Matthæus 25
1 Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen i Møde.
He wode salo kawotethi mishira mokanas xomppe oykidi kezida tammu gellaota milataysu.
2 Men fem af dem vare Dårer, og fem kloge.
He tammatappe ichachu gela7oti eyata, hankko ichachati qasse eraata.
3 Dårerne toge nemlig deres Lamper, men toge ikke Olie med sig.
Eyati kuraze xomppe oykida shin wurikko qolana hara nagge lamba oykibeytena.
4 Men de kloge toge Olie i deres Kar tillige med deres Lamper.
Erati gidkko ba kurazezara wurikko gujana lagge lammba hara xarmusen oykidda.
5 Og da Brudgommen tøvede, slumrede de alle ind og sov.
Machiyo ekkana mishiray yonta gam7in dhiskoy dexin asay wurikka dhiskidees.
6 Men ved Midnat lød der et Råb: Se, Brudgommen kommer, går ham i Møde!
Gidi gidoth gidishin mishrazi yes kezidi moki ekitte giza xeyssa qalay siyetidees.
7 Da vågnede alle Jomfruerne og gjorde deres Lamper i Stand.
Hessa wode gela7oti wurikka dendidi ba xomppe xomppe oythethone gigeteth oykida.
8 Men Dårerne sagde til de kloge: Giver os af eders Olie; thi vore Lamper slukkes.
Dogati erata nu xomppey to7ana giza gish inte lambappe nus immitte gida.
9 Men de kloge svarede og sagde: Der vilde vist ikke blive nok til os og til eder; går hellere hen til Købmændene og køber til eder selv!
Era gela7oti istas zaridi nuss diza lambay nusara intessaranne intesara gidonta gish bidi lamba bayzizaytappe intess shamitte gida.
10 Men medens de gik bort for at købe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Brylluppet; og Døren blev lukket.
Isti lamba shamna bida wode mishrazi gakiwodhidees. Kasse gigeti utidda gela7oti bulacha so izara gelida, kareykka gordetidees.
11 Men senere komme også de andre Jomfruer og sige: Herre, Herre, luk op for os!
Guth gam7ishe hakko gela7oti yidi “Godo Godo kare nuss doy7a” gida.
12 Men han svarede og sagde: Sandelig, siger jeg eder, jeg kender eder ikke.
Izikka zaridi “ta intess tumu gays ta intena erikke” gidees.
13 Våger derfor, thi I vide ikke Dagen, ej heller Timen.
Hessa gish yana galasa woykko sateza inte eronta gish gigetidi nagite.
14 Thi det er ligesom en Mand, der drog udenlands og kaldte på sine Tjenere og overgav dem sin Ejendom;
Xoossa kawotethi bess dizaz wursi ba ashikaratas hadara immidi hara dere bana dendida issi ass milatees.
15 og en gav han fem Talenter, en anden to, og en tredje en, hver efter hans Evne; og straks derefter drog han udenlands.
ashikaratas isas issas istta wolqama mala gigisidi issas ichachu shi birra, issas namm7u shi bira, hankoysas qasse issi shi birra immidi bidees.
16 Men den, som havde fået de fem Talenter, gik hen og købslog med dem og vandt andre fem Talenter
Ichachu shi birra ekida adezi herakka mishan zal7e oykidi hara ichachu shi birra tirpisidees.
17 Ligeså vandt også den, som havde fået de to Talenter, andre to.
Qssekka namm7u shi birra ekidaysi hara namm7u shi birra wodhisidees.
18 Men den, som havde fået den ene, gik bort og gravede i Jorden og skjulte sin Herres Penge.
Issi shi birra ekidaysi ba goda bira bitan magidi qotidees.
19 Men lang Tid derefter kommer disse Tjeneres Herre og holder Regnskab med dem.
Ashikarata goday ba bidason daro wode gamm7i simidi misha istara shalagetidees.
20 Og den, som havde fået de fem Talenter, kom frem og bragte andre fem Talenter og sagde: Herre! du overgav mig fem Talenter; se, jeg har vundet fem andre Talenter.
Ichachu shi birra ekida ashikaray hara ichachu shi birra wodhsidaysa ekki yidi godo ne tass ichachu shi birra imadasa shin hekko hayssa ta harra ichachu shi bira wodhisadis gidees.
21 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres Glæde!
Iza godaykka lo7o othadasa neno lo7o ammanetida ashikarazo ne gutha mishan amanetida ass gidida gish ta nena daro misha bolla shuumana, gede ne goda ufaysaso gela gidees.
22 Da kom også han frem, som havde fået de to Talenter, og sagde: Herre! du overgav mig to Talenter; se, jeg har vundet to andre Talenter.
Hessathokka namm7u shi birra ekkidaysi godazakko shiqidi godo ne tass namm7u shi birra immadasa shin hekko hara namm7u shi birra wodhisadis gidees.
23 Hans Herre sagde til ham: Vel, du gode og tro Tjener! du var tro over lidet, jeg vil sætte dig over meget; gå ind til din Herres glæde!
Godazikka lo7ethadasa hayso loo7one tass ammanetida ashikarazo neni guthan amanetidade gidida gish ta nena daro misha bolla shuumays, gede ne goda ufaysaso gela gidees.
24 Men også han, som havde fået den ene Talent, kom frem og sagde: Herre! jeg kendte dig, at du er en hård Mand, som høster, hvor du ikke såede, og samler, hvor du ikke spredte;
Issi shi birra ekkida ashikaray sniqidi godo neni zeronta soppe maxizadene lalonta soppe shishiza minxe iita ass gididaysa ta erays.
25 og jeg frygtede og gik hen og skjulte din Talent i Jorden; se, her har du, hvad dit er.
Hessa gish ta babada bitta bokkada ne birra bokkida ollan mogada qotadis, ne miish nesssa beya he7i gidees
26 Men hans Herre svarede og sagde til ham: Du onde og lade Tjener! du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede, og samler, hvor jeg ikke spredte;
Iza goday zaridi hayso iita azala ashikarazo tani zerontasoppe maxizade lalontasoppe shishizade gididaysa ne eray?
27 derfor burde du have overgivet Vekselererne mine Penge; og når jeg kom, da havde jeg fået mit igen med Rente.
Histin ta simma yiza wode ta misha yelora ta ekkana mala tirpisi zal7iza asas ne immanas besseseshin gidees.
28 Tager derfor den Talent fra ham, og giver den til ham, som har de ti Talenter.
Ane ha7i iza shi birra ekidi tammu shi biray dizadess immitte.
29 Thi enhver, som har, ham skal der gives, og han skal få Overflod; men den, som ikke har, fra ham skal endog det tages, som han har.
Dizades gujistanane dari dari bana bayndadeppe he diza guthayiyakka izappe ekista gidana.
30 Og kaster den unyttige Tjener ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Haysa go7ay baynda ashikara gede yekizasone achey garcetizaso heni karen diza dhumman kesi yegitte gidees.
31 Men når Menneskesønnen kommer i sin Herlighed og alle Englene med ham, da skal han sidde på sin Herligheds Trone.
Assa nay ba kitanchata wursora bonchon yiza wode ba boncho zuppane bolla utana.
32 Og alle Folkeslagene skulle samles foran ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom Hyrden skiller Fårene fra Bukkene.
Derey wuri iza sinthi shiqana izikka mehe hemiza uray desh dorsappe qori shkiza mala asa issa issape qori shakana.
33 Og han skal stille Fårene ved sin højre Side og Bukkene ved den venstre.
Dorsata izas oshacha bagara deshata hadirsa bagara essana.
34 Da skal Kongen sige til dem ved sin højre Side: Kommer hid. I min Faders velsignede! arver det Rige, som har været eder beredt fra Verdens Grundlæggelse.
He wode kawoy oshacha bagara dizayta “inte ta aaway intena anjidayti ha yite, alamey medhetosoppe intes gigetida kawotetha latitte gana.
35 Thi jeg var hungrig, og I gave mig at spise; jeg var tørstig, og I gave mig at drikke; jeg var fremmed, og I toge mig hjem til eder;
Gasoykka tani gafin tana muzidista, ta sametin tana ushidista, ta immatha gidada yin tana moki ekidista.
36 jeg var nøgen, og I klædte mig; jeg var syg, og I besøgte mig; jeg var i Fængsel, og I kom til mig.
Ta kalotin tana mayzidista, ta saketin tana hargisidista, ta qashetin tana oychidista.
37 Da skulle de retfærdige svare ham og sige: Herre! når så vi dig hungrig og gave dig Mad, eller tørstig og gave dig at drikke?
Xillotikka zaridi “Godo ne gafin nena ayde muzidoni?, woykko ne samotin ayde beydi nena ushidoni?
38 Når så vi dig fremmed og toge dig hjem til os, eller nøgen og klædte dig?
Nu ayde nena beydi immathateth mokidoni? woykko ayde ne kalotin beydi nena mayzidoni?
39 Når så vi dig syg eller i Fængsel og kom til dig?
Hessathokka ne saketin woykko qachetin ayde beydi nena oychidoni gana.
40 Og Kongen skal svare og sige til dem: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I have gjort imod een af disse mine mindste Brødre, have I gjort imod mig.
Kawoykka zaridi ta intes tumu gays hayta lafa gidida ta ishatappe isades inte tass othida mala gana.
41 Da skal han også sige til dem ved den venstre Side: Går bort fra mig, I forbandede! til den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle. (aiōnios g166)
Qassekka hadirsa bagara dizaytas inteno qangetidayto tappe shaketidi Dabulosasine iza kitanchatas gigetida medhina taman bitte gana. (aiōnios g166)
42 Thi jeg var hungrig, og I gave mig ikke at spise; jeg var tørstig, og I gave mig ikke at drikke;
Gasoykka ta gafin tana muzibeykkista, ta samotin tana ushibeykista,
43 jeg var fremmed, og I toge mig ikke hjem til eder; jeg var nøgen, og I klædte mig ikke; jeg var syg og i Fængsel, og I besøgte mig ikke.
tana immathateth mokibeykista. ta kalotin tana mayzibeyketta, ta saketinine qashetin tana oychibeyketta.
44 Da skulle også de svare og sige: Herre! når så vi dig hungrig eller tørstig eller fremmed eller nøgen eller syg eller i Fængsel og tjente dig ikke?
Istika zaridi godo ne gafin woykko ne samotin woykko ne immath gidin woykko ne kalotinine ne sakketin woykko ne qachetin nu nenna beydi ayde ness gakibeykoni? gana.
45 Da skal han svare dem og sige: Sandelig, siger jeg eder: Hvad I ikke have gjort imod een af disse mindste, have I heller ikke gjort imod mig.
He wode izikka istas zaridi ta intees tumu gays haninta lafa ta ishatappe issadees inte othonta agidaysi tass inte othonta agida mala gana.
