< Mikas 6 >

1 Hør, hvad HERREN taler: Kom fremfør din Trætte for Bjergene, lad Højene høre din Røst!
Mou fanongo mai ki he meʻa ʻoku folofola ki ai ʻa Sihova; “Tuʻu hake, pea ke fai ʻi he ʻao ʻoe ngaahi moʻunga, pea ke fanongo ʻae ngaahi tafungofunga ki ho leʻo.
2 I Bjerge, hør HERRENs Trætte, lyt til, I Jordens Grundvolde! Thi HERREN har Trætte med sit Folk, med Israel går han i Rette:
Fanongo ʻakimoutolu ʻae ngaahi moʻunga ki he fakamaau ʻae ʻEiki, mo kimoutolu ʻae ngaahi tuʻunga mālohi ʻo māmani; he ʻoku ai ʻae fakamaau ʻae ʻEiki mo hono kakai, pea te ne fakamatala mo ʻIsileli.
3 Hvad har jeg gjort dig, mit Folk. med hvad har jeg plaget dig? Svar!
‌ʻE hoku kakai, Ko e hā kuo u fai kiate koe? Pea kuo u fakafiuʻi ko e ʻi he hā? Fakamatala mai!
4 Jeg førte dig jo op fra Ægypten og udløste dig af Trællehuset, og jeg sendte for dit Ansigt Moses, Aron og Mirjam.
He ne u ʻomi koe mei he fonua ko ʻIsipite, pea ne u huhuʻi koe mei he fale ʻoe kau tamaioʻeiki, pea ne u fekau ʻa Mōsese, mo ʻElone, mo Miliami ke ʻalu ʻi ho ʻao.
5 Mit Folk, kom i Hu, hvad Kong Balak af Moab havde i Sinde, og hvad Bileam, Beors Søn, svarede ham, fra Sjittim til Gilgal, for at du kan kende HERRENs Retfærdsgerninger.
‌ʻE hoku kakai, manatu eni ki he meʻa naʻe fakakaukau ki ai ʻe Pelaki, ko e tuʻi ʻo Moape, pea mo ia naʻe tali ʻaki ʻe Pelami ko e foha ʻo Peoli, mei Sitimi, ʻo aʻu ki Kilikali; koeʻuhi ke mou ʻilo ʻae māʻoniʻoni ʻa Sihova.”
6 "Med hvad skal jeg møde HERREN, bøje mig for Højhedens Gud? Skal jeg møde ham med Brændofre, møde med årgamle Kalve?
Te u ʻunuʻunu atu mo e ha kia Sihova, mo fakatōmapeʻe au ʻi he ʻao ʻoe ʻOtua Māʻolunga? Te u ʻalu ki hono ʻao mo e ngaahi feilaulau tutu, mo e fanga ʻuhiki pulu ʻoku taha taʻu?
7 Har HERREN Behag i Tusinder af Vædre, Titusinder af Oliestrømme? Skal jeg give min førstefødte for min Synd, mit Livs Frugt som Bod for min Sjæl?"
‌ʻE fiemālie ʻa Sihova ʻi he ngaahi toko afe ʻoe sipitangata, pe ʻi he ngaahi vaitafe lolo ʻe taha mano? ʻE ʻatu ʻeku ʻuluaki, koeʻuhi ko ʻeku ngaahi hia; ʻae fua ʻo hoku sino, koeʻuhi ko e angahala ʻa hoku laumālie?
8 Det er sagt dig, o Menneske, hvad der er godt, og hvad HERREN kræver af dig: hvad andet end at øve Ret, gerne vise Kærlighed og vandre ydmygt med din Gud.
Kuo ne fakahā kiate koe, ʻe tangata ʻaia ʻoku lelei; pea ko e hā ʻoku ʻamanaki ʻe Sihova ʻiate koe, ka koeʻuhi ke ke fai totonu mo ke loto ki he ʻofa, mo ke ʻaʻeva mo ho ʻOtua ʻi he angavaivai?
9 Hør, HERREN råber til Byen (at frygte dit Navn er Visdom): Hør, Stamme og Byens Menighed!
Ko e leʻo ʻo Sihova ʻoku ui ki he kolo, pea ʻe mamata ki ho huafa [ʻe he tangata ]poto: “Fanongo ʻakimoutolu ki he meʻa tā, pea mo ia kuo ne tuʻutuʻuni ia.
10 Skal jeg tåle Skattene i den gudløses Hus og den magre, forbandede Efa,
‌ʻOku kei ʻi he fale ʻoe angahala ʻae koloa ʻoe angahala, mo e meʻa fua nounou ʻaia ʻoku fakalielia?
11 tilgive Gudløsheds Vægt og Pungen med falske Lodder?
Te u lau ʻakinautolu ko e maʻa ka ʻoku ʻi ai ʻae ngaahi meʻa fakamamafa kākā, pea mo e kato meʻa fakamamafa kākā?
12 Dens Rigmænd er fulde af Vold, dens Borgeres Tale er Løgn, og Tungen er falsk i deres Mund.
He ʻoku pito ʻi he fakamālohi ʻae kau tangata koloaʻia ʻi ai, pea kuo lea loi ʻae kakai ʻo ia; pea ʻoku kākā ʻa honau ʻelelo ʻi honau ngutu.
13 Derfor tog jeg til at slå dig, ødelægge dig for dine Synder.
Ko ia foki te u fakamamahiʻi koe ʻi ho faʻa taaʻi, ʻi he ngaohi koe ke lala, koeʻuhi ko hoʻo ngaahi angahala.
14 Du skal spise, men ikke mættes, lige tomt skal dit Indre være; hvad du hengemmer, skal du ej bjærge, og hvad du bjærger, giver jeg Sværdet;
Te ke kai, ka ʻe ʻikai te ke mākona, pea ʻe ʻi ho lotolotonga ʻa hoʻo fakahifo ki lalo; pea te ke puke ka ʻe ʻikai te ke fakahaofi; pea ko ia ʻoku ke fakahaofi, te u tukuange ki he heletā.
15 du skal så, men ikke høste, perse Oliven, men ikke salve dig, perse Most, men ej drikke Vin.
Te ke tūtuuʻi ka ʻe ʻikai te ke tuʻusi; te ke malaki ʻae ʻolive, ka ʻe ʻikai te ke takai koe ʻaki ʻae lolo; pea mo e uaine melie, ka ʻe ʻikai te ke inu uaine.
16 Du fulgte Omris Skikke, al Akabs Huses Færd; I vandrede efter deres Råd, så jeg må gøre dig til Ørk og Byens Borgere til Spot; Folkenes Hån skal I bære.
He kuo maʻu pe ʻae ngaahi fono ʻa ʻOmili, pea mo e ngaahi ngāue ʻae fale ʻo ʻEhapi, pea ʻoku mou ʻeveʻeva ʻi heʻenau ngaahi fakakaukau; koeʻuhi ke u ngaohi kimoutolu ke lala, pea mo e kakai ʻo ia ko e fakaʻiseʻisa: ko ia te mou fua ai ʻae manuki ʻa hoku kakai.”

< Mikas 6 >