Mikas 2

1 Ve dem, der på Lejet udtænker Uret og Udåd, og sætter det i Værk, når det dages, da det står i deres Magt.

Angsonghaih iihkhun nui hoi kasae sak han pacaeng kaminawk loe khosak bing o! Nihcae loe to baktih hmuen sak thaihaih tawnh o pongah, akhawnbang khodai naah loe na tim o ih hmuen to na sak o.

2 De attrår Marker og raner dem, Huse og tager dem, undertrykker Mand og Hus, Ejendom og Ejer.

Minawk ih lawk hmuen to a khit o moe, tha patoh hoiah a lomh pae o; imnawk doeh a khit o moe, lak pae o ving. Kami hoi imthung takohnawk to pacaekthlaek o moe, kami hoi a tawnh ih hmuennawk to lak pae o.

3 Derfor, så siger HERREN: Se, jeg optænker Ulykke mod denne Slægt, fra hvilken l ikke skal kunne fri eders Hals eller gå med oprejst Hoved; thi en ond Tid er det.

To pongah Angraeng mah, Khenah, hae imthung takoh nuiah raihaih phaksak hanah ka poek, to naah tahnong nang qoi thai mak ai; to atue loe kasae tue ah oh pongah, nam oek thai mak ai.

4 På denne Dag skal der bruges et Mundheld om jer og klages: "Sket som talt! Vi er helt lagt øde; mit Folk får sin Lod skiftet ud, ingen giver den tilbage; vor Mark skiftes ud til dem, som fører os bort."

To na niah kaminawk mah nang misa haih lok to thui o ueloe, paroeai palungsethaih hoiah na qah o haih tih: kam ro o boeh! Anih mah kai kaminawk ih taham to lak ving boeh: kawbang maw kai ih hmuen to a lak ving halat! Kaicae ih lawknawk doeh minawk han a paek ving boeh, tiah thui o tih.

5 Derfor har du ingen til at udspænde Snoren over en Lod i HERRENs Forsamling.

To pongah Angraeng ih kaminawk amkhuenghaih ahmuen ah, taham khethaih phoisa to vah moe, prae kawng thuih hanah kami maeto doeh na tawn o mak ai.

6 "Præk ikke!" så præker de, "man præker ikke om sligt; får hans Smæden ej Ende?" Hvad siger du, Jakobs Hus?

Nihcae mah lok taphong kaminawk khaeah, Lok thui hmah lai ah: nihcae loe azat o ueloe, lok thui o mak ai boeh, tiah thuih o.

7 "Er HERREN da hastig til Vrede, handler han så? Er hans Ord ej milde mod den, som vandrer ret?"

Aw Jakob imthung takohnawk, Angraeng loe poek amthueng maw? Anih mah hae baktih hmuennawk hae sak maw? Ka thuih ih loknawk baktiah loklam toeng pazui kami khaeah kahoih hmuen to sah ai maw?

8 Men I er fjendske imod, på Nakken af mit Folk; Kappen over Kjortelen river l af dem, som vandrer trygt og afskyr Strid.

Kai ih kaminawk loe canghnii ah misa angthawk o; misatukhaih ahmuen hoi zithaih tawn ai ah kamlaem kaminawk ih kahoih khukbuennawk to a khring pae o.

9 Mit Folks Kvinder driver l ud af det Hjem, de holdt af, I tager for evigt min Ære fra deres Børn:

Kahoih angmacae ohhaih imthung hoiah kai ih kami nongpatanawk to na haek o; nihcae ih caa khae hoiah ka lensawkhaih to dungzan khoek to na lak pae o ving boeh.

10 "Op, ryk ud! Thi her kan I ikke bo for den Urenheds Skyld, som volder svar Fordærv."

Angthawk ah loe, caeh o lai ah, hae ahmuen loe nangcae anghakhaih ahmuen na ai ni; amhnong boeh pongah kanung parai amrohaih hoiah nam ro tih boeh.

11 I Fald der kom en Mand med Tomhed og Svig og Løgn: "Jeg vil præke for dig om Vin og Drik!" det var en Præker for dette Folk.

Amsawnlok thui kami hoi aling thaih kami mah, Kai loe nangcae khaeah misurtui hoi mu kawng to ka thuih han, tiah na naa o tih; nangcae loe to baktih tahmaa to ni na koeh o.

12 Jeg vil samle dig, hele Jakob, opsanke Israels Rest, få dem sammen som Får i Fold, som en Hjord i Græsgangens Midte; af Mennesker bliver der en Summen.

Aw Jakob, kai mah kang pakhueng o boih han; kanghmat Israel kaminawk to kam khuengsak han; Bozrah ih tuu baktiah nawnto ka pakhueng han, tuu khongkha thung ih tuunawk baktiah ka suek han, kami paroeai pop pongah hraw o parai tih.

13 En Vejbryder går foran dem; de bryder gennem Porten og går ud. Foran dem skrider deres Konge og HERREN i Spidsen for dem.

Khongkha phrae kami loe nihcae hmaa ah caeh tih; khongkha to phraek o, khongkha thung hoiah tacawt o moe, a caeh o: nihcae ih siangpahrang loe nihcae hma ah caeh tih, Angraeng loe nihcae hma ah caeh tih.