Matthæus 8
1 Men da han var gået ned ad Bjerget, fulgte store Skarer ham.
Suured rahvahulgad järgisid Jeesust, kui ta mäelt alla tuli.
2 Og se, en spedalsk kom, faldt ned for ham og sagde: "Herre! om du vil, så kan du rense mig."
Üks pidalitõbine lähenes talle, tuli ja kummardas teda ning ütles: „Issand, kui sa tahad, palun tervenda mind!“
3 Og han udrakte Hånden, rørte ved ham og sagde: "Jeg vil; bliv ren!" Og straks blev han renset for sin Spedalskhed
Jeesus sirutas käe ja puudutas teda sellega. „Ma tahan, “ütles ta. „Saa terveks!“Mees sai kohe pidalitõvest terveks.
4 Og Jesus siger til ham: "Se til, at du ikke siger det til nogen; men gå hen, fremstil dig selv for Præsten, og offer den Gave, som Moses har befalet, til Vidnesbyrd for dem."
„Vaata, et sa kellelegi ei räägi, “ütles Jeesus talle. „Mine ja näita ennast preestrile ning vii avalikuks tõenduseks ohver, mida Mooses käskis.“
5 Men da han gik ind i Kapernaum, trådte en Høvedsmand hen til ham, bad ham og sagde:
Kui Jeesus jõudis Kapernauma, tuli tema juurde sadakonnaülem ja palus abi:
6 "Herre! min Dreng ligger hjemme værkbruden og, pines svarlig."
„Issand, mu sulane on kodus pikali ega suuda liigutada. Ta on kohutavas piinas.“
7 Jesus siger til ham: "Jeg vil komme og helbrede ham."
„Ma tulen ja teen ta terveks, “vastas Jeesus.
8 Og Høvedsmanden svarede og sagde: "Herre! jeg er ikke værdig til, at du skal gå ind under mit Tag; men sig det blot med et Ord, så bliver min Dreng helbredt.
Sadakonnaülem lausus: „Issand, ma ei ole ära teeninud, et sa mu kodu külastaksid. Ütle lihtsalt sõna ja mu sulane saab terveks.
9 Jeg er jo selv et Menneske, som står under Øvrighed og har Stridsmænd under mig; og siger jeg til den ene: Gå! så går han; og til den anden: Kom! så kommer han; og til min Tjener: Gør dette! så gør han det."
Sest ma ise olen ülemate võimu all, kuigi ka minu käsutuses on sõdureid. Kui ma käsin üht: „Mine!“, siis ta läheb. Kui käsin teist: „Tule!“, siis ta tuleb. Ma ütlen oma sulasele: „Tee seda!“, ja ta teeb seda.“
10 Men da Jesus hørte det, forundrede han sig og sagde til dem, som fulgte ham: "Sandelig, siger jeg eder, end ikke i Israel har jeg fundet så stor en Tro.
Kui Jeesus kuulis tema sõnu, oli ta jahmunud. Ta ütles neile, kes teda järgisid: „Ma ütlen teile tõtt: ma pole sellist kindlat usku leidnud kusagil Iisraelis.
11 Men jeg siger eder, at mange skulle komme fra Øster og Vester og sidde til Bords med Abraham og Isak og Jakob i Himmeriges Rige.
Ma ütlen teile, et palju tulevad idast ja läänest ning istuvad taevariigis koos Aabrahami, Iisaki ja Jaakobiga.
12 Men Rigets Børn skulle kastes ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel."
Aga kuningriigi pärijad heidetakse välja äärmisesse pimedusse, kus on nutmine ja hammaste kiristamine.“
13 Og Jesus sagde til Høvedsmanden:"Gå bort, dig ske, som du troede!" Og Drengen blev helbredt i den samme Time.
Siis ütles Jeesus sadakonnaülemale: „Mine koju. Kuna sa uskusid, et see võib toimuda, siis on sinu palutu täide läinud.“Sulane sai terveks selsamal hetkel.
14 Og Jesus kom ind i Peters Hus og så, at hans Svigermoder lå og havde Feber.
Kui Jeesus jõudis Peetruse koju, nägi ta, et Peetruse ämm oli kõrge palavikuga voodis haige.
15 Og han rørte ved hendes Hånd, og Feberen forlod hende, og hun stod op og vartede ham op.
Jeesus puudutas naise kätt ja palavik lahkus temast. Naine tõusis üles ja hakkas talle toitu valmistama.
16 Men da det var blevet Aften, førte de mange besatte til ham, og han uddrev Ånderne med et Ord og helbredte alle de syge;
Kui saabus õhtu, tõid paljud Jeesuse juurde neid, kes olid kurjadest vaimudest vaevatud. Jeesus käskis vaime ja sundis nad lahkuma ning tegi terveks kõik, kes olid haiged.
17 for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeten Esajas, der siger: "Han tog vore Skrøbeligheder og bar vore Sygdomme."
Nii täitus see, mida prohvet Jesaja ütles: „Ta tervendas meie vaevused ja vabastas meid meie haigustest.“
18 Men da Jesus så store Skarer omkring sig, befalede han at fare over til hin Side.
Kui Jeesus nägi enda ümber kogunenud rahvahulka, andis ta korralduse, et nad läheksid järve teisele kaldale.
19 Og der kom een, en skriftklog, og sagde til ham: "Mester! jeg vil følge dig, hvor du end går hen."
Üks vaimulikest õpetajatest lähenes talle ja ütles: „Õpetaja, ma tahan järgida sind kõikjale, kuhu sa lähed!“
20 Og Jesus siger til ham: "Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskesønnen har ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved."
„Rebastel on urud ja metslindudel pesad, kuid inimese Pojal ei ole kohta, kus ta saaks pikali heita ja puhata, “lausus Jeesus talle.
21 Men en anden af disciplene sagde til ham: "Herre! tilsted mig først at gå hen og begrave min Fader."
Üks teine jünger ütles Jeesusele: „Issand, las ma lähen kõigepealt ja matan oma isa.“
22 Men Jesus siger til ham: "Følg mig, og lad de døde begrave deres døde!"
„Järgi mind! Jäta surnud oma surnuid matma, “vastas Jeesus.
23 Og da han gik om Bord i Skibet, fulgte hans Disciple ham.
Siis astus Jeesus paati ja tema jüngrid läksid temaga koos.
24 Og se, det blev en stærk Storm på Søen, så at Skibet skjultes af Bølgerne; men han sov.
Äkitselt puhkes äge torm ja lained lõid üle paadi, kuid Jeesus magas edasi.
25 Og de gik hen til ham, vækkede ham og sagde: "Herre, frels os! vi forgå."
Jüngrid läksid tema juurde ja äratasid ta üles. „Päästa meid, Issand! Me upume!“karjusid nad.
26 Og han siger til dem: "Hvorfor ere I bange, I lidettroende?" Da stod han op og truede Vindene og Søen, og det blev ganske blikstille.
„Miks te nii hirmul olete? Miks on teil nii vähe usku?“küsis ta neilt. Seejärel tõusis ta püsti ning käskis tuulel ja lainetel vait jääda. Kõik jäi täiesti rahulikuks.
27 Men Menneskene forundrede sig og sagde: "Hvem er dog denne, siden både Vindene og Søen ere ham lydige?"
Jüngrid olid hämmastunud ja ütlesid: „Kes ta küll on? Isegi tuul ja lained kuulavad tema sõna!“
28 Og da han kom over til hin Side til Gadarenernes Land, mødte ham to besatte, som kom ud fra Gravene, og de vare såre vilde, så at ingen kunde komme forbi ad den Vej.
Kui ta jõudis teisele kaldale, gadaralaste piirkonda, tulid talle surnuaia poolt vastu kaks kurjadest vaimudest vaevatud meest. Nad olid nii ohtlikud, et keegi ei julgenud seda teed käia.
29 Og se, de råbte og sagde: "Hvad have vi med dig at gøre, du Guds Søn? Er du kommen hid før Tiden for at pine os?"
Nad karjusid: „Mis on sul meiega tegemist, Jumala Poeg? Kas tulid meid enneaegu vaevama?“
30 Men der var langt fra dem en stor Hjord Svin, som græssede.
Eemal oli söömas suur seakari.
31 Og de onde Ånder bade ham og sagde: "Dersom du uddriver os, da send os i Svinehjorden!"
Kurjad vaimud anusid teda: „Kui sa ajad meid välja, saada meid seakarja sisse.“
32 Og han sagde til dem: "Går!" Men de fore ud og fore i Svinene; og se, hele Hjorden styrtede sig ned over Brinken ud i Søen og døde i Vandet.
„Minge!“käskis Jeesus. Kurjad vaimud lahkusid meestest ja läksid sigade sisse. Kogu kari jooksis järsust mäenõlvast alla merre ja uppus.
33 Men Hyrderne flyede og gik hen i Byen og fortalte det alt sammen, og hvorledes det var gået til med de besatte.
Seakarjased jooksid minema. Nad läksid linna ja rääkisid seal rahvale kõigest, mis oli toimunud, ja sellest, mis oli juhtunud kurjadest vaimudest vaevatud meestega.
34 Og se, hele Byen gik ud for at møde Jesus; og da de så ham, bade de ham om; at han vilde gå bort fra deres Egn.
Kogu linn tuli välja Jeesusele vastu. Kui nad ta leidsid, palusid nad tal nende piirkonnast lahkuda.
