Mikas 5

1 Riv nu Sår i din Hud! De bar opkastet en Vold imod os; med Stokken slår de Israels Hersker på Kinden.

Ko eni, ke ke tānaki fakataha koe ʻi he ngaahi matatau, ʻe ʻofefine ʻoe ngaahi matatau: kuo ne fakanofo mai ʻae tau kiate kitautolu: te nau taaʻi ʻae fakamaau ʻo ʻIsileli, ʻaki ʻae meʻa tā ʻi hono kouʻahe.

2 Og du du Betlehems-Efrata, liden til at være blandt Judas Tusinder! Af dig skal udgå mig een til at være Hersker i Israel. Hans Udspring er fra fordum, fra Evigheds Dage.

Ka ko koe Petelihema Efalata, neongo ʻoku ke siʻi hifo ʻi he ngaahi toko afe ʻo Siuta, ka ʻe haʻu ia meiate koe kiate au, ʻaia ʻe pule ʻi ʻIsileli, ʻaia kuo talu mei muʻa ʻene hāʻele atu, mei he kamataʻanga.”

3 Derfor giver han dem hen, så længe til hun, som skal føde, føder, og Resten af hans Brødre vender hjem til Israeliterne.

Ko ia te ne tukuange ʻakinautolu, kaeʻoua ke hoko ʻae kuonga ʻe fāʻele ʻaia naʻe langā: pea ʻe toki foki atu ki he fānau ʻa ʻIsileli ʻae toe ʻo hono kāinga.

4 Han skal stå og vogte i HERRENs Kraft, i HERREN sin Guds høje Navn. De skal bo trygt, thi nu skal hans Storhed nå Jordens Grænser.

Pea te ne tuʻu ʻo kai ʻi he mālohi ʻo Sihova, ʻi he nāunau ʻoe huafa ʻo Sihova ko hono ʻOtua; pea te nau nofomaʻu: koeʻuhi ʻe toki hoko ia ʻo lahi, ʻo aʻu ki he ngaahi ngataʻanga ʻo māmani.

5 Og han skal være Fred. Når Assur trænger ind i vort Land, og når han træder ind i vore Borge, stiller vi syv Hyrder imod ham og otte fyrstelige Mænd,

Pea ko e tangata ni ʻe hoko ko e melino; ʻoka hoko mai ʻae ʻAsilia ki hotau fonua, pea ʻoka ne ka laka ia ʻi hotau ngaahi fale fakaʻeiʻeiki, te tau fokotuʻu kiate ia ʻae kau tauhi sipi ʻe toko fitu, mo e kau tangata tuʻu ki muʻa ʻe toko valu.

6 som skal vogte Assurs Land med Sværd og Nimrods Land med Klinge. Og han skal fri os fra Assur, når han trænger ind i vort Land, træder ind på vore Enemærker.

Pea te nau maumau ʻaki ʻae heletā ʻae fonua ʻo ʻAsilia, pea mo e fonua ʻo Nimilote, ʻi hono ngaahi hūʻanga: ʻe pehē ʻene fakahaofi kitautolu mei he ʻAsilia, ʻoka ne ka haʻu ia ki hotau fonua, pea ʻoka ne ka tuʻu ia ʻi hotau ngaahi mata fonua.

7 Da bliver Jakobs Rest i de mange Folkeslags Midte som Dug, der kommer fra HERREN, som Regnens Dråber på Græs, der ikke venter på nogen eller bier på Menneskens Børn.

Pea ko e toenga ʻo Sēkope ʻe ʻi he lotolotonga ʻoe ngaahi kakai, hangē ko e hahau meia Sihova, hangē ko e ʻuha ʻi he mohuku, ʻaia ʻoku ʻikai ke tatali ki he tangata, pe tupu koeʻuhi ko e ngaahi foha ʻoe tangata.

8 Da bliver Jakobs Rest blandt Folkene i de mange Folkeslags Midte som en Løve blandt Skovens Dyr, en Ungløve blandt Fårehjorde, der nedtramper, når den går frem, og sønderriver redningsløst.

Pea ko e toenga ʻo Sēkope ʻe ʻi he lotolotonga ʻoe kau Senitaile, ʻi he haʻohaʻonga ʻoe ngaahi kakai, ʻo hangē ha laione ʻi he lotolotonga ʻoe fanga manu ʻoe vao ʻakau, hangē ha laione mui ʻi he lotolotonga ʻoe fanga sipi; ʻaia, ka ne ka laka atu ia ʻoku ne malaki hifo mo haehae foki, pea ʻe ʻikai ha taha ʻe fakahaofi.

9 Din Hånd skal være over dine Uvenner, alle dine Fjender ryddes bort.

‌ʻE hiki hake ho nima ki ho ngaahi fili, pea ʻe motuhi ho kau fili kotoa pē.

10 På hin Dag, lyder det fra HERREN, udrydder jeg Hestene af dig, dine Stridsvogne gør jeg til intet.

‌ʻOku pehē ʻe Sihova, “ʻE hoko ʻo pehē ʻi he ʻaho ko ia, te u motuhi hoʻo fanga hoosi mei ho lotolotonga, pea te u maumauʻi hoʻo ngaahi saliote.

11 rydder Byerne bort i dit Land, river alle dine Fæstninger ned,

Pea te u motuhi ʻae ngaahi kolo ʻo ho fonua, mo holoki hifo ho ngaahi potu mālohi kotoa pē:

12 rydder Trolddommen bort af din Hånd, Tegntydere får du ej mer;

Pea te u motuhi mei ho nima ʻae kau fie mana loi, pea ʻe ʻikai te ke kei maʻu ʻae kau kikite loi:

13 jeg rydder dine Billeder bort, Stenstøtterne bort af din Midte og du skal ikke mer tilbede dine Hænders Værk.

Pea mo hoʻo ngaahi tamapua kuo tongi foki te u motuhi, mo hoʻo ngaahi tamapua tuʻumaʻu meiate koe; pea ʻe ʻikai te ke toe lotu ki he ngāue ʻa ho nima.

14 Jeg udrydder dine Asjerer og lægger dine Afguder øde;

Pea te u taʻaki mei ho lotolotonga ʻae ngaahi vao tapu: ʻe pehē ʻeku fakaʻauha ho ngaahi kolo.

15 i Vrede og Harme tager jeg Hævn over Folk, som ikke vil høre.

Pea te u fai ʻae tautea ʻi he ʻita mo e lili ki he hiteni, ʻi he anga ko ia ʻoku teʻeki ai te nau fanongo ai.”