Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Y RESPONDIENDO Jesus, les volvió á hablar en parábolas, diciendo:
2 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
El reino de los cielos es semejante á un hombre rey, que hizo bodas á su hijo:
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Y envió sus siervos para que llamasen los llamados á las bodas; mas no quisieron venir.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Volvió á enviar otros siervos, diciendo: Decid á los llamados: Hé aquí, mi comida he aparejado; mis toros, y animales engordados [son] muertos, y todo [está] prevenido: venid á las bodas.
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Mas ellos no se cuidaron, y se fueron; uno á su labranza, y otro á sus negocios;
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
Y otros, tomando sus siervos, [los] afrentaron, y [los] mataron.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
Y el rey, oyendo [esto, ] se enojó; y enviando sus ejércitos, destruyó á aquellos homicidas, y puso fuego á su ciudad.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Entónces dice á sus siervos: las bodas á la verdad están aparejadas; mas los que eran llamados no eran dignos.
9 Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
Id pues á las salidas de los caminos, y llamad á las bodas á cuantos hallareis.
10 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Y saliendo los siervos por los caminos, juntaron á todos los que hallaron, juntamente malos y buenos; y las bodas fueron llenas de convidados.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
Y entró el rey para ver los convidados, y vió allí un hombre no vestido de boda.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
Y le dijo: Amigo, ¿cómo entraste acá no teniendo vestido de boda? Mas él cerró la boca.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Entónces el rey dijo á los que servian: Atado de piés y de manos tomadle y echadle en las tinieblas de afuera; ahí será el lloro, y el crujir de dientes.
14 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
Porque muchos son llamados, y pocos escogidos.
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Entónces idos los Fariséos, consultaron como le tomarian en [alguna] palabra.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
Y envian á él los discípulos de ellos con los Herodianos, diciendo: Maestro, sabemos que eres amador de verdad, y [que] enseñas con verdad el camino de Dios, y [que] no te curas de nadie, por que no tienes acepcion de persona de hombres.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Dínos pues, ¿qué te parece? ¿es lícito dar tributo á César, ó no?
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Mas Jesus, entendida la malicia de ellos, [les] dice: ¿Por qué me tentais, hipócritas?
19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
Mostradme la moneda del tributo. Y ellos le presentaron un denario.
20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
Entónces les dice: ¿Cuya [es] esta figura, y lo que está encima escrito?
21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
Dícenle: De César. Y díceles: Pagad, pues, á César lo [que es] de César, y á Dios lo [que es] de Dios.
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Y oyendo [esto] se maravillaron, y dejándole se fueron.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
Aquel dia llegaron á él los Saducéos, que dicen no haber resurreccion, y le preguntaron,
24 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
Diciendo: Maestro, Moisés dijo: Si alguno muriere sin hijos, su hermano se casará con su mujer, y despertará simiente á su hermano.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Fueron pues entre nosotros siete hermanos: y el primero tomó mujer, y murió; y no teniendo generacion, dejó su mujer á su hermano.
26 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
De la misma manera tambien el segundo, y el tercero, hasta los siete.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Y despues de todos murió tambien la mujer.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
En la resurreccion, pues, ¿de cuál de los siete sera ella mujer? porque todos la tuvieron.
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Entónces, respondiendo Jesus, les dijo: Errais, ignorando las escrituras, y la potencia de Dios.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Porque en la resurreccion, ni los hombres tomarán mujeres, ni las mujeres maridos; mas son como los ángeles de Dios en el cielo.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
Y de la resurreccion de los muertos, ¿no habeis leido lo que os es dicho por Dios, que dice:
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
Yo soy el Dios de Abraham, y el Dios de Isaac, y el Dios de Jacob? Dios no es Dios de muertos, sino de vivos.
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Y oyendo [esto] las gentes, estaban atónitas de su doctrina.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
Entónces los Fariséos, oyendo que habia cerrado la boca á los Saducéos, se juntaron á una;
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Y preguntó uno de ellos, intérprete de la ley, tentándole, y diciendo:
36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
Maestro, ¿cuál [es] el mandamiento grande en la ley?
37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Y Jesus le dijo: Amarás al Señor tu Dios de todo tu corazon, y de toda tu alma, y de toda tu mente.
38 Dette er det store og første Bud.
Este es el primero y el grande mandamiento.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Y el segundo [es] semejante á este: Amarás á tu prójimo como á tí mismo.
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
De estos dos mandamientos depende toda la ley, y los profetas.
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Y estando juntos los Fariséos, Jesus les preguntó,
42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
Diciendo: ¿Qué os parece del Cristo? ¿de quién es Hijo? Dícenle: De David.
43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
El les dice: ¿Pues cómo David en Espíritu le llama Señor, diciendo:
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
Dijo el Señor á mi Señor: Siéntate á mi diestra, entretanto que pongo tus enemigos por estrado de tus piés?
45 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Pues si David le llama Señor, ¿cómo es su Hijo?
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
Y nadie le podia responder palabra; ni osó alguno desde aquel dia preguntarle más.
