Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
“Ho alu lo Nyidomooku gv Karv ngv vbvrire. Lvkogulo nyijar vring go dooto, bunu bunugv mvdurupum a naalayila makbu rijibonga kaarwk sibv vnglin nyatoku.
2 Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
Angu gunv pvcha nyato okv kvvbi angu gunv mvnglak nyato.
3 Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Pvchanv vdwv bunugv mvdurupum a bvngla vngnyato vbvritola bunu tvli gvpwng mato.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
Mvnglaknv angu hv bvngia nvnvlo bunugv mvdurupum lvgabv tvli vkv yarbing dubv bvngtoku.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Makbu rijibongv aadu bv tapv toku, vkvlvgabv nyijar vdwv yumi mirapla yupngak nyatoku.
6 Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
“Ayuyupra bv ritoku, ho sudu go dulinto, ‘Siinv makbu rijibongv! Aala okv ninyia kaarwk sulakuka!’
7 Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
Nyijar vring ngv hurap nyala bunugv mvdurupum baanu nyatoku.
8 Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Vbvrikunamv pvchanv vdwv nyebanv vdwa minto, ‘Klai, ngonua nonugv tvli lokv jilabv, ogulvgavbolo ngonugv mvdurupum hv ngejiku.’
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Nyebanv vdwv mirwkto, ‘Ma,’ ‘Nonu gvbv la ngonu gvbv tvli hv chimare. Dukan lo vngnyika okv nonuno lvgabv rvvti laka.’
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Vkvlvgabv pvchanv nyijar vdwv tvli mego rvvdubv vngnya toku; okv bunugv vngro kochingbv makbu rijibongv aatoku. Nyijar angu kaayanv vdwv makbu rijibonga lvkobv nyida dvpam lo vngming gvtoku, okv agi a koktum toku.
11 Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
“Ayungjvma nga kvvbi vdwv aalwk nyatoku. Bunu, ‘Tamsarnv, tamsarnv! Ngonua arwng aamu labv!’ vla kapla goknya toku.
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
‘Ma rung! Ngo nonua chima,’ vla makburijibongv mirwk toku.”
13 Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
Okv Jisu minyabv mintoku, “Vbvrikunamv nonuno hinsu laka, ogulvgavbolo nonu alu vmalo dw nga chima.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
“Ho alu lo Nyidomooku gv Karv ngv svbv rire. Alu gulo nyi ako dooto, nw adu lo moing vngtv tvvto; nw ninyigv pakbu vdwa goklwk gvrila ninyigv yikungyira nga kaaya dubv tinglwk toku.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
Nw nyi vdwa rilajinv nga kaala akin—akin a kaagvrila jito: Akonyi nw ain lokdwng hejar angu go jito, akonyi hejar anyigo okv akonyi nw hejar akin go jito. Vbvrikunamv nw moing vngyu toku.
16 Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
Hejar angu lokdwng go naarwknv pakbu angv vjakgobv vngda bongv ninyigv morko nga mvjinmvta toku okv hejar angu godv mvlin jitoku.
17 Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
Ho apiabv ain lokdwng hejar anyigo naarwk sinv pakbu angv hejar anyi godv mvlin jitoku.
18 Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
Vbvritola lokdwng hejar go naarwk sinv pakbu angv vngla, kvdw lo ungrung go dutola ninyigv Ahtu gv morko nga hoka vvsi toku.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
“Achialvgo ayungjvma nga ho pakbu vdwgv atu angv aakur toku okv bunua lvkobv morko nga sapka toku.
20 Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Lokdwng hejar angu go naarwksinv pakbu angv aatoku okv hejar angu go paatam nam hum laklwk toku, okv minto, ‘Atu, no ngam lokdwng hejar angu go jito, okv kaatoka! siinv ngo kvvbi hejar angu gudv ngo paalwk pvkunv.’
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
‘Alvbv ripv, no alvnvgo okv jwkjwkvrwknv pakbu go!’ ninyigv atuv minto, ‘No miangnv morko nga alvbv mvjinmvtapv, vkvlvgabv ngo nam kainv morko nga kaaya modubv jire. Aatoka, soka okv ngoogv himpua pumin gvlaka!
22 Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
Vbvrikunamv pakbu morko lokdwng hejar anyigo jinam angv aala okv minto, ‘Atu, no nga lokdwng hejar anyigo jito. Kaatoka, vjak ngo hejar anyi godv paalwk pvkunv.’
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
‘Alvbv ripv, no alvnvgo okv jwkjwkvrwknv pakbu go!’ ninyigv atuv minto. ‘No miangnv morko nga alvbv mvjinmvtapv, vkvlvgabv ngo nam kainv morko nga rigv modubv jire. Aatoka, okv ngoogv himpu lo pumin gvlaka!’
24 Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
Vbvrikunamv lokdwng hejar akin go naarwk sinv angv aala okv minto, ‘Tamsarbo, ngo chindu no raainv nyi go; no noogv rongo mvma kolo aam gvdu, okv no noogv aam chima kolo aam nvvdu.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Vkvlvgabv ngo busula vngla noogv morko nga kvdw lo vvsi pvkunv. Kaatoka, siinv no gvngvku.’
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
Ninyigv atuv ninyia mintoku, ‘No alvmanv okv svpenv pakbu go!’ ‘No nga rongo mvma kolo aam gvdubv okv aam chima kolo aam nvvdubv chindu ai?
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
Vbvriku nvgo yilo, alv rinvpv, no ngoogv morko nga morko benk lo lvktola ngoogv aakur rikulo kuu naatak la ngo naaku nvgo yilo.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
Vjak morko nga nw gvlokv dvrit gvri kula nyi morko lokdwng hejar vring go doonv lo jitoka.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Yvvdw ogugo doodudw, um jitam yayare, okv nw kaiyayabv dooreku; vbvritola yvvnyiv ogu guka dooma dunv, ninyigv achukgo doonam haka nw gvlokv dvrit jireku.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Svbv alvmabv rinv pakbua—agum kanv kolo ninyia ora tvka; hoka nw kapla hijung nga hitwkkrwk sireku.’
31 Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
“Vdwlo Nyia Kuunyilo ngv Dvbv bv rila aarikudw okv nyidogindung mvnwngngv ninyia lvkobv aariku, nw ninyigv Dvbv dooging lo dootung reku,
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
okv diringmooku mvnwng gv nyi vdw mvnwngngv ninyigv kaagialo dookum reku. Vbvrikunamv nw bunua anyi gubv mvpin sureku, svlar kaaya nvgv svlar hala yabin a mvpin sunam apiabv.
33 Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
Nw alvnv nyi vdwa ninyigv lakbik kiamlo vvpv reku okv kvvbi vdwa ninyigv lakchi tangvlo vvpv reku.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
Vbvrikunamv Dvbv ngv ninyigv lakbik tangvlo nyi daknv vdwa minreku, ‘Aatoka, nonuno ngo Abu gv aya jinam vdwv! Nyia mooku a pwkri lokv nonugv lvgabv pwklin jikunam Karv nga aala kaato kuka.
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
Ngo kano toku okv nonu nga dvmu toku, tvngnwngto nonu nga tvngse go jitoku; ngo nyen bv rito nonu nga nonugv naam lo naarwk sutoku,
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
vji gvvpa mabv abinto nonu nga vji gvmutoku; ngo lvvmato okv nonu nga ringchum yato, patwklo dooto okv nonu nga kaalwk toku.’
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
Alvnv nyi vdwv ninyia mirwk reku, ‘Ahtu, vdwlola, ngonu nam kano kvvbi kaapa namv okv nam dvmu kunamv vmalo tvngnwng kunam a tvngse go jinamv?
38 Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
Vdwlola ngonu nam nyen bv kaala ngonugv naam lo nam aamu namv, vmalo abin dubv kaapala nam vji gvmunamv?
39 Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
Vdwlola ngonu nam lvvma dubv okv patwk doodubv kaala nam kaalwk namv?’
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
Dvbv ngv mirwk reku, ‘Ngo nonua minpa jidunv, vdwlo nonu ngoogv nyi miang nvgo nyika so vdw sum riku bolo, hv ngo lvgabv rinam vku!’
41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
Vbvrikunamv nw ninyigv lakchikiam gv nyi vdwa minre, “Ngo gv lokv vngroto, Pwknvyarnv gv beenam arwng lo doonv vdw nonu! Uyudvbv okv ninyigv nyidogindung vdwgv lvgabv mvpv kunam doobwngnv vmvlo vngroto kulaka! (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
Ngo kano toku vbvritola nonu nga dvnam jima, tvngnwngto vbvritola nonu nga tvngse go jima;
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
Ngo nyen bv rito vbvritola nonu ngam nonugv naam vdwlo aamuma, vji koopa mato vbvritola nonu ngam vji jima; ngo lvvmato okv patwklo dooto vbvritola nonu ngam ringchumriaima.’
44 Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
Vbvrikunamv bunu ninyia mirwk sireku, ‘Ahtu, vdwlola ngonu nam kano dubv, vmalo tvngnwng dubv, vmalo nyenbv ridubv, vmalo vji gvvpa madubv, vmalo lvvma dubv, vmalo patwk doodubv kaagvrila ridur maanammv?’
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
Dvbv ngv mirwk reku, ‘Ngo nonua minpa jidu, vdwlo nonu ngoogv nyi miang nvnga ridur maanammv hv nga ridur kuma namv.’
