Nahum 2
1 Hærgeren drager imod dig, hold Vagt med Omhu, hold Udkig, omgjord din Lænd, saml al din Kraft!
Ngʼat mabiro monji ochomi, yaye Nineve, omiyo rit dala mochiel motegno, rit yoreni, bed gi ikruok maber, kuom tekoni duto!
2 Thi HERREN genrejser Jakobs og Israels Højhed; dem har jo Hærværksmænd hærget og ødt deres Ranker.
Jehova Nyasaye biro dwoko duongʼ mar Jakobo, mana ka duongʼ mar Israel, kata obedo ni joma omonje osekethe kendo oseketho puothegi mag mzabibu.
3 Hans Heltes Skjolde er røde, hans Stridsmænd skarlagenklædt, hans Vogne funkler af Stål, den Dag han ruster og Spydene svinges.
Okumba mag jolweny osebedo makwar ka remo; kendo lewni ma girwakorego bende kwar. Chuma manie ewi gechegi mil ka giikore ne chiengʼ lweny; tongegi opiag mabith kendo milni ka gikedogo.
4 Igennem Gaderne raser Vognene frem, hen over Torvene farer de i susende Fart; de ser ud som Fakler, farer frem og tilbage som Lyn.
Geche powore e yore mag dala, ka giringo koni gi koni e tunge mag dala. Gichalo gi rameny maliel mager, ka gipiachore ka mil polo.
5 Hans Helte kaldes frem, de snubler i Farten, de styrter frem imod Muren. Skjoldtaget er rejst.
Oluongo jolweny mage moyiero, to gichwanyore ka gidhi. Giringo ka gidhi e ohinga mar dala; ka gigengʼore gi okumba.
6 Flodportene bliver åbnet, Kongsgården vakler.
Ohinga mane gigengʼogo pi madonjo e dala ruoth omukore, bende od ruoth ogore piny.
7 Herskerinden føres bort i Landflygtigbed med sine Terner; de sukker som kurrende Duer, slår sig for Brystet.
Osegol Chik ni dala maduongʼ nyaka maki ma ter e piny ma wendo. Wasumbinigi ma nyiri ywagore ka akuche kendo ka gidwongʼo korgi.
8 Nineve er som en Dam, hvis Vand flyder bort. "Stands dog, stands dog!" råbes der, men ingen vender om.
Nineve chalo dago, kendo pige mol kadhi. Giywak kagiwacho niya, “Chungʼ! Chungʼ!” to onge ngʼama lokore duogo.
9 Ran Sølv, ran Guld! Der er Liggendefæ uden Ende, alskens kostbare Ting i store Måder.
Yakuru fedha! Yakuru dhahabu! Mwandugi ngʼeny mokadho, gin mwandu mogol kuonde kenogi duto.
10 Tomt og tømt og udtømt, ængstede Hjerter, rystende Knæ og Skælven i alle Lænder! Og alle Ansigter blegner.
Odongʼ nono, omaye gik moko duto, bende olonye modongʼ duk. Kibaji ogoyo chunygi, bende chongegi onyosere, kendo dendgi tetni ka ngʼato ka ngʼato wangʼe ojowore.
11 Hvor er nu Løvernes Bo, Ungløvernes Hule, hvor Løven frak sig tilbage, hvor Ungløven ej kunde skræmmes?
Koro to ere bur sibuor kama ne gipidhoe nyithindgi, kama sibuor madichwo gi sibuor madhako nodhiye, ka nyithind sibuochego onge gi gima ginyalo luoro?
12 Den røved til Ungernes Tarv og myrded til Løvinderne, fyldte sine Hier med Bytte. sit Bo med Rov.
Sibuor ne yangʼo le moromo nyithinde kendo ne gideyo le ma gichamo gi nyawadgi, ka opongʼo kar kano chiembe kod kuonde dakne gi gik monegi.
13 Se, jeg kommer over dig, lyder det fra Hærskarers HERRE, dit Lejrsted lader jeg gå op i Røg. Dine Ungløver skal Sværdet fortære; jeg rydder din Røverfærd bort fra Jorden. Dine Sendebuds Røst skal aldrig høres mer.
Jehova Nyasaye Maratego wacho niya, “An gi sigu kodu. Abiro wangʼo gecheu mag lweny gi mach mawuog iro kendo ligangla biro tieko sibuoche matindo maroteke. Kata ringregi motho ok anawenu e piny. Dwond jooteu ok nowinj kendo.”
