Matthæus 27
1 Men da det var blevet Morgen, holdt alle Ypperstepræsterne og Folkets Ældste Råd imod Jesus for at aflive ham.
Mincang a pha atah Jesuh te duek sak hamla khosoihham rhoek neh pilnam khuikah a ham rhoek tah dawtletnah boeih a khueh uh.
2 Og de bandt ham og førte ham bort og overgave ham til Landshøvdingen Pontius Pilatus.
Jesuh te a khih uh phoeiah a khuen uh tih khoboei Pilat taengah a thak uh.
3 Da nu Judas, som forrådte ham, så, at han var bleven domfældt, fortrød han det og bragte de tredive Sølvpenge tilbage til Ypperstepræsterne og de Ældste og sagde:
Jesuh a boe sak uh te anih aka voei Judah loh a hmuh vaengah yut tih khosoihham rhoek neh a ham rhoek taengah tangka sawmthum te a balkhong.
4 "Jeg har syndet, idet jeg forrådte uskyldigt Blod." Men de sagde: "Hvad kommer det os ved? se du dertil."
“Ka tholh tih ommongsitoe thii ka voeih,” a ti nah. Tedae te rhoek loh, “Kaimih neh balae benbo benpang, namah loh ming saw,” a ti na uh.
5 Og han kastede Sølvpengene ind i Templet, veg bort og gik hen og hængte sig.
Te dongah tangka te bawkim khuiah a voeih tih vik khoe uh. Te phoeiah cet tih kuiok.
6 Men Ypperstepræsterne toge Sølvpengene og sagde: "Det er ikke tilladt at lægge dem til Tempelskatten; thi det er Blodpenge."
Tedae khosoihham rhoek loh tangka te a loh uh tih, “Thii phu la a om dongah Korban khuila khueh ham tueng pawh,” a ti uh.
7 Men efter at have holdt Råd købte de Pottemagermarken derfor til Gravsted for de fremmede.
Te dongah dawtletnah a khueh uh tih te nen te kholong rhoek kah phuel la ambop kah lo te a lai uh.
8 Derfor blev den Mark kaldt Blodmarken indtil den Dag i Dag.
Te dongah te kah lohmuen tah tihnin due, “Thii lohmuen, “tila a khue uh.
9 Da opfyldtes det, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger: "Og de toge de tredive Sølvpenge, Prisen for den vurderede, hvem de vurderede for Israels Børn,
Te dongah tonghma Jeremiah loh a thui tah soep coeng. Te vaengah, “Tangka sawmthum te a doe uh. A phu a tloek te Israel ca rhoek lamloh a tloek uh,” a ti.
10 og de gav dem for Pottemagermarken, som Herren befalede mig."
Te phoeiah ka boeipa loh a thuinuet bangla ambop kah lohmuen te tangka la a paek uh,” a ti.
11 Men Jesus blev stillet for Landshøvdingen, og Landshøvdingen spurgte ham og sagde: "Er du Jødernes Konge?" Men Jesus sagde til ham: "Du siger det."
Jesuh te khoboei hmaiah a pai vaengah khoboei loh a dawt tih, “Nang Judah manghai la na om a?” a ti nah hatah Jesuh loh, “Namah long ni na ti,” a ti nah.
12 Og da han blev anklaget af Ypperstepræsterne og de Ældste, svarede han intet.
Te vaengah khosoihham rhoek neh patong rhoek loh Jesuh te a paelnaeh dae a doo moenih.
13 Da siger Pilatus til ham: "Hører du ikke, hvor meget de vidne imod dig?"
Te dongah Pilat loh Jesuh te, “Nang he muep m'pael uh te na yaak moenih a?” a ti nah.
14 Og han svarede ham end ikke på et eneste Ord, så at Landshøvdingen undrede sig såre.
Tedae Jesuh loh olka kam khat nen pataeng a lan pawt dongah khoboei te bahoeng a ngaihmang.
15 Men på Højtiden plejede Landshøvdingen at løslade Mængden een Fange, hvilken de vilde.
Khotue ah ana sainoek tah khoboei loh hlangping ham amamih ngaih thongtla pakhat te a hlah.
16 Og de havde dengang en berygtet Fange, som hed Barabbas.
Te vaengah Barabbas Jesuh la a khue thongtla mingthang te a khueh uh.
17 Da de vare forsamlede, sagde Pilatus derfor til dem: "Hvem ville I, at jeg skal løslade eder: Barabbas eller Jesus, som kaldes Kristus?"
Amih a tingtun uh vaengah Pilat loh amih te, “Jesuh Barabbas neh Khrih la a khue Jesuh khuiah nangmih ham ulae kan hlah ham na ngaih uh,” a ti nah.
18 Thi han vidste, at det var af Avind, de havde overgivet ham.
Uethnetnah dongah anih he a voeih uh tila a ming.
19 Men medens han sad på Dommersædet, sendte hans Hustru Bud til ham og sagde: "Befat dig ikke med denne retfærdige; thi jeg har lidt meget i Dag i en Drøm før hans Skyld."
Pailat te laitloek ngolkhoel dongah a ngol vaengah a yuu loh anih te ol a tah tih, “Hlang dueng te nang hut moenih, anih kongah tihnin ka mang ah mat ka patang,” a ti nah.
20 Men Ypperstepræsterne og de Ældste overtalte Skarerne til, at de skulde begære Barabbas, men ihjelslå Jesus.
Tedae khosoihham rhoek neh a ham rhoek loh Barabbas te bih tih Jesuh te poci hamla hlangping te a yoek uh.
21 Og Landshøvdingen svarede og sagde til dem: "Hvilken af de to ville I, at jeg skal løslade eder?" Men de sagde: "Barabas."
Te phoeiah khoboei loh amih te a doo tih, “Panit khuiah ulae nangmih taengah hlah ham na ngaih uh,” a ti nah. Te vaengah te rhoek loh, “Barabbas,” a ti uh.
22 Pilatus siger til dem: "Hvad skal jeg da gøre med Jesus, som kaldes Kristus?" De sige alle: "Lad ham blive korsfæstet!"
Pilat loh amih taengah, “Te koinih Khrih la a khue Jesuh te metlam ka saii eh?” a ti nah hatah, “Tai saeh,” boeih a ti uh.
23 Men Landshøvdingen sagde: "Hvad ondt har han da gjort?" Men de råbte end mere og sagde: "Lad ham blive korsfæstet!"
Tedae Pilat loh, “Balae thae a saii te,” a ti nah. Te vaengah amih pang uh khungdaeng tih, “Tai laeh,” a ti uh.
24 Men da Pilatus så, at han intet udrettede, men at der blev større Larm, tog han Vand og toede sine Hænder i Mængdens Påsyn og sagde: "Jeg er uskyldig i denne retfærdiges Blod; ser I dertil!"
Pilat loh a hoeikhang hae moenih olpungnah ni aka om tila a hmuh. Tui a loh tih hlangping hmaiah kut a yuh phoeiah, “Anih thii dongah ommongsitoe lamni ka om, namamih loh na ming bitni,” a ti nah.
25 Og hele Folket svarede og sagde: "Hans Blod komme over os og over vore Børn!"
Te dongah pilnam boeih loh a doo tih, “Anih kah thii tah kaimih so neh ka ca rhoek soah tla saeh,” a ti nah.
26 Da løslod han dem Barabbas; men Jesus lod han hudstryge og gav ham hen til at korsfæstes.
Te vaengah amih hamla Barabbas te a hlah pah. Tedae Jesuh te a tam tih tai ham a paek.
27 Da toge Landshøvdingens Stridsmænd Jesus med sig ind i Borgen og samlede hele Vagtafdelingen omkring ham.
Te phoeiah Jesuh te khoboei kah rhalkap rhoek loh khoboeiyung la a khuen uh tih caem pum loh a tingtun thil uh.
28 Og de afklædte ham og kastede en Skarlagens Kappe om ham.
A himbai te a pit pa uh tih rhalkap himbai a nukyum te anih a bai sakuh.
29 Og de flettede en Krone af Torne og satte den på hans Hoved og gave ham et Rør i hans højre Hånd; og de faldt på Knæ for ham og spottede ham og sagde: "Hil være dig, du Jødernes Konge!"
Hling rhuisam khaw a vaeh uh tih a lu soah a khuem sakuh. Te phoeiah capu kong te a bantang kut ah a pom sakuh. Te vaengah a hmaiah cungkueng neh a tamdaeng uh tih, “Judah manghai na sading saeh,” a ti uh.
30 Og de spyttede på ham og toge Røret og sloge ham på Hovedet.
Te phoeiah Jesuh te a timthoeih uh, capu te a loh uh tih a lu ah a boh uh.
31 Og da de havde spottet ham, toge de Kappen af ham og iførte ham hans egne Klæder og førte ham hen for at korsfæste ham.
Jesuh a tamdaeng uh vaengah rhalkap himbai te a pit pa uh tih amah kah himbai te a bai sakuh. Te phoeiah tai hamla a khuen uh.
32 Men medens de gik derud, traf de en Mand fra Kyrene, ved Navn Simon; ham tvang de til at bære hans Kors.
A caeh uh vaengah Kurena hlang, a ming ah Simon te a hmuh uh tih anih te thinglam te a koh hamla a tanolh uh.
33 Og da de kom til et Sted, som kaldes Golgatha, det er udlagt: "Hovedskalsted",
Te phoeiah Golgotha a ti hmuen la pawk uh. Te tah lurhuh la a khue hmuen ni.
34 gave de ham Eddike at drikke blandet med Galde og da han smagte det, vilde han ikke drikke.
Te vaengah ankhaa neh a thoek misurtui te ok hamla Jesuh te a paek uh dae a ten vaengah ok ham ngaih pawh.
35 Men da de havde korsfæstet ham, delte de hans Klæder imellem sig ved Lodkastning, for at det skulde opfyldes, som er sagt af Profeten: "De delte mine Klæder imellem sig og kastede Lod om mit Klædebon."
Anih a tai uh phoeiah tah a himbai te tael uh thae tih hmulung a naan uh.
36 Og de sade der og holdt Vagt over ham.
Te phoeiah ngol uh tih amah te pahoi a tawt uh.
37 Og oven over hans Hoved satte de Beskyldningen imod ham skreven således: "Dette er Jesus, Jødernes Konge."
Te vaengah a paelnaehnah te a lu soah a khing pa uh tih, “Anih tah Judah manghai Jesuh ni,” tila a daek.
38 Da bliver der korsfæstet to Røvere sammen med ham, en ved den højre og en ved den venstre Side,
Te vaengah dingca rhoi tah Jesuh taengkah banvoei ah pakhat neh bantang ah pakhat a tai uh.
39 Og de, som gik forbi, spottede ham, idet de rystede på deres Hoveder og sagde:
Aka van paitai loh a lu a hinghuen uh tih anih te a soehsal uh.
40 "Du, som nedbryder Templet og bygger det op i tre Dage, frels dig selv; er du Guds Søn, da stig ned af Korset!"
Te vaengah, “Bawkim te aka phae tih hnin thum ah aka sa aw, namah te khang uh lamtah Pathen Capa la na om atah thinglam lamloh suntla lah saw,” a ti na uh.
41 "Ligeså spottede Ypperstepræsterne tillige med de skriftkloge og de Ældste og sagde:
Khosoihham rhoek, cadaek rhoek neh a ham rhoek long khaw a tamdaeng uh van.
42 "Andre har han frelst, sig selv kan han ikke frelse; er han Israels Konge, så lad ham nu stige ned af Korset, så ville vi tro på ham.
“Hlang tloe te a khang tih amah te khang thai pawh, Israel manghai ni, thinglam lamloh suntla laeh saeh, te vaengah anih te ka tangnah uh bitni.
43 Han har sat sin Lid til Gud; han fri ham nu, om han har Behag i ham; thi han har sagt: Jeg er Guds Søn."
Pathen dongah pangtung lah ko, a ngaih atah hlawt laeh saeh, 'Kai he Pathen Capa ni,’ a ti lah ko,” a ti uh.
44 Og på samme Måde hånede også Røverne ham, som vare korsfæstede med ham.
A taengkah a tai uh dingca rhoi long khaw amah la a thuithet rhoi.
45 Men fra den sjette Time blev der Mørke over hele Landet indtil den niende Time.
Khonoek parhuk lamloh khonoek pako duela diklai boeih te yinnah loh a khuk thil coeng.
46 Og ved den niende Time råbte Jesus med høj Røst og sagde: "Eli! Eli! Lama Sabaktani?" det er: "Min Gud! min Gud! hvorfor har du forladt mig?"
Khonoek pako tluk atah Jesuh tah ol a len pang tih, “Eli Eli lama sabakhthani,” a ti. Te tah, 'Ka Pathen, Ka Pathen oeh, balae tih kai nan phap, ' tila om.
47 Men nogle af dem, som stode der og hørte det, sagde: "Han kalder på Elias."
Aka pai rhoek khuikah hlangvang a yaak uh vaengah, “Anih loh Elijah a khue,” a ti uh.
48 Og straks løb en af dem hen og tog en Svamp og fyldte den med Eddike og stak den på et Rør og gav ham at drikke.
Te vaengah amih khuikah pakhat tah tlek yong tih caethum te a loh. Yuthui neh a sul phoeiah capu kong dongah a yen tih Jesuh te a tul.
49 Men de andre sagde: "Holdt! lader os se, om Elias kommer for at frelse ham."
Tedae a tloe rhoek loh, “Hlah dae, anih aka khang ham Elijah ha pawk venim so uh lah sih,” a ti uh.
50 Men Jesus råbte atter med høj Røst og opgav Ånden.
Te phoeiah Jesuh te ol a len ngai la koep pang tih mueihla te pak a hlah.
51 Og se, Forhænget i Templet splittedes i to Stykker, fra øverst til nederst; og Jorden skjalv, og Klipperne revnede,
Te vaengah bawkim kah hniyan te a so lamloh a hmui due panit la pawn tih diklai khaw hinghuen, lungpang khaw paeng.
52 og Gravene åbnedes; og mange af de hensovede helliges legemer bleve oprejste,
Hlan khaw ong uh tih aka ip tangtae hlangcim rhoek kah a pum muep thoo uh.
53 og de gik ud af Gravene efter hans Opstandelse og kom ind i den hellige Stad og viste sig for mange.
A thohkoepnah hnukah phuel lamkah aka cet rhoek tah khopuei cim la kun uh tih muep a yaak sakuh.
54 Men da Høvedsmanden og de, som tillige med, ham holdt Vagt over Jesus, så Jordskælvet, og hvad der skete, frygtede de såre og sagde: "Sandelig, denne var Guds Søn."
Te vaengah rhalboei neh anih taengkah Jesuh aka tawt rhoek loh lingluei neh aka thoeng hno te a hmuh uh tih bahoeng a rhih uh. Te vaengah, “Anih tah Pathen Capa la om tangtang,” a ti uh.
55 Men der var mange Kvinder der, som så til i Frastand, hvilke havde fulgt Jesus fra Galilæa og tjent ham.
Tekah aka om huta rhoek long khaw a hla lamloh muep a hmuh uh. Amih loh Jesuh te Galilee lamkah a vai uh tih a taengah thotat uh.
56 Iblandt dem vare Maria Magdalene og Maria, Jakobs og Josefs Moder, og Zebedæus's Sønners Moder.
Amih lakliah Magadala kah Mary, James neh Joseph kah a manu Mary neh Zebedee kah capa rhoek kah a manu khaw om.
57 Men da det var blevet Aften, kom en rig Mand fra Arimathæa, ved Navn Josef, som også selv var bleven Jesu Discipel.
Hlaem a pha vaengah tah Arimathea kah kuirhang hlang pakhat a ming ah Joseph te ha pawk. Anih tah amah rhoe khaw Jesuh taengah bang.
58 Han gik til Pilatus og bad om Jesu Legeme. Da befalede Pilatus, at det skulde udleveres.
Anih loh Jesuh rhok bih hamla Pilat te a paan vaengah mael hamla Pilat loh ol a paek.
59 Og Josef tog Legemet og svøbte det i et rent, fint Linklæde
Joseph loh rhok te a loh phoeiah hnipen aka caih neh a yen.
60 og lagde det i sin nye Grav, som han havde ladet hugge i Klippen, og væltede en stor Sten for Indgangen til Graven og gik bort.
Te phoeiah lungpang khuiah a thai la a thuk hlan khuiah a khueh. Te vaengah hlan thohka te lungto len a paluet thil tih a caeh tak.
61 Men Maria Magdalene og den anden Maria vare der, og de sade lige over for Graven.
Te vaengah Magadala Mary neh a tloe Mary tah pahoi om tih hlan kah hmai ah ngol rhoi.
62 Men den næste Dag, som var Dagen efter Beredelsesdagen, forsamlede Ypperstepræsterne og Farisæerne sig hos Pilatus
Rhuengphongnah a om phoeikah a vuen ah khosoihham rhoek neh Pharisee rhoek loh Pilat taengah tingtun uh.
63 og sagde: "Herre! vi ere komne i Hu, at denne Forfører sagde, medens han endnu levede: Tre Dage efter bliver jeg oprejst.
Te vaengah “Boeipa, te kah laithaelaidang loh a hing vaengah, “' Hnin thum phoeiah ka thoo ni,’ a ti te ka poek uh.
64 Befal derfor, at Graven skal sikkert bevogtes indtil den tredje Dag, for at ikke hans Disciple skulle komme og stjæle ham og sige til Folket: "Han er oprejst fra de døde; og da vil den sidste Forførelse blive værre end den første,"
Te dongah hlan te a thum hnin duela tawt ham olpae mai. A hnukbang rhoek ha pawk uh tih huen uh ve. Te vaengah pilnam taengah, 'Duek lamloh thoo coeng,’ ti ve. Te dongah a hnukkhueng kah tholhhiknah tah lamhma lakah a thae la om ve,” a ti uh.
65 Pilatus sagde til dem: "Der have I en Vagt; går hen og bevogter den sikkert, som I bedst vide!"
Pilat loh amih taengah, “Rhaltawt na khueh uh te ta, Cet uh lamtah na ming uh bangla tawt uh,” a ti nah.
66 Og de gik hen og bevogtede Graven sikkert med Vagten efter at have sat Segl for Stenen.
Te phoeiah amih te cet uh tih phuel ah rhaltawt taengkah lungto te kutnoek a daeng thil tih a khoh uh.
