Matthæus 5
1 Men da han så Skarerne, steg han op på Bjerget; og da han havde sat sig, gik hans Disciple hen til ham,
Jesus el liye un mwet puspis ac el fahsryak nu fineol uh, ac ke el muta, mwet tumal lutlut elos fahsr nu yorol,
2 og han oplod sin Mund, lærte dem og sagde:
ac el mutawauk in luti nu sin mwet uh ac fahk:
3 "Salige ere de fattige i Ånden, thi Himmeriges Rige er deres.
“Insewowo elos su sukasrup in ngun; Tuh Tokosrai lun kusrao ma lalos!
4 Salige ere de, som sørge, thi de skulle husvales.
“Insewowo elos su asor, Tuh elos fah pwarak!
5 Salige ere de sagtmodige, thi de skulle arve Jorden.
“Insewowo elos su fakpap, Tuh faclu fah ma lalos.
6 Salige ere de, som hungre og tørste efter Retfærdigheden, thi de skulle mættes.
“Insewowo elos su masrinsral ac malukin ma suwoswos, Tuh elos fah kihp!
7 Salige ere de barmhjertige, thi dem skal vises Barmhjertighed.
“Insewowo elos su pakomuta; Tuh elos fah eis pakomuta!
8 Salige ere de rene af Hjertet, thi de skulle se Gud.
“Insewowo elos su nasnas insialos; Tuh elos fah liye God!
9 Salige ere de, som stifte Fred, thi de skulle kaldes Guds Børn.
“Insewowo elos su akiwe mwet uh; Tuh pangpang elos tulik nutin God!
10 Salige ere de, som ere forfulgte for Retfærdigheds Skyld, thi Himmeriges Rige er deres.
“Insewowo elos su kalyeiyuk ke ma suwoswos; Tuh Tokosrai lun kusrao ma lalos.
11 Salige ere I, når man håner og forfølger eder og lyver eder alle Hånde ondt på for min Skyld.
“Insewowo kowos ke mwet akangonye kowos, ac kalyei kowos, ac fahk kain koluk nukewa lain kowos in kikiap keik.
12 Glæder og fryder eder, thi eders Løn skal være stor i Himlene; thi således have de forfulgt Profeterne, som vare før eder.
Kowos enganak ac arulana insewowo, tuh yohk ma lacne lowos inkusrao; tuh ouinge elos kalyei mwet palu su muta meet liki kowos.
13 I ere Jordens Salt; men dersom Saltet mister sin Kraft, hvormed skal det da saltes? Det duer ikke til andet end at kastes ud og nedtrædes af Menneskene.
“Kowos sohl lun faclu. Tuh fin wanginla eman sohl uh, wangin ma ku in sifil folokunang eman sohl. Ouinge wanginla sripa, ac fal in sisila in longyuki ye nien mwet uh.
14 I ere Verdens Lys; en Stad, som ligger på et Bjerg, kan ikke skjules.
“Kowos kalem nu sin faclu nufon. Sie siti su musaiyukla fin eol uh, tia ku in wikla.
15 Man tænder heller ikke et Lys og sætter det under Skæppen, men på Lysestagen; så skinner det for alle dem, som ere i Huset.
Wangin mwet akosak sie lam ac filiya ye sie ahlu, a el ac filiya fin sukan lam uh, yen ma kalem kac ac tolak in lohm uh nufon.
16 Lader således eders Lys skinne for Menneskene, at de må se eders gode Gerninger og ære eders Fader, som er i Himlene.
Ouinge, kowos sang kalem lowos in tolak ye mutun mwet uh, tuh elos in ku in liye orekma wo lowos, ac kaksakin Papa tomowos su inkusrao.
17 Mener ikke, at jeg er kommen for at nedbryde Loven eller Profeterne; jeg er ikke kommen for at nedbryde, men for at fuldkomme.
“Nimet nunku mu nga tuku in kunausla Ma Sap lal Moses ac mwe luti lun mwet palu uh. Nga tia tuku in kunausla, a in akpwayei mwe luti lalos.
18 Thi sandelig, siger jeg eder, indtil Himmelen og Jorden forgår, skal end ikke det mindste Bogstav eller en Tøddel forgå af Loven, indtil det er sket alt sammen.
Pwayena nga fahk nu suwos, lah ke lusenna pacl ma kusrao ac faclu ac oan uh, sie leta ku akul srisrik ke Ma Sap uh koflana wanginla, nwe ke akpwayeyuk ma nukewa.
19 Derfor, den, som bryder et at de mindste af disse Bud og lærer Menneskene således, han skal kaldes den mindste i Himmeriges Rige; men den, som gør dem og lærer dem, han skal kaldes stor i Himmeriges Rige.
Ke ma inge, kutena mwet su tia akos kutena sin ma sap uh, finne ma sap srisrik se, ac luti nu sin mwet saya in oru oapana, el ac fah srik liki nukewa in Tokosrai lun kusrao. Ac kutena mwet su akos ma sap ac luti nu sin mwet saya in oru oapana, el pa ac yohk in Tokosrai lun kusrao.
20 Thi jeg siger eder: Uden eders Retfærdighed overgår de skriftkloges og Farisæernes, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
Nga fahk nu suwos lah moul in oaru lowos in oru ma lungse lun God, fin tia wo liki moul lun mwet luti ke Ma Sap ac mwet Pharisee, kowos fah tia ku in ilyak nu in Tokosrai lun kusrao.
21 I have hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke slå ihjel, men den, som slår ihjel, skal være skyldig for Dommen.
“Kowos lohng lah fwack nu sin mwet in pacl meet ah mu, ‘Nik kom akmas; kutena mwet su akmas ac fah utukyak el nu ke nununku.’
22 Men jeg siger eder, at hver den, som bliver vred på sin Broder uden Årsag, skal være skyldig for Dommen; og den, som siger til sin Broder: Raka! skal være skyldig for Rådet; og den, som siger: Du Dåre! skal være skyldig til Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Tuh inge nga fahk nu suwos: Kutena mwet su kasrkusrak sin mwet lel, ac fah utukyak el nu ke nununku; el su fahk nu sin mwet wial, ‘Wangin sripom!’ ac fah utukyak nu ye mutun Un Mwet Pwapa Fulat; ac kutena mwet su fahk nu sin mwet wial, ‘Kom lalfon!’ fal elan fosrgna ke e in hell. (Geenna g1067)
23 Derfor, når du ofrer din Gave på Alteret og der kommer i Hu, at din Broder har noget imod dig,
Ke ma inge kom fin akola in oru mwe kisa lom nu sin God fin loang in kisa uh, ac kom esamak ingo lah oasr ma sufal lom nu sin mwet lim,
24 så lad din Gave blive der foran Alteret, og gå hen, forlig dig først med din Broder, og kom da og offer din Gave!
filiya mwe kisa lom an sisken loang an, ac folokla akwoyela inmasrlomtal meet, na kom fah foloko ac oru mwe kisa lom nu sin God.
25 Vær velvillig mod din Modpart uden Tøven, medens du er med ham på Vejen, for at Modparten ikke skal overgive dig til Dommeren, og Dommeren til Tjeneren, og du skal kastes i Fængsel.
“Fin oasr mwet akola in us kom nu ke nununku, kom in aksaye akwoyela inmasrlomtal meet liki komtal sun acn in nununku. Kom fin tia, na el ac ku in eiskomyang nu ye mutun mwet nununku, su ac fah eiskomyang nu sin mwet roso, ac elos fah siskomyang nu in presin.
26 Sandelig, siger jeg dig, du skal ingenlunde komme ud derfra, førend du får betalt den sidste Hvid.
Pwayena nga fahk nu sum, kom ac fah muta we nwe ke na kom akfalyela ma nukewa pakpuki kom in moli uh.
27 I have hørt, at der er sagt: Du må ikke bedrive Hor.
“Kowos lohng tuh fwack tari, ‘Nik kom kosro.’
28 Men jeg siger eder, at hver den, som ser på en Kvinde for at begære hende, har allerede bedrevet Hor med hende i sit Hjerte.
A inge nga fahk nu suwos: Kutena mwet su ngetang nu sin sie mutan ac oasr nunak in kena lal nu sel, el orek kosro nu sel tari in nunak lun insial.
29 Men dersom dit højre Øje forarger dig, så riv det ud, og kast det fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme bliver kastet i Helvede. (Geenna g1067)
Ke ma inge, atronmotom layot fin akkolukye kom, tipalla ac sisla! Ac wo nu sum in tuhlac sie ip ke monum, liki na monum nufon in sisila nu in hell. (Geenna g1067)
30 Og om din højre Hånd forarger dig, så hug den af og kast den fra dig; thi det er bedre for dig, at eet af dine Lemmer fordærves, end at hele dit Legeme kommer i Helvede. (Geenna g1067)
Lac poum layot fin akkolukye kom, pakela ac sisla! Ac wo nu sum in wanginla la poum, liki na monum nufon in som nu in hell. (Geenna g1067)
31 Og der er sagt: Den, som skiller sig fra sin Hustru, skal give hende et Skilsmissebrev.
“Oasr pac fahkya meet, ‘Kutena mwet su sisla mutan kial, enenu in orala sie pwepu in fahsrelik ac sang nu sin mutan sac.’
32 Men jeg siger eder, at enhver, som skiller sig fra sin Hustru, uden for Hors Skyld, gør, at hun bedriver Hor, og den, som tager en fraskilt Kvinde til Ægte, bedriver Hor.
Tusruktu, inge nga fahk nu suwos: Sie mukul fin sisla mutan kial ke kutena sripa sayen ke kosro, na oasr mwatan mukul sac ke el oru mutan sac in orek kosro el fin sifilpa marut nu sin siena mukul. Ac mukul se su marut nu sel el oayapa orek kosro.
33 I have fremdeles hørt, at der er sagt til de gamle: Du må ikke gøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
“Kowos lohng tari ma fwack nu sin mwet uh in pacl meet, ‘Nik kom kunausla wulela lom, a kom in akfalye ma kom wulela kac nu sin Leum God.’
34 Men jeg siger eder, at I må aldeles ikke sværge, hverken ved Himmelen, thi den er Guds Trone,
A inge nga fahk nu suwos: Nik kom fulahk ke kutena ma ke kom orala wulela lom nu sin God. Tia ke kusrao, tuh nien muta lun God;
35 ej heller ved Jorden, thi den er hans Fodskammel, ej heller ved Jerusalem, thi det er den store Konges Stad.
ac tia ke faclu, tuh faclu ma loangeyen nial; ac tia pac ke acn Jerusalem, tuh acn we siti lun Tokosra fulat.
36 Du må heller ikke sværge ved dit Hoved, thi du kan ikke gøre et eneste Hår hvidt eller sort.
Nimet kom fulahk pac ke insifom, tuh kom tia ku in orala soko aunsuf in fasrfasr ku sroalsroal.
37 Men eders Tale skal være ja, ja, nej, nej; hvad der er ud over dette, er af det onde.
Fahk na ‘Aok’ ku ‘Mo’ — kutena ma saya ma kom ac fahk, ma tuku sin el su Koluklana.
38 I have hørt, at der er sagt: Øje for Øje, og Tand for Tand.
“Kowos lohng tari oakwuk meet ah: ‘Atronmuta molin atronmuta, ac wihs molin wihs.’
39 Men jeg siger eder, at I må ikke sætte eder imod det onde; men dersom nogen giver dig et Slag på din højre Kind, da vend ham også den anden til!
Tusruktu inge nga fahk nu suwos: Nimet foloksak nu sin kutena mwet su oru ma koluk lain kom. Mwet se fin puokya la oalum layot, sang pac elan puokya layen lese an.
40 Og dersom nogen vil gå i Rette med dig og tage din Kjortel, lad ham da også få Kappen!
Ac mwet se fin uskomyak nu in nununku in eisla nuknukfon lom an, sang pac nu sel coat lom an.
41 Og dersom nogen tvinger dig til at gå een Mil, da gå to med ham!
Ac sie mwet fin sap kom in us pak lal uh ke mael se, kom welul us ke mael luo.
42 Giv den, som beder dig, og vend dig ikke fra den, som vil låne af dig.
Mwet se fin siyuk sum ke kutena ma, kom sang nu sel; mwet se fin ngisre in orekmakin kutena ma lom ac sifil folokonma, kom sang.
43 I have hørt, at der er sagt: Du skal elske din Næste og hade din Fjende.
“Kowos lohng tuh fwack tari, ‘Lungse mwet tulan lom, ac srunga mwet lokoalok lom.’
44 Men jeg siger eder: Elsker eders Fjender, velsigner dem, som forbande eder, gører dem godt, som hade eder, og beder for dem, som krænke eder og forfølge eder,
A inge nga fahk nu suwos: Lungse mwet lokoalok lowos ac pre kaclos su kalyei kowos,
45 for at I må vorde eders Faders Børn, han, som er i Himlene; thi han lader sin Sol opgå over onde og gode og lader det regne over retfærdige og uretfærdige.
tuh kowos fah ku in pangpang tulik nutin Papa tomowos su inkusrao. Tuh El oru kalmen faht lal uh in sreya mwet koluk ac mwet wo oana sie, ac El sang pac af nu fin mwet suwohs ac mwet sesuwos.
46 Thi dersom I elske dem, som elske eder, hvad Løn have I da? Gøre ikke også Tolderne det samme?
Efu ku God Elan sot mwe moul nu suwos fin kowos lungse na mwet ma lungse kowos? Finne mwet ma eisani tax uh elos oru pac ouingan!
47 Og dersom I hilse eders Brødre alene, hvad stort gøre I da? Gøre ikke også Hedningerne det samme?
Ac kowos fin paing mwet kawuk lowos mukena, kowos tia sie liki mwet ngia, mweyen finne mwet pegan uh, elos oru pac ouingan!
48 Værer da I fuldkomne, ligesom eders himmelske Fader er fuldkommen.
Kowos enenu in suwosna, oana ke Papa tomowos inkusrao El suwosna.
