Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
I ANSAU o wein nanlang me rasong li ek, me ale ar lamp akan, ap koieilang ol kamod.
2 Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
Me limen me lolekong a me limen me lolepon.
3 Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Me lolepon oko wa ar lamp akan ap sota iangaki kadirepa.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
A me lolekong ko wa ar lamp akan iangaki kadirepa.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
A ni en ol kamod a pwapwand ir karos men mair ap mairelar.
6 Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
A lao nan lukepan pong a lok sili: Kilang, ol kamod kotido, komail koieilang i!
7 Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
Li karos ap pauridar kaonopadar ar lamp akan.
8 Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Me lolopon ap indang me lolekong kan: Komail ki dong kit kisan omail le, pwe nait lamp akan pan kunla.
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
A me lolekong kang sapeng indada: O iermen, pwe ede sola itar ong kit o komail, komail kola ren saunet netiada pein omail.
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Ni arail kokolan net, ol kamod ap samador. Irail me onoper iang i pedelong ong nan kamadip o, wanim ap ritidier.
11 Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
Murin ansau kis li tei ko ap pwarado indada: Maing, maing, re kotin ritingadang kit!
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
A ap sapeng indada: Melel i indang komail, i sasa komail.
13 Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
Komail ari masamasan, pwe komail sasa ran de auer.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
Pwe a rasong aramas amen, me pan momaitela nan wai. Ap kapokon pena na ladu kan o nek ong irail a dipisou kan.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
A ki ong amen talent limau, a ong amen riau, a ong amen eu, duen me re itar ong, a ap madang samalar.
16 Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
Me aleer talent limau, ap koieila dodokki o diaradar pil talent limau.
17 Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
A me aleer riau, pil dueta, a diaradar pil riau.
18 Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
A me aleer eu, ap koieilar sarepedier nani pwel, okilar moni en monsap o.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
A kadekadeo a warailar monsap en ladu pukat ap puredo o kainene irail adar.
20 Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Me aleer talent limau ap potodo wado pil talent limau indada: Maing komui kotiki ong ia er talent limau, kom kotin masani, iet pil talent limau, me i netia kidar.
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
A monsap ap indang i: Meid mau, me koe wiadar, ladu lelapok o melel amen koe. Koe apapwali mau me tikitik o, i ap pan kasapwiladang uk pon dipisou toto, ko ong nan peren en om monsap!
22 Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
A me aleer talent riau ap pil potodo indada: Maing komui kotiki dong ia er talent riau, kom kotin masani, iet pil talent riau, me i netia kidar.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
A monsap ap indant i: Meid mau, me koe wiadar, ladu lelapok o melel amen koe. Koe apapwali mau me tikitik o, i ap pan kasapwiladang uk pon dipisou toto ko ong nan peren en om monsap!
24 Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
A me aleer talent eu ap pil potodo indada: Maing, i asaer komui, me komui ol padik amen, me kin dolung sang wasa, me kaidin komui padukedier ia, o nak pena, wasa me kaidin komui kamorok ia;
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Ngai ari masak, o koieila o okilar sapwilim omui talent nani pwel, masani, iet sapwilim omui.
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
A monsap ap sapeng indang i: Ladu sued o ponkake men koe, ma koe asaer, me i kin dolung wasa, me kaidin ngai padukedier, o nak pena wasa, me kaidin ngai kamorokier.
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
Menda koe sota ki ong saun kawilian moni nai moni, a ngai lao puredo, i ap pan ale me udan ai iangaki moni me a naitikadar.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
Komail ari ki sang re a a talent, ap ki ong, me a talent eisok.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Pwe me a mia, ekis pan ko ong, pwen aneki me laud; a me sota a mia, nan a pan katia sang me mi re a.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
A ladu me sota katepa, komail kasela nan rotorot liki, iei wasan maiei o teterok.
31 Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
A Nain aramas lao kodo ni a lingan, o tounlang saraui kan iang i, a pan mondi pon mol en a lingan;
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
O toun sappa karos pan kapokon pena mo a. A ap pan katoror irail pasang dueta silepa o kin katorore sip ol ren li akan.
33 Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
A pan kila na sip li akan ni pali maun, o na sip ol akan ni pali maing.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
Nanmarki ap pan masani ong toun pali maun: Ukodo, komail kompoke pan Sam ai, sosoki wei o, me onop ong komail er sang ni tapin kaua!
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
Pwe ngai men mangadar, a komail ap kamanga ia; ngai men nim piladar, a komail ap kanim pil ia; ngai men kairu men, a komail ap kasamo ia.
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
Kiliso, a komail ap kalikauwi ia dar, ngai somaudar, a komail ap pwara dong ia; ngai salidier, a komail ap pwara dong ia.
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
Me pung kan ap pan sapeng i potoan ong: Maing, iad me se potoan ir men konot, ap potoan dong ir konot, de men konot pil, ap id konote dong ir?
38 Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
Iad kit potoan ir men kairu, ap kasamo ir? De kiliso, ap kalikauwi ir adar?
39 Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
Iad kit potoan ir lomum, de salidi, ap poto dong ir?
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
Nanmarki ap pan sapeng masani ong irail: Melel i indai ong komail, meakot komail wiai ong amen, ri ai ol tikitik pukat, i me komail wiai ong ia er.
41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
A ap pil pan indang irail toun pali maing: Komail me riala, kowei sang ia, ko ong nan kisiniai soutuk, me onoper ong tewil o nal kan. (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
Pwe ngai men mangadar, a komail sota kamanga ia, o men nim piladar, a komail sota kanim pil ia,
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
Ngai men kairu men, a komail sota kasamo ia, kiliso, a komail sota kalikauwi ia dar, o somau, o salidi, a komail sota pwara dong ia.
44 Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
Irail ap pil pan potoan ong: Maing, iad me se potoan ir men konot, de men konot pil, de men kairu men, de kiliso, de lomum, de salidi, ap sota papa ong ir?
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
A ap pan sapeng irail masani: Melel i indai ong komail, meakot komail sota wiai ong amen tikitik pukat, i me komail sota wiai ong ia.
