Nehemias 6
1 Da det nu kom Sanballat, Araberen Gesjem og vore andre Fjender for Øre, at jeg havde bygget Muren, og at der ikke var flere Huller i den - dog havde jeg på den Tid ikke sat Fløje i Portene -
Pea ʻi he fanongo ʻe Sanipalate, mo Topaia, mo Kesemi ko e ʻAlepea, mo hono toe ʻo homau fili, kuo u langaʻi ʻae ʻā maka; pea naʻe ʻikai ha ava ʻoku toe; (ka ʻi he kuonga ko ia naʻe teʻeki ai te u fokotuʻu hake ʻae ngaahi matapā laupapa ki he ngaahi hūʻanga): naʻe hoko ai ʻo pehē:
2 sendte Sanballat og Gesjem Bud og opfordrede mig til en Sammenkomst i Kefirim i Onodalen. Men de havde ondt i Sinde imod mig.
Naʻe fekau ʻe Sanipalate mo Kesemi kiate au, ʻo pehē, “Haʻu, ketau fakataha ʻi he potu kakai ʻe taha ʻi he toafa ʻo Ono.” Ka naʻa nau fifili ke fai ha kovi kiate au.
3 Derfor sendte jeg Bud til dem og lod sige: "Jeg har et stort Arbejde for og kan derfor ikke komme derned; hvorfor skulde Arbejdet standse? Og det vilde ske, hvis jeg lod det ligge for at komme ned til eder.
Pea ne u fekau ʻae kau talafekau kiate kinautolu, ʻo pehē, “ʻOku ou fai ʻae ngāue ʻoku lahi, ko ia ʻoku ʻikai te u faʻa ʻalu hifo: koeʻumaʻā ʻa ʻeku tuku ʻae ngāue, ʻi he liʻaki ia, pea ʻalu hifo ai kiate kimoutolu?”
4 Fire Gange sendte de mig samme Bud, og hver Gang gav jeg dem samme Svar.
Ka naʻa nau fekau pehē kiate au, ʻo liunga fā; pea ne u talia ʻakinautolu ʻi he anga pe taha:
5 Da sendte Sanballat for femte Gang sin Tjener til mig med samme Bud, og han havde et åbent Brev med,
Pea naʻe toki fekau pehē ai pe ʻe Sanipalate ʻa ʻene tamaioʻeiki kiate au ko hono liunga nima mo e tohi mafola pe ʻi hono nima;
6 i hvilket der stod: Det hedder sig blandt Folkene, og Gasjmut bekræfter det, at du og Jøderne pønser på Oprør; derfor er det, du bygger Muren, og at du vil være deres Konge.
ʻAia naʻe tuʻu ai ʻae lea ni, “Kuo fakaongo ki he hiteni, pea kuo tala ia ʻe Kasimu, ʻo pehē ko koe mo e kakai Siu ʻoku mou tokanga ke angatuʻu: ko ia ʻoku ke langa ai ʻae ʻā maka, koeʻuhi ke ke hoko ai ko honau tuʻi, ʻo fakatatau ki he ngaahi lea ni.
7 Og du skal endog have fået Profeter til i Jerusalem at udråbe dig til Konge i Juda. Dette Rygte vil nu komme Kongen for Øre; kom derfor og lad os tales ved!
Pea kuo ke fakanofo ʻae kau palōfita, ke nau malangaʻaki koe ʻi Selūsalema, ʻo pehē, ‘ʻOku ai ʻae tuʻi ʻi Siuta: pea ko eni ʻe fakaongo atu ia ki he tuʻi ʻo fakatatau ki he ngaahi lea ni. Ko ia ke ke haʻu, pea ke tau alea ʻo fakakaukau fakataha.’”
8 Men jeg sendte ham det Bud: Slige Ting, som du omtaler, er slet ikke sket; det er dit eget Påfund!
Pea ne u fekau kiate ia, ʻo pehē, “ʻOku ʻikai fai ha meʻa hangē ko ia ʻoku ke lau ki ai, ka ʻoku ke fakatupu ia ʻi ho loto ʻoʻou.”
9 Thi de havde alle til Hensigt at indjage os Skræk, idet de tænkte, at vi skulde lade Hænderne synke, så Arbejdet ikke blev til noget. Men styrk du nu mine Hænder!
He naʻa nau fai kotoa pē ke fakamanavahēʻi ʻakimautolu, ʻo pehē, “ʻE vaivai ai honau nima mei he ngāue, ke ʻoua naʻa fai ia.” Pea ko eni, [ʻE ʻOtua], ke ke fakamālohi hoku nima.
10 Og da jeg gik ind i Sjemajas, Mehetab'els Søn Delajas Søns, Hus, som ved den Tid måtte holde sig inde, sagde han: Lad os tales ved i Guds Hus, i Helligdommens Indre, og stænge Dørene, thi der kommer nogle Folk, som vil dræbe dig; de kommer i Nat for at dræbe dig!"
Hili ia naʻaku ʻalu ki he fale ʻo Simaia ko e foha ʻo Telaia ko e foha ʻe Mihetapeli, ʻaia naʻe nofo fale pe: pea naʻe pehē ʻe ia, “Keta fakataha ʻi he fale ʻoe ʻOtua, ʻi he loto faletapu, pea ke tā tāpuni ʻae ngaahi matapā ʻoe faletapu: he tenau haʻu ke tāmateʻi koe, ʻio, tenau haʻu ʻi he poʻuli ke tāmateʻi koe.”
11 Men jeg svarede: Skulde en Mand som jeg flygte? Og hvorledes skulde en Mand som jeg kunne betræde Helligdommen og blive i Live? Jeg går ikke derind!
Pea ne u pehē, “He ʻoku lelei ke hola ʻae tangata hangē ko au? Pea ko hai ia, ʻaia kuo hoko ʻo hangē ko au, pea ʻe ʻalu ia ki he faletapu ke hao ai ʻene moʻui? ʻE ʻikai te u ʻalu.”
12 Thi jeg skønnede, at det ikke var Gud, som havde sendt ham, men at han var kommet med det Udsagn om mig, fordi Tobija og Sanballat havde lejet ham dertil,
Pea ʻiloange, naʻaku vakai, naʻe ʻikai fekau ia ʻe he ʻOtua: ka naʻa ne fakahā ʻae kikite ni kiate au; koeʻuhi naʻe totongi ia ʻe Topaia mo Sanipalate.
13 for at jeg skulde blive bange og forsynde mig ved slig Adfærd og de få Anledning til ilde Omtale, så de kunde bagvaske mig.
Ko e meʻa ia naʻe totongi ai ia, koeʻuhi ke u hoko ʻo manavahē, pea fai pehē, ʻo fai angahala, pea kenau maʻu ai ʻae meʻa ke fakaongo kovi ʻaki, pea koeʻuhi kenau fakakovi ai au.
14 Kom Tobija og Sanballat i Hu, min Gud, efter deres Gerninger, ligeledes Profetinden Noadja og de andre Profeter, der vilde gøre mig bange!
“ʻE hoku ʻOtua, ke ke manatuʻi ʻe koe ʻa Topaia mo Sanipalate ʻo fakatatau ki heʻena ngāue ko eni, pea ki he fefine palōfita ko Noatia, pea mo hono toe ʻoe kau palōfita, ʻaia naʻa nau loto ke fakamanavahēʻi au.”
15 Således blev Muren færdig den fem og tyvende Dag i Elul Måned efter to og halvtredsindstyve Dages Forløb.
Pea pehē, naʻe fakaʻosi ʻae ʻā maka ʻi hono uofulu ma nima ʻoe ʻaho ʻoe māhina ko Iluli, ʻi he ʻaho ʻe nimangofulu ma ua
16 Og da alle vore Fjender hørte det, blev alle Hedningerne rundt om os bange og såre nedslåede, idet de skønnede, at dette Værk var udført med vor Guds Hjælp.
Pea naʻe hoko ʻo pehē, ʻi he fanongo ki ai ʻe homau fili kotoa pē, pea mamata ʻe he hiteni kotoa pē naʻe nofo ʻo takatakai ʻiate kimautolu ki he ngaahi meʻa ni, naʻa nau loto vaivai lahi ʻi honau mata: he naʻa nau mamata kuo fai ʻae ngāue ni ʻi homau ʻOtua.
17 Men der gik også i de Dage en Mængde Breve frem og tilbage mellem Tobija og de store i Juda;
Pea ko eni foki, ʻi he ngaahi ʻaho ko ia naʻe ʻave ʻe he houʻeiki ʻo Siuta ʻae ngaahi tohi kia Topaia, pea naʻe ʻomi ʻae ngaahi tohi ʻa Topaia kiate kinautolu.
18 thi mange i Juda stod i Edsforbund med ham, da han var Svigersøn af Sjekanja, Aras Søn, og hans Søn Johanan var gift med en Datter af Mesjullam, Berekjas Søn.
He naʻe ai ʻae tokolahi ʻi Siuta naʻe fuakava kiate ia, he ko e foha ia ʻi he fono kia Sikania ko e foha ʻo ʻAla; pea kuo toʻo ʻe hono foha ko Sohanani ʻae ʻofefine ʻo Mesulami ko e foha ʻo Pelekia.
19 Også plejede de både at tale godt om ham til mig og at forebringe ham mine Ord; Tobija sendte også Breve for at gøre mig bange.
Pea naʻa nau fakaongo mai kiate au ʻene ngaahi ngāue lelei foki, pea naʻe fakaongo ʻeku ngaahi lea kiate ia. Pea naʻe ʻomi ʻe Topaia ʻae ngaahi tohi ke fakamanavahēʻi ai au.
