Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Yesu ajovili nawu kavili kwa miluhumu, akajova.
2 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
“Unkosi wa kunani kwa Chapanga uwanangini na nkosi mweamtendelekili mwana waki mselebuko wa ndowa.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Avatumili vatumisi kuvakemela veavagongolili kundowa, nambu vene vabeli kubwela.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Kangi avatumili vatumisi vangi, akajova muvajovela venivagongolili vala, Mselebuko wula nimali kutendelekela, nimali kuhinja ng'ombi yigosi na mpapakasi yeyikulupili, nitendelekili kila chindu, mbwela kundowa!
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Nambu vevagongoliwi valitopisi lepi lijambu lila, vakahambanila, mmonga kumgunda waki na yungi kumahengu gaki,
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
na vangi vavakamwili vatumisi vala vakavaliga na kuvakoma.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
Nkosi yula akayoma, ndi akavatuma manjolinjoli vaki vahamba kuvakomekesa vakomaji venavo na kuyocha muji wavi
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Kangi akavajovela vatumisi vaki, ‘Mselebuko wa ndowa ndi umali kutendekelewa, nambu venivagongolili vala nakuganikiwa kubwela.
9 Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
Hinu, mhamba hati munjila, voha vemkuvakolela mvakemela vabwela kundowa.’
10 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Vatumisi vala vakawuka na kuhamba munjila, vavakemela vandu voha vevavakolili, vandu vabwina na vahakau, nyumba ya ndowa yikamema vayehe.”
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
“Nkosi avawene paayingili kuvalola vayehe, amuwene mundu mmonga mwaangawala nyula za ndowa.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
Nkosi akamkota, ‘Nkozi uyingi wuli penapa changawala nyula za pandowa?’ Nambu mwene agunili.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Kangi nkosi akavajovela vahengaji, ‘Mumkunga magendelu na mawoko mumtaga kuvala kuchitita, kwenuko yati ivemba na kuyaga minu.’”
14 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
Yesu akamalakisila kujova, “Vamahele vagongoliwi, nambu vevahaguliwi vadebe.”
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Kangi Vafalisayu vakawuka, vakajovesana ndava ya kumuyonja Yesu kwa malovi gaki.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
Ndi vavatumili vamulanda vavi pamonga na vamulanda va chikundi cha Helodi. Vamkota, “Muwula,” “Timanyili kuvya veve ndi mundu wa chakaka, wiwula njila ya Chapanga muuchakaka, changayogopa vandu vijova kyani muni ulongosi wa mundu chindu lepi kwa veve.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Hinu tijovela, uholalela wuli? Wu, chabwina amala lepi, tete kulipa kodi kwa nkosi wa ku Loma ndi mewa ikemelewa Kaisali?”
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Nambu, Yesu amanyili uhakau wavi, akavajovela, “Nyenye vahomela ndava kyani mukunilinga?
19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
Mnilangisa lishonga la kulipila kodi!” Vene vakamlangisa lishonga.
20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
Ndi, Yesu akavakota, “Pamihu apa na liina lenili vyeviyandikwi penapa ndi vya yani?”
21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
Vakamyangula “Ya nkosi wa ku Loma.” Penapo Yesu akavajovela, “Hinu mumpela nkosi wa ku Loma vyaki nkosi wa ku Loma na mumpela Chapanga vyaki Chapanga.”
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Pevayuwini genago vakakangasa, vakamleka vakawuka.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
Ligono lenilo pagati ya Vasadukayu vangi vevijova vandu vevafwili viyuka lepi, vamhambalili Yesu na kumkota,
24 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
vakamjovela “Muwula, Musa atijovili mundu mweagegili afwili changaleka vana, yikumgana mlongo waki amhala lipwela mwenuyo, muni ambabakisila vana mlongo waki
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Hinu pitu apa pavili na valongo saba. Mwaatumbwili kugega afwili changaleka vana, na mlongo waki amgegili lipwela mwenuyo.
26 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
Hinu yavi mewawa kwa valongo vangi wa pili na wa datu, mbaka voha saba.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Pavamali kufwa valongo venavo voha, ndi na mdala yula afwili.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
Wu, pa ligono la kuyuka yati ivya mdala wa yani pagati ya valongo vala? Muni voha saba vagegini nayu.”
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Yesu akavayangula “Nyenye mubudili ndava muni nakumanya Mayandiku Gamsopi wala makakala ga Chapanga.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Muni vevafwili paviyuka yati vigega lepi wala kugegewa, ndi vivya ngati vamitumu va kunani kwa Chapanga.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
Nambu ndava ya kuyuka kwa vevafwili, wu, mwangasoma geavajovili Chapanga? Avajovili,
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
‘Nene ndi Chapanga wa Ibulahimu, Chapanga wa Izaki na Chapanga wa Yakobo.’ Hinu mwene ndi lepi Chapanga wa vevafwili, nambu ndi Chapanga wa vakona wumi.”
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Msambi wa vandu wula pevayuwini malovi ago, ukakangasa ndava ya mawuliwu gaki.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
Vafalisayu pevayuwini kuvya Yesu avagunisi Vasadukayu, vakakonganeka pamonga.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Mmonga pagati yavi, mweavimmanya malagizu bwina, amkotili Yesu cha kumlinga,
36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
“Muwula ndi muhilu woki ukulu mu malagizu?”
37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Yesu akayangula, “‘Mgana Bambu Chapanga waku, mumtima waku woha, mumpungu waku woha na muluhala lwaku lwoha.’
38 Dette er det store og første Bud.
Yeniyi ndi muhilu ukulu ndi wa kutumbukana.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Na ya pili yeyiwanangana na yeniyi, ‘Ndi mgana muyaku ngati chaukujigana wamwene.’
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
Malagizu goha ga Musa na mawuliwu ga vamlota va Chapanga gihuvalila mihilu yeniyo yivili.”
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Vafalisayu pavakonganiki pamonga, Yesu avakotili,
42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
“Nyenye mwihololela wuli ndava ya Kilisitu? Mwana wa yani?” Vakamyangula “Mwene ndi mwana wa Daudi.”
43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
Yesu, akavajovela, “Ndava kyani,” Kwa makakala ga Mpungu Msopi? Daudi akumkemela mwene Bambu? Muni ajovili,
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
Bambu amjovili Bambu wangu, tama muchiwoko changu cha kulyelela, mbaka nivavika vamakoko vaku kuvya pahi ya magendelu gaku.
45 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Hinu, ngati Daudi akumkemela, Kilisitu Bambu, yihotoleka wuli kuvya mwana waki?
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
Avi lepi mundu mweahotwili kumyangula lilovi. Kutumbula ligono lenilo kawaka mundu mwalingili kumkota kangi.
