Nahum 1

1 Et udsagn om Nineve. En bog om Elkosjiten Nahums Syn.

Ko e tala mamafa ki Ninive. Ko e tohi ʻoe meʻa hā mai kia Nehumi, ko e tangata ʻElikosi.

2 En nidkær Gud, en Hævner er HERREN, en Hævner er HERREN og fuld af Vrede, en Hævner er HERREN mod Uvenner, han gemmer på Vrede mod Fjender.

‌ʻOku fuaʻa ʻae ʻOtua, pea ʻoku totongi ʻe Sihova; ʻoku totongi ʻe Sihova, pea ʻoku houhau vela ia; ʻe totongi ʻe Sihova ki hono ngaahi fili, pea ʻoku ne fakatoe [ʻae houhau ]maʻa hono ngaahi fili.

3 HERREN er langmodig, hans Kraft er stor, HERREN lader intet ustraffet. I Uvejr og Storm er hans Vej, Skyer er hans Fødders Støv.

‌ʻOku tuai ʻa Sihova ki he houhau, mo lahi ʻi he mālohi, pea ʻe ʻikai siʻi fakatonuhiaʻi ʻa e [angahala]: ʻoku ai ʻae hāʻeleʻanga ʻo Sihova ʻi he ʻahiohio, pea ʻi he afā, pea ko e ngaahi ʻao, ko e efu ia ʻo hono vaʻe.

4 Han truer og udtørrer Havet, gør alle Strømme tørre; Basan og Karmel vansmægter, Libanons Skud visner hen.

‌ʻOku ne valokiʻi ʻae tahi, pea ʻoku ne fakamōmoaʻi ia, pea ʻoku ne fakamatuʻu ʻae ngaahi vaitafe kotoa pē; ʻoku mae ʻa Pesani, mo Kameli, mo e kakala ʻo Lepanoni ʻoku mae.

5 Bjergene skælver for ham, Højene står og svajer; Jorden krummer sig for ham, Jorderig og alle, som bor der.

‌ʻOku ngalulu ʻae ngaahi moʻunga koeʻuhi ko ia, pea ʻoku vai ʻae ngaahi tafungofunga, pea ʻoku vela ʻa māmani ʻi hono ʻao, ʻio, ʻa māmani mo kinautolu kotoa pē ʻoku nofo ai.

6 Hvem kan stå for hans Vrede, hvo holder Stand mod hans Harmglød? Hans Harme strømmer som Ild, og Fjeldene styrter for ham.

Ko hai ʻe faʻa tuʻu ʻi he ʻao ʻo hono houhau? Pea ko hai ʻe tuʻumaʻu ʻoka ne ka houhau vela? ʻoku huaʻi ʻene lili hangē ko e afi, pea ʻoku ne lī hifo ʻae ngaahi maka lalahi.

7 HERREN er god, et Værn på Trængselens Dag; han kender dem, som lider på ham,

‌ʻOku lelei ʻa Sihova, ko e hūfanga mālohi ia ʻi he ʻaho ʻoe mamahi; pea ʻoku ne ʻiloʻi ʻakinautolu ʻoku falala kiate ia.

8 og fører dem gennem Skybrud. Sine Avindsmænd gør han til intet, støder Fjenderne ud i Mørke.

Ka ʻi he fuʻu malofa te ne fakaʻauha ʻaupito ʻa hono potu, pea ʻe tuli ʻe he poʻuli ʻa hono ngaahi fili.

9 Hvad pønser I på mod HERREN? Han tilintetgør i Bund og Grund; ej kommer der to Gange Nød.

Ko e hā ʻoku mou filioʻi kia Sihova? Te ne fakaʻauha ʻaupito; ʻe ʻikai toe tupu ʻae mamahi ʻo liunga ua.

10 Er de end som sammenflettet Tjørn og gennemdrukne af Vin, skal de dog fortæres som fuldført Strå.

He lolotonga ʻenau fepikitaki, ʻo hangē ko e ngaahi ʻakau talatala, pea ʻi heʻenau kei kona, hangē ha kau kona, ʻe vela ʻo ʻosi ʻakinautolu, ʻo hangē ko e veve kuo mōmoa ʻaupito.

11 Fra dig er der en draget ud med ondt i Sinde mod Herren, med Niddingeråd.

Kuo tupu ha tokotaha meiate koe ʻoku filioʻi kovi kia Sihova, ko e tangata ako kovi.

12 Så siger HERREN: Er de end fuldtallige og aldrig så mange, skal de dog omhugges og forsvinde. Har jeg end ydmyget dig, gør jeg det ikke mere.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “Neongo ʻoku longo pe mo tokolahi foki, ʻe pehē ʻae tuʻusi hifo ʻakinautolu, ʻoka ne ka laka atu. Neongo kuo u fakamamahiʻi koe, ʻe ʻikai te u toe fakamamahiʻi koe.

13 Nu sønderbryder jeg det Åg, han lagde på dig, og sprænger dine Bånd.

He ko eni, te u maumauʻi ʻa ʻene haʻamonga meiate koe, pea motuhi ho ngaahi haʻi.”

14 Om dig lyder HERRENs Bud: Dit Navn skal ikke ihukommes mere. Af din Guds Hus udrydder jeg det skårne og støbte Billede, og jeg skænder din Grav.

Pea kuo tuku ʻe Sihova ha fekau kiate koe, “Ke ʻoua naʻa toe tūtuuʻi ha niʻihi ʻi ho hingoa: mei he fale ʻo ho ngaahi ʻotua, te u motuhi ʻae tamapua kuo tongi, mo e tamapua kuo haka: te u keli ho tanuʻanga, he ʻoku ke kovi.”

15 Se, Glædsesbudet, som kundgør Fred, skrider frem over bjergene Fejr dine Fester, Juda, indfri dine Løfter! Thi aldrig skal Niddingen mer drage gennem dig; han er udryddet helt og holdent.

Vakai, ʻi he ngaahi moʻunga ʻae vaʻe ʻo ia ʻoku ʻomi ʻae ongoongolelei, ʻaia ʻoku fakahā ʻae melino! ʻE Siuta, tauhi ki hoʻo ngaahi kātoanga mamafa, fai hoʻo ngaahi fuakava: koeʻuhi ʻe ʻikai kei laka ʻiate koe ʻae angahala; kuo motuhi ʻaupito ia.