Nehemias 4
1 Men da Sanballat hørte, at vi byggede på Muren, blev han vred og harmfuld; og han spottede Jøderne
Hateiteh, hettelah ao. Sanballat ni rapan pathoupnae akong a thai toteh, puenghoi a lungkhuek teh Judahnaw hah a dudam.
2 og sagde i Påhør af sine Brødre og Samarias Krigsfolk: "Hvad er det, disse usle Jøder har for? Vil de overlade Gud det? Vil de ofre? Kan de gøre det færdigt endnu i Dag? Kan de kalde Stenene i disse Grusdynger til Live, når de er forbrændt?"
A hmaunawnghanaw hoi Samaria ransanaw e hmalah lawk a dei teh, hate Judahnaw a tha kaawm hoehnaw ni bangmaw a sak thai awh han vai. Khopui bout kangdue sak hane maw a noe awh vai, thuengnae bout sak hanelah vaimoe ka kang tangcoung e talungnaw songnawng um e rasa vaiteh bout pathoup awh han vaimoe telah a dei pouh.
3 Og Ammoniten Tobija, der stod ved siden af ham, sagde: "Lad dem bygge, så meget de vil; en Ræv kan rive deres Stenmur ned, blot den springer derop!"
Ateng kaawm e Ammon tami Tobiah ni sak e rapannaw hah Asui ni mah luen sin pawiteh, ei ka rawm ca han atipouh.
4 Hør, vor Gud, hvorledes vi er blevet hånet! Lad deres Spot falde tilbage på deres eget Hoved, og lad dem blive hånet som Fanger i et Fremmed Land!
Oe ka Cathut na khenhaw! dudam e tami lah ka o awh. Kaimouh na pathoe e naw amamae lû dawk bawt naseh. Ahnimouh hai alouke ram buetbuet touh dawk yeiraipo van seh.
5 Skjul ikke deres Brøde og lad ikke deres Synd blive udslettet for dit Åsyn, thi med deres Ord krænkede de dem, der byggede!
Lawkkamnae hah ramuk pouh hanh. A yonnae teh na hmalah roum sak hanh. Bangkongtetpawiteh, rapan kapathoupnaw hmalah nang lung na khuek sak awh.
6 Men vi byggede på Muren, og hele Muren blev bygget færdig i halv Højde, og Folket arbejdede med god Vilje.
Hateiteh, kaimouh ni khopui rapan hah ka pathoup awh. Ka pathoup e taminaw teh a lungmanae a len dawkvah, khopui a tengpam hoi khopui rapan rasang tangawn totouh ka pacoung awh.
7 Da nu Sanballat og Tobija og Araberne, Ammoniterne og Asdoditerne børte, at det skred fremad med Istandsættelsen af Jerusalems Mure, og at Hullerne i Muren begyndte at lukkes, blev de meget vrede,
Hat navah, Sanballat hoi Tobiah hoi Arab taminaw, Ammonnaw hoi Asdodnaw ni Jerusalem rapan te pou a pathoup awh tie kong a thai awh navah, puenghoi a lungkhuek awh.
8 og de sammensvor sig alle om at drage hen og angribe Jerusalem og fremkalde Forvirring der.
Hahoi teh, Jerusalem tarantuk hane hoi runae poe hanelah a kâcai awh.
9 Da bad vi til vor Gud og satte Vagt både Dag og Naf for at værne os imod dem.
Hateiteh, kaimouh ni Cathut koe ka ratoum awh teh, amom tangmin kâhat laipalah ramveng ka ta awh.
10 Men Jøderne sagde: Lastdragernes Kræfter svigter, og Grusdyngerne er for store; vi kan ikke bygge på Muren!
Judahnaw ni thaw katawkkungnaw teh a tâwn poung awh toe. Songnawngnaw hai apap poung, rapan pathoup thai mahoeh toe ati awh.
11 Og vore Fjender sagde: De må ikke mærke noget, før vi står midt iblandt dem og hugger dem ned og således får Arbejdet til at gå i Stå!
Tarannaw ni hai ahnimanaw kâhruetcuet awh hoeh nah cei awh vaiteh, thawnaw raphoe pouh sei ati awh.
12 Da nu de Jøder, der boede dem nærmest, Gang på Gang kom og lod os vide, at de rykkede op imod os fra alle Steder, hvor de boede,
Ahnimae ateng kaawm e Judahnaw ni, tarannaw teh onae alouklouk lahoi tho awh vaiteh nangmouh na tuk awh han toe telah boutbout a dei awh.
13 og da Folkene kun turde stille sig op på Steder, der lå lavere end Pladsen bag Muren, i Kælderrum, så opstillede jeg Folket Slægt for Slægt, væbnet med Sværd, Spyd og Buer;
Hatdawkvah, rapan e a hnukkhu lah, ka rahnoum e hmuen kathounge, hmuen dawk tahloi, tahroe, licung ka sin e taminaw hah a miphun lahoi thaw ka poe.
14 og da jeg så det, trådte jeg frem og sagde til Stormændene og Forstanderne og det øvrige Folk: Frygt ikke for dem! Kom den store, frygtelige Gud i Hu og kæmp for eders Brødre, Sønner og Døtre, eders Hustruer og Huse!
Ka thaw teh ka khet. Bawinaw, lawkcengkungnaw hoi alouke taminaw ka kaw teh, tarannaw taket awh hanh, kalenpounge hoi takikatho poung e Cathut pahnim laipalah, hmaunawnghanaw, canunaw, yunaw hoi imnaw karoumcalah o thai nahan tawk awh ka ti pouh.
15 Men da vore Fjender hørte, at vi havde fået det at vide, og at Gud gjorde deres Råd til intet, vendte vi alle tilbage til Muren, hver til sit Arbejde.
Tarannaw ni a noe awh e naw hah Cathut ni a raphoe pouh tie na panue sak e ka panue awh toteh, rapan pathoup hanelah mae hmuen koe lengkaleng ka ban awh teh ka tawk awh.
16 Men fra den Tid af arbejdede kun den ene Halvdel af mine Folk, medens den anden Halvdel stod væbnet med Spyd, Skjolde, Buer og Brynjer; og Øversterne stod bag ved alle de Jøder,
Hahoi teh, tangawn ni thaw a tawk awh, tangawn ni tahroe bahling, sumangkinaw a patuep awh. Hahoi lawkcengkungnaw teh Judah imthung e a hnuklah ao awh.
17 der byggede på Muren. Også Lastdragerne var væbnet; med den ene Hånd arbejdede de, og med den anden. holdt de Spydet;
Rapan pathoup nahanlah hno kaphawtnaw ni hai kutvang hoi thaw tawk awh teh, kutvang hoi senehmaica a patuep awh.
18 og de, der byggede, havde under Arbejdet hver sit Sværd bundet til Lænden. Ved Siden af mig stod Hornblæseren;
Kapathoupkungnaw ni tahloi hah a keng dawk a neng laihoi a tawk awh. Mongka kauengnaw teh ka teng vah, a kangdue awh.
19 og jeg sagde til de store og Forstanderne og det øvrige Folk: "Arbejdet er stort og omfattende, og vi er spredt på Muren langt fra hverandre;
Thaw a len poung teh akawpoung dawkvah, rapan e a van vah buet touh hoi buet touh kâhlat poung lah ka tawk awh.
20 hvor l nu hører Hornet gjalde, skal l samles om os; vor Gud vil stride for os!
Hatdawkvah, mongka lawk na thai awh toteh, alouklouk lahoi kai koe na tho awh vaiteh, maimae Cathut ni taran na tuk pouh han telah, bawinaw, lawkcengkungnaw hoi alouke taminaw koe ka dei pouh.
21 Således udførte vi Arbejdet, idet Halvdelen af os holdt Spydene rede fra Morgengry til Stjernernes Opgang.
Hottelah thaw teh ka tawk awh. tami tangawn ni khodai hoi e tangmin Âsi kamnue totouh senehmaica a patuep awh.
22 Samtidig sagde jeg også til Folket: Enhver skal sammen med sin Dreng overnatte i Jerusalem, for at vi kan have dem til Vagt om Natten og til Arbejde om Dagen!"
Hahoi kai ni, taminaw pueng tangmin teh Jerusalem kho thung vah ip awh. Khodai vah thaw tawk awh vaiteh, karum vah kâletta lahoi ramveng ratawng awh han telah taminaw koe ka dei pouh.
23 Og hverken jeg eller mine Brødre eller mine Folk eller Vagten, der fulgte mig, afførte os vore Klæder, og enhver, der blev sendt efter Vand, havde Spydet med.
Hahoi, ka nawnghanaw thoseh, ka sannaw thoseh, ka hnukkâbangnaw thoseh, amamae khohna rading laipalah, ka o awh.
