Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Junmul chik ri Jesús xuchapleꞌj tzijonem kukꞌ ri winaq xukoj kꞌambꞌejabꞌal noꞌj, xubꞌij:
2 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
Ri ajawarem rech ri kaj kajunumataj rukꞌ ri jun taqanel ri xubꞌan jun nimaqꞌij rumal ri kꞌulanem rech ri ukꞌojol.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Xuꞌtaq bꞌik ri e patanil taq rech chikisikꞌixik ri winaq ri e sikꞌital pa ri nimaqꞌij, we winaq riꞌ man xkaj taj xebꞌek pa ri nimaqꞌij.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
Kꞌa te riꞌ xuꞌtaq chi bꞌik nikꞌaj e rajchakibꞌ xubꞌij chike: Chibꞌij chike ri e qasikꞌim chi xutzir le wa. Xinkamisaj ri e nuwakax, ronojel xutzirik. Chixpetoq pa we nimaqꞌij riꞌ.
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Ri winaq man xkilij ta ri sikꞌinik ri xya chike xane ri jun xeꞌ pa ri uchak pa ri rulew, ri jun chik xeꞌ pa ri ukꞌay.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
Ri nikꞌaj chik xeꞌkichap ri ajchakibꞌ, xkibꞌan kꞌax chike kꞌa te riꞌ xeꞌkikamisaj.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
Ri taqanel xyakataj royawal. Xuꞌtaq bꞌik ri e rajchꞌoꞌjabꞌ chikikamisaxik ri e kamisanelabꞌ xuqujeꞌ chuporoxik ri kitinimit.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Kꞌa te riꞌ xubꞌij chike ri e rajchakibꞌ: “Xutzir ri wa rech nimaqꞌij, are kꞌu ri xeꞌnsikꞌij man taqal ta chike xeꞌnsikꞌij.
9 Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
Jix pa taq ri uchꞌuꞌk ri bꞌe, jibꞌisikꞌij loq ri winaq ri kiꞌriqo.”
10 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Jeriꞌ xebꞌe ri patanijelabꞌ pa taq ri bꞌe xebꞌe chikimulixik konojel ri winaq ri xeꞌkiriqo, e kꞌo utz taq winaq chike xuqujeꞌ e kꞌo itzel taq winaq, xaq jeriꞌ xnoj ri ja pa ri nimaqꞌij rech kꞌulanem.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
Are xok bꞌik ri nim taqanel chikilik ri e sikꞌital pa ri nimaqꞌij, xril jun achi ri man ukojom taj ri atzꞌyaq rech nimaqꞌij rech kꞌulanem.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
Xubꞌij che: “Ala, ¿jas che xatok la at waral man akojom taj awatzꞌyaq rech ri nimaqꞌij rech kꞌulanem?” Ri achi xaq xuta ri xbꞌix che.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Ri nim taqanel xubꞌij chike ri e patanil re: “Chijatꞌij le uqꞌabꞌ xuqujeꞌ le raqan, chiwesaj bꞌik, chikꞌyaqa bꞌik pa ri qꞌequꞌmal, chilaꞌ kꞌo wi na oqꞌej xuqujeꞌ qutꞌutꞌem ware.”
14 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
Jeriꞌ rumal sibꞌalaj e kꞌi e sikꞌitalik, xa kꞌu xaq e jujun e chaꞌtalik.
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Xebꞌe kꞌu ri fariseos, xkitzukuj jas kibꞌan che ukojik jun kꞌaꞌmabꞌal che ri Jesús rukꞌ ri kubꞌij chike.
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
Xeꞌkitaq bꞌik e jujun kitijoxelabꞌ e kachiꞌl ri herodianos, xeꞌkibꞌij che ri Jesús: Ajtij, qetaꞌm chi lal jun achi tzꞌaqat, xuqujeꞌ saq kabꞌan la chukꞌutik ri ubꞌe ri Dios man are ta kabꞌan la ri kakibꞌij ri winaq, rumal cher man are ta kil la ri kekaꞌy ri winaq.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Bꞌij bꞌa la chaqe: ¿La taqalik kaqatoj ri alkabal che ri César ri taqanel pa Roma o man taqal taj?
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Ri Jesús retaꞌm ri itzel taq kichomanik rumal riꞌ xubꞌij chike: Kawach taq winaq, ¿jas che kiwaj kikoj kꞌaꞌmabꞌal pa ri nubꞌe?
19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
Chikꞌutumpe jun pwaq tojbꞌal rech ri alkabal. Ri winaq xkikꞌut jun pwaq choch.
20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
Ri Jesús xuta chike: ¿Jachin ajchoqꞌe we palajaj xuqujeꞌ we tzꞌibꞌ riꞌ?
21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
Ri winaq xkibꞌij: Rech ri César. Ri Jesús xubꞌij chike: Chiya che ri César ri rech ri César, xuqujeꞌ chiya che ri Dios ri rech ri Dios.
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Are xkita ri xbꞌix chike: Sibꞌalaj xemayijanik, xkitzaq kanoq ri Jesús, xebꞌek.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
Che ri qꞌij riꞌ ri Saduceos, ri kakibꞌij chi maj kꞌastajibꞌal wach, xeqet rukꞌ ri Jesús, xkita jun kꞌotbꞌal chiꞌ che, xkibꞌij:
24 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
Ajtij, ri Moisés xukꞌut kanoq chiqawach, we kꞌo jun achi kakꞌuliꞌk, kꞌa te riꞌ kakamik maj kꞌu kan e ralkꞌwaꞌl rukꞌ ri rixoqil, ri rachalal ri achi ri xkamik kakꞌuliꞌk kan rukꞌ ri rixoqil ri rachalal, rech kekꞌojiꞌ rijaꞌl ri rachalal.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Chiqaxoꞌl uj xekꞌojiꞌ e wuqubꞌ alaxik. Ri nabꞌyal xkꞌuliꞌk, kꞌa te riꞌ xkamik, maj e ralkꞌwaꞌl xekanaj kanoq rukꞌ ri rixoqil, rumal riꞌ xkꞌuliꞌ kanoq ri rachalal rukꞌ ri rixoqil.
26 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
Jeꞌ xkꞌulmataj rukꞌ ri ukabꞌ, ri urox, kꞌa xtoꞌtaj rukꞌ ri wuqubꞌ alaxik. Konojel xekꞌuliꞌ rukꞌ ri ixoq, xekam kꞌu bꞌik maj jun xuya kanoq ralkꞌwaꞌl rukꞌ ri ixoq.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Kꞌisbꞌal rech xkam bꞌik ri ixoq.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
Are kuriq ri qꞌij rech kꞌastajibꞌal wach ¿jachin chike we wuqubꞌ achyabꞌ riꞌ rachajil we ixoq, rumal cher konojel xekꞌuliꞌ rukꞌ?
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Ri Jesús xubꞌij chike: Ri ix ix sachinaq rumal man iwetaꞌm taj ri tzꞌibꞌatalik xuqujeꞌ ri ukwinem ri Dios.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Pa ri kꞌastajibꞌal wach man kekꞌuliꞌ taj chi ri winaq, xuqujeꞌ man keya ta xuqujeꞌ pa kꞌulanem, xane jer kuꞌx angelibꞌ ri e kꞌo pa ri kaj.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
Are kꞌu ri kꞌastajibꞌal wach ke ri kaminaqibꞌ, ¿la man isikꞌim ri xubꞌij ri Dios chiꞌwe ojer?
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
In riꞌ, ri in uDios ri Abraham, ri Isaac, xuqujeꞌ ri Jacob. Ri Dios man kiDios taj kaminaqibꞌ xane kiDios e kꞌaslik taq winaq.
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Are xkita ri winaq ri xubꞌij ri Jesús, xemayijanik che ri ukꞌutuꞌn.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
Ri fariseos are xkita ri xubꞌij ri Jesús chike ri e saduceos, xkimulij kibꞌ rech kakikoj chi jun kꞌaꞌmabꞌal che ri Jesús.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Jun chike ri fariseos ri qas retaꞌm ri taqanik xubꞌan jun kꞌotbꞌal chiꞌ che ri Jesús, rech kukoj jun kꞌaꞌmabꞌal che xubꞌij:
36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
Ajtij, ¿pa ri utaqanik ri Moisés, jachin chike ri taqanik ri sibꞌalaj nim uqꞌij?
37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Ri Jesús xubꞌij che: Chaloqꞌaj ri Ajawxel ri aDios rukꞌ ronojel awanimaꞌ, rukꞌ ronojel akꞌuꞌx, xuqujeꞌ rukꞌ ronojel achomanik.
38 Dette er det store og første Bud.
Are waꞌ ri nabꞌe taqanik xuqujeꞌ nim uqꞌij chikiwach ronojel ri nikꞌaj chik.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Ri ukabꞌ taqanik xaq raj junam rukꞌ we nabꞌe: Chaloqꞌaj ri ajil tzꞌaqat, jacha ri kabꞌan chuloqꞌaxik awibꞌ at.
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
Pa ukobꞌchal we taqanik riꞌ kꞌo wi ronojel ri kubꞌij ri taqanik xuqujeꞌ ronojel ri kitzijom loq ri e qꞌalajisal taq utzij ri Dios.
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Ri fariseos kimulim kibꞌ are xuta ri Jesús chike:
42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
¿Jas kichomaj ix chirij ri Cristo? ¿Ralkꞌwaꞌl jachinaq? Ri fariseos xkibꞌij che: Ralkꞌwaꞌl ri David.
43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
¿Jas kꞌu che ri David nojinaq che ri Uxlabꞌixel xubꞌij Ajawxel che? Are xubꞌij:
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
Xubꞌij ri Ajawxel che ri wajaw: chattꞌuyul pa ri nuwiqiqꞌabꞌ kꞌa keꞌnya na konojel ri akꞌulel pa awaqan.
45 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Ri David we kubꞌij “wajaw” che ri Mesías ¿jas ta kꞌu che riꞌ ukꞌojol?
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
Xa ta ne jun xkwinik xutzalij uwach ri xubꞌij ri Jesús, xa ta ne jun tzij xkibꞌij che, tzi che ri qꞌij riꞌ maj chi jun karaj kubꞌan kꞌotbꞌal chiꞌ che ri Jesús.
