Nahum 2
1 Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig, omgjord din Lænd, saml al din Kraft!
Ko ia ʻoku laiki kuo ʻalu hake ʻi ho ʻao: toʻo ʻae mahafu, leʻohi ʻae hala, nonoʻo ho kongaloto, fakalahi ʻaupito hoʻo mālohi.
2 Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har jo Hærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.
He kuo liliu ʻe Sihova ʻae nāunau ʻo Sēkope, hangē ko e nāunau ʻo ʻIsileli: he kuo ohu kinautolu kituʻa ʻe he kau ohu, mo maumauʻi honau ngaahi vaʻa vaine.
3 Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt, hans Vogne funkler af Stål, den Dag han ruster og Spydene svinges.
He kuo ngaohi ke kulokula ʻae pā ʻo ʻene kau tangata mālohi, ʻoku kofu kulaʻahoʻaho ʻa ʻene kau toʻa: ʻe ʻi ai ʻae ngaahi tūhulu vela, mo e ngaahi saliote ʻi he ʻaho ʻo ʻene teuteu, pea ʻe ngalulululu fakamanavahē ʻae ngaahi ʻakau ko e fea.
4 Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som Lyn.
ʻE ʻoho ʻae ngaahi saliote ʻi he ngaahi hala, te nau fepaki ʻae taha ki he taha, ʻi he ngaahi hala laulahi: te nau hā mai ʻo tatau mo e ngaahi tūhulu, te nau lele hangē ko e ʻuhila.
5 Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem imod Muren. Skjoldtaget er rejst.
Te ne toe lau ʻene kau tangata tuʻu ki muʻa: te nau tōhumu ʻi heʻenau laka; te nau vave atu ki hono ʻā, pea ko e tali tau ʻe teuteu.
6 Flodportene bliver åbnet, Kongsgården vakler.
ʻE fakaava ʻae ngaahi matapā ʻoe ngaahi vaitafe, pea ʻe ʻauha ʻae fale fakaʻeiʻeiki.
7 Herskerinden føres bort i Landflygtigbed med sine Terner; de sukker som kurrende Duer, slår sig for Brystet.
Pea ʻe taki ʻa Husapi ki he pōpula, ʻe puke ia ʻo ʻomi, pea ʻe taki ia ʻe heʻene kau kaunanga, kae tangi ʻo hangē ʻae fanga lupe, mo tasipi ki honau fatafata.
8 Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog, stands dog!" råbes der, men ingen vender om.
Ka e talu mei muʻa mo e tatau ʻa Ninive mo e anovai, ka te nau hola atu. Te nau kalanga, “Tuʻu, tuʻu;” ka e ʻikai ha tokotaha ʻe sio ki mui.
9 Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskens kostbare Ting i store Måder.
Mou ʻave ʻae ngaahi meʻa vetekina, ko e siliva, mou ʻave ʻae ngaahi meʻa vetekina, ko e koula: he ʻoku ʻikai hono ngata ʻoe koloa mo e nāunau mei he ngaahi meʻa teuteu matamatalelei.
10 Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner.
ʻOku ne ʻatā, mo ngaongao mo lala: pea ʻoku vaivai ʻae loto, pea ʻoku fehapeaki ʻae ongo tui, pea ʻoku lahi ʻae langa ʻi he ngaahi kongaloto kotoa pē, pea ʻoku ʻuliʻuli honau mata kotoa pē.
11 Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven frak sig tilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes?
Ko faʻa ʻae potu nofoʻanga ʻoe fanga laione, mo e keinangaʻanga ʻoe fanga laione mui, ʻaia naʻe ʻalu ai ʻae laione, ʻio, ʻae laione motuʻa mo e ʻuhikiʻi laione, pea naʻe ʻikai fakamanavahēʻi kinautolu ʻe ha niʻihi?
12 Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldte sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov.
Naʻe haehae ʻe he laione ke taau mo ʻene fānau, pea ne sisinaʻi maʻa hono fanga laione fefine, pea naʻe fakapito hono ngaahi luo ʻi he meʻakai, mo hono ngaahi ʻana ʻaki ʻae meʻa kuo fakamālohia.
13 Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE, dit Lejrsted lader jeg gå op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdet fortære; jeg rydder din Røverfærd bort fra Jorden. Dine Sendebuds Røst skal aldrig høres mer.
ʻOku pehē ʻe Sihova ʻoe ngaahi kautau, “Vakai, ʻoku ou tuʻu kiate koe, pea te u tutu ʻa ʻene ngaahi saliote ʻi he ʻahu, pea ʻe fakaʻauha ʻe he heletā ʻae fanga laione mui: pea te u motuhi hoʻo meʻakai mei māmani, pea ko e leʻo ʻo ho kau talafekau ʻe ʻikai ha toe fanongo ki ai.”
