Matthæus 24
1 Og Jesus gik ud, bort fra Helligdommen, og hans Disciple kom til ham for at vise ham Helligdommens Bygninger.
Jisu Rangteenok nawa dokkhoom kah adi, heliphante loong ah heh reeni ra rumha no baat rumta, “Arah nok loong ah sok uh.”
2 Men han svarede og sagde til dem: "Se I ikke alt dette? Sandelig, siger jeg eder, her skal ikke lades Sten på Sten, som jo skal nedbrydes."
“Om,” heh ih liita, “Sen ih arah loong ah ese hemok et sok han. Ngah ih baat rumhala: arah doh jong esiit taan uh takah dakka ang ah; loongtang toonhaat cho ang ah.”
3 Men da han sad på Oliebjerget, kom hans Disciple til ham afsides og sagde: "Sig os, når skal dette ske? Og hvad er Tegnet på din Tilkommelse og Verdens Ende?" (aiōn g165)
Jisu Olip kong ni tong adi, heliphante loong ah husah ih heh jiinni thok rumta. Eno cheng rumta, “Baat he arah loong ah maatok doh angte ah, adoleh seng ih tumjih ruurang japchaat ih an raak tok nyia rangkuh thoon ah jat suh ah.” (aiōn g165)
4 Og Jesus svarede og sagde til dem: "Ser til, at ingen forfører eder!
Jisu ih ngaakbaat rumta, “Sen teeteewah naririh et ban sok an, eno o eh uh naktoom jen joonnaam han.
5 Thi mange skulle på mit Navn komme og sige: Jeg er Kristus; og de skulle forføre mange.
Nga mendoh mih hantek thok ha eno neng ih chaang rum ah, ‘Kristo ah ngah!’ Eno erah loong ih warep mina mokwaan rum ah.
6 Men I skulle få at høre om Krige og Krigsrygter. Ser til, lader eder ikke forskrække; thi det må ske; men Enden er ikke endda.
Sen ih senre senko nyia haloot nah changrook ruurang chochaat an; enoothong nakmok sootsaam an. Erah loong ah elang jaatjaat eah enoothong erah suh rangkuh thoonla ih liijih tah angka.
7 Thi Folk skal rejse sig mod Folk, og Rige mod Rige, og der skal være Hungersnød og Jordskælv her og der.
Deek akaan loong ah erookmui eah, hasong esiit ah esiit damdoh rookmui rum ah. Erah tokdoh noongrep nah ramtek khamle nyia hasah moh ah.
8 Men alt dette er Veernes Begyndelse.
Erah loong ah nootup suh kaphang sat arah likhiik ang ah.
9 Da skulle de overgive eder til Trængsel og slå eder ihjel, og I skulle hades af alle Folkeslagene for mit Navns Skyld.
“Erah lidoh sen ah khak hanno mih lak nah chamnaang thuk han etek haat et han rah nep je ah. Mirep ih sen ah nga tungthoidoh miksuk et han.
10 Og da skulle mange forarges og forråde hverandre og hade hverandre.
Warep ih neng tuungmaang ah erah tokdoh emat haat et rum ah; neng esiit esiit suh miksuk siikhaam mu rum ah.
11 Og mange falske Profeter skulle fremstå og forføre mange.
Erah lidoh Tiitmoong baatte khowah loong ah dong ano warep mokwaan ah.
12 Og fordi Lovløsheden bliver mangfoldig, vil Kærligheden blive kold hos de fleste.
Emamah ih ethih loong ah jaatjaang ano, mina ehanko loong ah neng jaachi nah minchan mui ah ethoon eah.
13 Men den, som holder ud indtil Enden, han skal frelses.
Enoothong o mina hethoon tuk ih jen rongchap ah, erah mina ah ba pui ah.
14 Og dette Rigets Evangelium skal prædikes i hele Verden til et Vidnesbyrd for alle Folkeslagene; og da skal Enden komme.
Eno arah Ruurang Ese Rangte Hasong tiit ah mongrep thoontang nah tumbaat ah, mirep suh haaki ang raangtaan ih ah; eno ba rangkuh thoon ah thok ha.
15 Når I da se Ødelæggelsens Vederstyggelighed, hvorom der er talt ved Profeten Daniel, stå på hellig Grund, (den, som læser det, han give Agt!)
“Khowah Daniel ih baatta tiit ah sen ih ‘Echoojih’ esiit japtup an. Erah langla esa hah nah chap ah.” (Ewette suh: samjat et an arah tumjih men et ha!)
16 da skulle de, som ere i Judæa, fly ud på Bjergene;
“Eno o mina Judia ni angte loong ah kong ko nah toonsoon wangjih jaatjaat ang ah.
17 den, som er på Taget, stige ikke ned for at hente, hvad der er i hans Hus;
O mina sep khoh ni angte rah ih nokmong nawa heh hukkhaak latoon kaat theng.
18 og den, som er på Marken, vende ikke tilbage før at hente sine Klæder!
O mina phek ni angte rah heh nok nah henyuh hekhat latoon wangtheng.
19 Men ve de frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
Tumthan echoojih ang ah erah tokdoh khoobaang nuh nyia sakjite loong raang ih ah!
20 Og beder om, at eders Flugt ikke skal ske om Vinteren, ej heller på en Sabbat;
Rangte suh rangsoom an erah tiisoon saakaan ah hahook nyia naangtongja doh naktoom chaatmaat ah!
21 thi der skal da være en Trængsel så stor, som der ikke har været fra Verdens Begyndelse indtil nu og heller ikke skal komme.
Tumeah erah tokdoh chamnaang ah echoojih angte, teewah dowa ih amah tuk ih babah uh lathaak angka rah ang raakte. Enoothong erah likhiik echoojih chamnaang erah dowa ih babah uh lakah angte.
22 Og dersom disse Dage ikke bleve afkortede, da blev intet Kød frelst; men for de udvalgtes Skyld skulle disse Dage afkortes.
Enoothong Rangte ih erah cham anaang saakaan ah ethoosiit etta; heh ih emah lamok hoonta bah o uh tapui thengta. Heh ih danjeeta mina loong raangtaan ih, Rangte ih erah saakaan ah ethoosiit et ha.
23 Dersom nogen da siger til eder: Se, her er Kristus, eller der! da skulle I ikke tro det.
“Eno, o ih bah uh sen suh amah mok ih baat han, ‘Sok, ‘Arah ni Kristo ah!’ Adoleh ‘therah ni thong heh ah!’ —erah suh sen lahanpi theng.
24 Thi falske Krister og falske Profeter skulle fremstå og gøre store Tegn og Undergerninger, så at også de udvalgte skulde blive forførte, om det var muligt.
Tumeah emoong Kristo nyia emoong khowah loong ah edong eha; neng ih epaatjaajih mootkaat elong elong ah re rum ah, jen lang abah Rangte mina danje cho loong anep ma mok jen mokwaan jioh eah.
25 Se, jeg har sagt eder det forud.
Boichaat an! Ngah ih saapoot maang chang di arah banbaat rumhala.
26 Derfor, om de sige til eder: Se, han er i Ørkenen, da går ikke derud; se. han er i Kamrene, da tror det ikke!
“Adoleh, mih ih sen suh baat han, ‘Sok an, heh bah phisaang hako ni—erah doh sen nakmok kah an; adoleh neng ih baat han, ‘Sok an, heh arah di hutongla!’ —erah jeng ah nakmok hanpi an.
27 Thi ligesom Lynet udgår fra Østen og lyser indtil Vesten, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Tumeah Mina Sah abah rangsumphaang saadongko nawa saanop ko ni jap ah likhiik ih raaha.
28 Hvor Ådselet er, der ville Ørnene samle sig.
“Marah doh mang ang ah, erah doh hukunnuh loong lomkhoon ah.”
29 Men straks efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes og Månen ikke give sit Skin og Stjernerne falde ned fra Himmelen, og Himmelens Kræfter skulle rystes.
“Erah cham anaang saakaan ah thoon damdam, rangsa ah nakdat eah, laaphiing ah takah phaakka, ritsih loong ah rang nawa datti ih raaha, rang nawa chaan aphaan loong ah edumdan eah.
30 Og da skal Menneskesønnens Tegn vise sig på Himmelen; og da skulle alle Jordens Stammer jamre sig, og de skulle se Menneskesønnen komme på Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
Eno mina Sah raak ah jat suh rang nah jatsok etheng dong eha; eno hatoh nawa mina loong ah ehuung ih rum ah mina Sah ah rang nawa jiingmuung damdoh chaan aphaan nyia rangkaaka ih raaha ah tup rum ano ah.
31 Og han skal udsende sine Engle med stærktlydende Basun, og de skulle samle hans udvalgte fra de fire Vinde, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
Liirong ah rengmot et ah, eno heh ih Rangsah loong ah hatoh rongbaji nah daapkaat ha, eno heh ih heh mina danjeecho loong ah hatoh rongrep nawa thutsiit ah.
32 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Når dets Gren allerede er bleven blød, og Bladene skyde frem, da skønne I, at Sommeren er nær.
“Puksak bang ih sen suh toom nyoot han. Bang phaak loong ah phang jang adi nyia hedem phangdem adi, sen ih jat han rangsoh thok hala eah.
33 Således skulle også I, når I se alt dette, skønne, at han er nær for Døren.
Erah likhiik, erah loong ah tup anno, sen ih jat an saapoot ah elang esuh thok nanah ih ehala eah.
34 Sandelig, siger jeg eder, denne Slægt skal ingenlunde forgå, førend alle disse Ting ere skete.
Samthun et an erah loong ah amadi mina ething angte loong ah maang tek rumka ngakhoh nah ang raaha.
35 Himmelen og Jorden skulle forgå, men mine Ord skulle ingenlunde forgå.
Rang nyi hah abah emat eah, enoothong nga jengkhaap abah babah uh tamaka.
36 Men om den Dag og Time ved ingen, end ikke Himmelens Engle, heller ikke Sønnen, men kun Faderen alene.
“O eh uh tajatka, rangwuung saapoot babah thok ha eah—rang nawa rangsah adoleh heh Sah eh uh tajatka; heh Wah luulu ih ba jat ah.
37 Og ligesom Noas dage vare, således skal Menneskesønnens Tilkommelse være.
Mina Sah raak ah teewadi Nuah tokdi mamah angta erah likhiik we ang ah.
38 Thi ligesom de i Dagene før Syndfloden åde og drak, toge til Ægte og bortgiftede, indtil den Dag, da Noa gik ind i Arken,
Juung nuungta jaakhoni mina loong jokjok phakphak nyia minuh miwah kuhoon ih, Nuah khoonkhuung ni tong wangta tuk ih tong rumta;
39 og ikke agtede det, førend Syndfloden kom og tog dem alle bort, således skal også Menneskesønnens Tilkommelse være.
ang abah uh mina loong ih juungnuung ih maangjap jaakhoni tajen dong thun rumta. Erah likhiik Mina Sah raaha tokdoh emamah ang ah.
40 Da skulle to Mænd være på Marken; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Erah tokdoh phek mootte wanyi dowa; wasiit ah toonsiit wan ano wasiit ah thiinhaat et ah.
41 To Kvinder skulle male på Kværnen; den ene tages med, og den anden lades tilbage.
Minuh nunyi raanthut theng nawa; nusiit ah toonsiit et ah, nusiit ah thiinhaat et ah.
42 Våger derfor, thi I vide ikke, på hvilken Dag eders Herre kommer.
“Erah raangtaan ih, sen ih naririh ih ban sok an, tumeah sen Teesu tumjih sa doh raaha ah tajatkan.
43 Men dette skulle I vide, at dersom Husbonden vidste. i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vågede han og tillod ikke, at der skete Indbrud i hans Hus.
Nok changte ehuh wang saapoot ah jatta bah, motseng ih tong ano heh nok ah tajap loongthuk thengta.
44 Derfor vorder også I rede; thi Menneskesønnen kommer i den Time, som I ikke mene.
Erah raangtaan ih, sen uh saarookwih banban ih tongjih jaatjaat, tumeah Mina Sah ah sen ih lathunkan saapoot doh mok raaha.
45 Hvem er så den tro og forstandige Tjener, som hans Herre har sat over sit Tyende til at give dem deres Mad i rette Tid?
“Erah ang abah, laksuh jatwah nyia tuungmaangte o ah? Erah langla heh changte wah ih laksuh wahoh loong suh phak asat jamkotte et thiinha mih rah ang ah.
46 Salig er den Tjener, hvem hans Herre, når han kommer, finder handlende således.
Tumthan tenroon ang ah erah laksuh rah ah changte wangha tokdoh heh reerang ah japtup wangha doh ah!
47 Sandelig, siger jeg eder, han skal sætte ham over alt, hvad han ejer.
Amiisak, Ngah ih baat rumhala, changte wah ih heh nyamka thoontang erah laksuh asuh ban sok thuk ah.
48 Men dersom den onde Tjener siger i sit Hjerte: Min Herre tøver,
Enoothong heh ah mimoong mok ang abah heh teeteewah suh li ah heh changte wah ah seek tabaam ngaak wang ra eah,
49 og så begynder at slå sine Medtjenere og spiser og drikker med Drankerne,
eno heh ih laksuh wahoh loong ah buh thom rum ah, eno khampa loong damdoh roong jok phaksah ah.
50 da skal den Tjeners Herre komme på den Dag, han ikke venter, og i den Time, han ikke ved,
Eno erah laksuh changte ah saasiit heh ih labanthooka nyia lajatka sa doh ngaakwang ha.
51 og hugge ham sønder og give ham hans Lod sammen med Hyklerne; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Eno changte rah ih hechep hechep ih joopdook ano lonoite loong chamtheng adoh haat wan ah, heh pha ah phak ano huungriing wangtheng adoh ah.
