcae caehhaih loklam patuek hanah, tamai nang khoengsak ving ai moe, khoving ah nihcae loklam hnuksak hanah hmaithaw doeh na duehsak ai.

20 Du gav dem din gode Ånd for at give dem Indsigt og forholdt ikke deres Mund din Manna, og du gav dem Vand til at slukke deres Tørst.

Nihcae thuitaek hanah kahoih na Muithla to na paek; nihcae caak hanah manna doeh na paawt ai, nihcae tui anghaeh o naah tui na paek.

21 I fyrretyve År sørgede du for dem i Ørkenen, så de ingen Nød led; deres Klæder sledes ikke op, og deres Fødder hovnede ikke.

Ue, saning quipalito thung nihcae to praezaek ah na pacah, nihcae loe angaihaih tidoeh tawn o ai; nihcae ih khukbuen loe prawn ai, khok doeh bawk o ai.

22 Du gav dem Riger og Folkeslag; som du uddelte Stykke for Stykke. De tog Kong Sihon af Hesjbons Land og Kong Og af Basans Land i Besiddelse.

Nihcae hanah minawk ih prae, kangthla parai ah kaom kaminawk ih ahmuen amae to na paek; Heshbon siangpahrang Sihon ih prae hoi Bashan siangpahrang Og ih prae doeh nihcae mah lak o.

23 Du gjorde deres Børn talrige som Himmelens Stjerner og førte dem ind i det Land, du havde lovet deres Fædre, at de skulde komme ind i og tage i Besiddelse;

A caanawk doeh van ih cakaeh zetto nang pungsak moe, ampanawk khaeah qawktoepsak hanah na thuih ih, prae thungah na caeh haih.

24 og Børnene kom og tog Landet i Besiddelse, og du underlagde dem Landets indbyggere, Kana'anæerne, og gav dem i deres Hånd, både deres Konger og Folkene i Landet, så de kunde handle med dem, som de fandt for godt.

Nihcae ih caanawk loe caeh o moe, prae to a toep o; nihcae hmaa ah to prae thungah kaom Kanaan kaminawk to na pacaekthlaek moe, Kanaan kaminawk hoi nihcae ih siangpahrangnawk to koeh baktiah a sak o hanah, nihcae ban ah na paek.

25 De indtog befæstede Byer og frugtbart Land, og Huse, fulde af alle Slags Goder, tog de i Besiddelse og udhugne Cisterner, Vingårde, Oliventræer og Frugttræer i Mængde; og de spiste sig mætte og blev fede og gjorde sig til gode med dine store Rigdomme.

Tapang thungh ih vangpuinawk, kahoih prae to nihcae mah lak pae o moe, hmuenmae congca hoi kakoi imnawk doeh a toep o; tuipuek tuinawk, misur takhanawk, olive takhanawk hoi kapop parai thingthai qumponawk doeh a toep o; zok kamhah ah a caak o moe, thawk o hruk; na lensawkhaih hoi na hoihhaih thungah anghoehaih hoiah kho a sak o.

26 Men de var genstridige og satte sig op imod dig; de kastede din Lov bag deres Ryg, dræbte dine Profeter, som talte dem alvorligt til for at lede dem tilbage til dig, og gjorde sig skyldige i svare Gudsbespottelser.

Toe nihcae loe lok tahngai o ai, na nuiah misa angthawk o; na patuk ih loknawk to hnukbangah vah o moe, nang khaeah amlaem let han thuikung, tahmaanawk to a hum o; to tiah na nuiah panuet thok hmuen to nihcae mah sak o.

27 Da gav du dem i deres Fjenders Hånd, og de bragte Trængsel over dem. Men når de da i deres Trængsel råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og sendte dem i din store Barmhjertighed Befriere, som friede dem af deres Fjenders Hånd.

To pongah angmacae ih misa ban ah nihcae to na paek moe, a misanawk mah nihcae to pacaeklthlaek o; toe raihaih tongh o moe, nang khaeah ang hangh o naah loe, nihcae hanghaih lok to van hoiah na thaih pae; angmacae misanawk ih ban thung hoi pahlong hanah, kalen parai tahmenhaih rang hoiah nihcae pahlongkung to na paek.

28 Men når de fik Ro, handlede de atter ilde for dit Åsyn. Da overlod du dem i deres Fjenders Hånd, og de undertvang dem. Men når de atter råbte til dig, hørte du dem i Himmelen og udfriede dem i din Barmhjertighed Gang på Gang.

Toe monghaih hoi a oh o pacoengah loe, na hmaa ah kahoih ai hmuen to a sak o let; to pongah nihcae to uk hanah angmacae ih misa ban ah na paek; toe nang khaeah amlaem o moe, a hangh o let naah, van hoiah na thaih pae; nam lunghaih rang hoiah nihcae to vaihi hoi vaihi na pahlong.

29 Du talede dem alvorligt til for at lede dem tilbage til din Lov, men de var overmodige og vilde ikke høre på dine Bud, og de syndede mod dine Lovbud, som dog holder det Menneske i Live, der gør efter dem; de vendte i Genstridighed Ryggen til og var halsstarrige og vilde ikke lyde.

Na patuk ih lok pazui hanah na thuitaek cadoeh, nihcae loe amoek o moe, na paek ih loknawk to pazui o ai; patukhaih lok pazui kami loe hing tih, tiah kaom lok takroekhaih nuiah zaehaih a sak o; palung thah o moe, lok to a aek o, lok tahngai o ai.

30 I mange År var du langmodig imod dem og talede dem alvorligt til ved din Ånd gennem dine Profeter; men da de ikke vilde høre, gav du dem til Pris for Hedningefolkene.

Saning paroeai thung nihcae nuiah palung na sawk moe, nangmah ih tahmaanawk khaeah kaom na Muithla hoiah na thuitaek cadoeh, nihcae mah tahngai o ai pongah, to ah kaom prae kaminawk ban ah na paek.

31 Dog har du i din store Barmhjertighed ikke helt tilintetgjort dem eller forladt dem, thi du er en nådig og barmhjertig Gud!

Toe kalen parai na tahmenhaih, amlunghaih, tahmenhaih hoi kakoi Sithaw ah na oh pongah, nihcae to nang hmaasak ai moe, na pahnet ai.

32 Og nu, vor Gud, du store, vældige, frygtelige Gud, som holder fast ved Pagten og Miskundheden! Lad ikke alle de Lidelser, der har ramt os, vore Konger, Øverster, Præster, Profeter, vore Fædre og hele dit Folk fra Assyrerkongernes Dage indtil i Dag, synes ringe for dine Øjne!

To pongah Aw kaicae ih Sithaw, Lensawk, thacak hoi zitthok Sithaw, palungnathaih hoi lokmaihaih pakuemkung, Assyria siangpahrang dung hoi kamtong vaihni ni khoek to, kaicae ih siangpahrangnawk, angraengnawk, qaimanawk, tahmaanawk, kam panawk hoi nangmah ih kaminawk boih nuiah kaom raihaihnawk boih to tiah doeh kaom ai hmuen tetta ah angcoengsak hmah.

33 I alt, hvad der er kommet over os, står du retfærdig, thi du har vist dig trofast, men vi var ugudelige.

Kaicae nuiah nang phaksak ih hmuennawk boih loe toeng; ka zae o haih pongah, katoeng ah lok nang caek.

34 Vore Konger, Øverster og Præster og vore Fædre handlede ikke efter din Lov og lyttede ikke til dine Bud og de Vidnesbyrd, du lod dem blive til Del.

Kaicae ih siangpahrang, angraeng, qaima hoi kam panawk loe, nang ih kaalok to pazui o ai; na paek ih loknawk hoi na thuih ih loknawk, tiah doeh sah o ai.

35 Da de var i Besiddelse af deres Rige og de store Rigdomme, du gav dem, og af det vidtstrakte, frugtbare Land, du oplod for dem, tjente de dig ikke, og de omvendte sig ikke fra deres onde Gerninger.

Nihcae han paroeai lensawk na hoihhaih hoiah na paek ih kakawk parai ahmuen hoi kahoih prae ah kho a sak o naah doeh, nihcae mah na tok to sah o ai, kahoih ai loklam doeh caeh o taak ai.

36 Se, derfor er vi nu Trælle; i det Land, du gav vore Fædre, for at de skulde nyde dets Frugter og Rigdom, er vi Trælle;

Khenah, vaihi loe tamna ah ni ka oh o boeh, athaih to caak moe, athung ih kahoih hmuen to qawktoep hanah, kam panawk khaeah na paek ih prae thungah, misong ah ni ka oh o boeh.

37 dets rige Afgrøde tilfalder de Konger, du for vore Synders Skyld har øvet Magten over os, og de gør, hvad de lyster, med vore Kroppe og vort Kvæg. Vi er i stor Nød!"

Ka zae o boeh pongah, ka tawnh o ih cangnawk loe, kaicae nuiah na suek ih siangpahrangnawk khaeah phak boih boeh; nihcae mah ang uk o moe, maitawnawk doeh angmacae koeh baktiah a sak o; kaicae loe palungsethaih hoiah ni ka oh o sut boeh, tiah a thuih.

38 I Henhold til alt dette indgår vi med Navns Underskrift en urokkelig Pagt, og den beseglede Skrivelse er underskrevet af vore Øverster, Leviter og Præster.

Hae baktih kawng pongah, palung aduehaih casuk to ka sak o; to palung aduehaih casuk to kaicae zaehoikung, Levinawk hoi qaimanawk mah catui daengh o.