Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
Lanwani tapoli po diema baa naani nani Jafa nba piiga yaaba n den ta bi fidisanmu ki bua cindi o po ja yeni.
2 Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
Bi siiga bobinu den ki tie yandanba, ama bonbimu wani den pia mi yanma.
3 Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Bi yan pia danba taa bi bi fidisamu baa den tiadi ki taa mi kpama ki kubi.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
Ama bi yandanba wani dentiadi ki tami kpama.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
O poja nden waagi, kaapunditonma, mi guama den gulibikuliki bi guani.
6 Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
Gu yɔgisiigu ke bi kpaadi kiyigini. O poja pundo. Fi mani tin tuogi o.
7 Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
Bani Jafa nba piga yeni kulifiiki bobini bi fidisanmu.
8 Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Ke bi yanpiadanba maadi, biyandanba, puni ti mani ti mi kpama kelima ti fidisanmu gbindi.
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Ama ke bi yandanma maadi, li kan fiditin tieni ti yaa fidisanmu nni yeni yi yaa yumu nni, gadi mani yaaba n kuadi kani ki da yi yali mo.
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Ban gadi ki baa daa mi kpama, ke o poja pundi, ke bi yandanba kua yeni o li pogalikani, ke bi luoni li ganli.
11 Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
Lan pugini waamu, ke bi pundi ki maadi: «canba, canba, luodi ti po li ganli tinkua.»
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
13 Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
Ti yapo, yin daa gɔa mani kelima yii bani li daali ki buali li yogunu.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
Li baa tie yenmanani yaa jua n den ca o sanu, ki yini o tuosɔnba ki teni ba o piama.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
O den taa dibalamu kiteni cincinliyua, o lielo ligibalalie, o taalo ligibaliyenlo, o denteni yua kuli yeni o palu n dagidi maama.
16 Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
Yua den gaa ligibalamuu dentaa ki sɔni li tuonli ki ba ligibala muu ki pugini.
17 Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
Yua go den gaalibalalie mo den sɔni ki baa ligibalalie ki pugini.
18 Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
Ama o taalo yua den gaa ligibalayenli, den gadi ki pan gbiidi yaa buogun yabi ki ta ocanba ligiki piini.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
Li den waagi ke canba ti ñani u sanu ki kpeni ki yini bi kuli ki wan diidi yua kuli yaa tuonli n tie maama.
20 Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Yua n den gaa ligibalamu n nagini o canba kani ki yedi: «Canba n den gaa ligibalamu ki sɔni ki baa ligibalamu ki pugini.»
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
O canba n yedi o: «li ŋani, a tie yaa tuonsɔnlo n mɔni, a den gaa waamu ki fidi ki kubi. N baa guuni a yaala n yabi. Cua ke yaa ye yeni nni li pamanli n deni.»
22 Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
Yua den gaa ligibalalie n cua ki yedi: «canba, a den teni nni ligibalalie n sɔni ki baa ligibalalie kipugini.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
O canba den yedi o, li ŋani a tie yaatuonsɔnlo n mɔni, a den gaa waamu ki fidi ki kubi, n baa guuni a yaala n yabi, cua ki yaa ye yeni nni li pamanli n deni.
24 Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
Yua n den gaa ligibaliyenli n mɔ n cua ki yedi: «canba, n bani ke a tie yaa nilo n paa. A yendi ŋan ki buli nani kani ki wodi ŋan ki lendi naani.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
N den jie ŋaa ki ta a ligitanli ki gbiidi ki piini, Diidi a ligitanli n yeni, gaa.
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
O canba den ŋmiani o a tie nibiado yo, ŋaa bua fala, a den bani ke n yendi min ki buli naani, ki wodi min kilindi naani
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
a den kan fidi ki ta nligitanli ki gadi ki bili liligidieli nni, halimin kpeni i, li bo baa mali n po.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
Gaa mani o ligitanyenli ki teni mani yua n pia ligitana piiga.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
kelima yua n pia, bi baa pugini o wan yaa pia ke li yabi ama yua n ki pia baa wan pia yaala wamuu, bi baa gaa.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Lu mani o niinpo nani n biigi, li bubuuliyeni fala n baa ye naani.
31 Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
Yaa yogunu ke oja bija baa guanni yeni o kpiagidi yeni o malekinba, o baa kali o badidiema po.
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
I nibuoli kuli baa taani okani wan paadi yua kuli yeni o kaanu nani o yankpaalo n yi paadi i ŋɔañe yeni a ŋɔatona maama.
33 Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
O baa bili i ŋɔañe o jienu, a ŋɔatona o kaanu.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
Yeni o badi baa yedi yaaba n ye o jienu po: «kua mani yinba yaaba ke nba yadi mi yediŋanma i po, kua mani mi badidiema nni yaama ke nba den bobini i po hali ŋanduna n cili yaa yogunu o.
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
kelima mi koma den pianni ki puni nni ti jiedi ke n dini, u ñinñunu den pia nni kipuni nni mi ñinma ke n ñuni. Min den tua caano, i den gaa nni i deni.
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
N den paa cankpalonli, ki den yie nni ti tiadi, min den ki pia laafia mɔ, i den dogidi nni, min den ye li yonmidielinni, i den cua ki fuondi nni.
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
Ke bi gua ŋmiani o; ti yonmidaano, li laa daali ke ti den laa ŋa ke n koma pia ŋa ke ti teni a ti jiedike a dini? bi ke o ñinñuuni pia ŋa ke ti tena mi ñunma ke a ñuni?
38 Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
bii a den tua caano bi yaa daali ti dogu nni ke ti gaa ŋaa? bii ke o ñinñuuni pia ŋa ke ti puni a mi ñunma ke a ñunii?
39 Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
bii li laa daali ke a den yia, bii ki ye li yonmidieli nni ke ti cua ki fuondi a?
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
ke o bado ŋmiani ba, yeni i momɔni maadi yua n den tieni bi kpiiba ne siiga baa yua n tie biñidiga tieni mini.
41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
Li yaa puoli po u baa gadi ki yedi yaaba n ye u ganu po, fagidimani n kani, yin bia mani i kuli, gadi mani u fantanbuogu nni yagu n den ke n den tuodi ki bobini sitaani yeni o malekinba po. (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
kelima mi koma den cuo nni ke i teni nni ti jiedi ke n dini, o ñinñuuni mo den cuo nni, ke i teni mi ñunma ke n ñun. N go den tua caani i dogu nni, ke i gaani, n go den paa cankpalonli, ke i yieni nni, ke n gɔ den yiagi li yonmidielinni, ke i cua ki fuondi nni.
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
44 Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
Ke bi gua maadi: «ti yonmidaano, li laa yaa daali ke ti den laa ŋa ke mi koma pia ŋa, bii ñinñuuni pia ŋa, bii ke a tua caano, bii ke a tua caano, bii ke a paa cankpalonli, bii ke a yia bii ke a ye li yonmidieli nni?
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
ke o guani ki ŋmianba: N maadi i momɔni nni yaala ke de tieni yaaba ne siiga kuli, yua n tie i biga, i den tieni mini.
