Mikas 2
1 Ve dem, der på Lejet udtænker Uret og Udåd, og sætter det i Værk, når det dages, da det står i deres Magt.
Nunae, boethae la aka moeh rhoek neh a thingkong dongah boethae aka saii rhoek aih, a kut dongah pathen hnap a om hatah mincang khosae ah te te a saii.
2 De attrår Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.
Khohmuen a nai uh tih a rhawth uh, im khaw a puen pa uh, hlang te a imkhui neh tongpa khaw, a rho khaw a hnaemtaek uh.
3 Derfor, så siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller gå med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.
Te dongah BOEIPA loh, “Kamah loh he rhoek koca taengah yoethaenah ka hmoel pah coeng he. Te te na rhawn lamloh na hlong thai pawt vetih yoethaenah tue ah a cakdawk la cet boeh,” a ti.
4 På denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk får sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort."
Te khohnin ah tah nangmih taengah thuidoeknah hang khuen ni. Rhathinah neh rhathi tih a om vaengah, “Mah, pilnam kah khoyo he a rhoelrhak la n'rhoelrha uh tih a thovael coeng. Kai lamloh a khum phoeiah mah khohmuen te hnukmael taengla a tael pah,” a ti ni.
5 Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENs Forsamling.
Te dongah BOEIPA kah hlangping lakli ah nang taengah hmulung neh rhi aka naan om mahpawh.
6 "Præk ikke!" så præker de, "man præker ikke om sligt; får hans Smæden ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus?
A saep uh akhaw n'saep uh boel saeh, he ham he saep uh boel saeh, mingthae te balkhong boel saeh.
7 "Er HERREN da hastig til Vrede, handler han så? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?"
Jakob imkhui te cal a? BOEIPA kah Mueihla te a ngun pah a? He nim anih kah a khoboe? Aka thuem la pongpa ham a lohnaa uh khaw kai ol nen moenih a?
8 Men I er fjendske imod, på Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.
Tedae hlaem kah ka pilnam he a khaepdan ah thunkha bangla thoo. Caemtloek kah aka mael loh ngaikhuek la aka pah taengkah tangpueng himbai te na pit pa uh.
9 Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:
Ka pilnam yuu rhoek te a omthenbawnnah im lamloh na haek uh. Kumhal ham ka rhuepomnah te a camoe rhoek taeng lamloh na loh pa uh.
10 "Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv."
Thoo uh lamtah cet uh, he he duemnah moenih. Laikoi loh a poeih tih bungtloh loh a thuek coeng.
11 I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: "Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!" det var en Præker for dette Folk.
Hlang he yilh la cu tih a honghi la laithae mako. Nangmih ham te misur kawng neh yu kawng kan saep bitni. Te vaengah he he pilnam aka saep la om bitni.
12 Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, få dem sammen som Får i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.
Jakob nang te boeih kan coi rhoe kan coi ni. Israel kah a meet rhoek ka coi rhoe ka coi ni. Anih te saelim kah boiva bangla rhenten ka khuen ni. A rhamtlim laklo ah tuping bangla hlang neh pangngawl uh ni.
13 En Vejbryder går foran dem; de bryder gennem Porten og går ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.
Aka va rhoek te amih mikhmuh ah a caeh uh vaengah vongka a va uh vetih pah uh ni. Te longah a thoeng uh vaengah a manghai, amih mikhmuh ah, BOEIPA te amih lu ah cet ni.
