Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Il reprit la parole, et continuant de raconter des paraboles, il leur dit:
2 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
«Voici une similitude du Royaume des cieux: un roi, qui célébrait les noces de son fils,
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
envoya ses serviteurs prévenir les conviés de s'y rendre; mais ils ne voulurent pas venir.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
D'autres serviteurs furent, une seconde fois, envoyés avec cet ordre: dites ceci aux conviés: voici mon festin préparé; mes boeufs et les animaux engraissés sont tués; tout est prêt; venez aux noces.»
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
«Mais les conviés n'en tinrent nul compte et ils s'en allèrent, celui-ci à sa campagne, celui-là à ses affaires.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
Quant aux autres, ils s'emparèrent des serviteurs, les outragèrent et les tuèrent.
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
Se mettant en colère, le roi envoya ses troupes exterminer ces meurtriers et incendier leur ville.
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Il dit ensuite à ses serviteurs: «Le festin de noces est prêt, mais ceux qui y avaient été invités n'en ont pas été dignes.
9 Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
Parcourez donc les carrefours; et tous ceux que vous trouverez, appelez-les au festin de noces.»
10 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
Les serviteurs s'en allèrent alors par les rues, rassemblèrent tous ceux qu'ils rencontrèrent, bons et mauvais, de sorte que la salle fut remplie de convives.»
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
Étant entré pour voir ceux qui étaient à table, le roi vit là un homme qui n'avait point revêtu la robe nuptiale.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
Mon ami, lui demanda-t-il, comment es-tu entré ici sans avoir de robe nuptiale? Il eut la bouche fermée.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Alors le roi dit aux gens de service: «Liez-le, pieds et mains, et jetez-le dehors, dans les ténèbres; là seront les pleurs et le grincement des dents.
14 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
Beaucoup, en effet, sont appelés; peu sont élus.»
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Alors les Pharisiens, en s'en allant, se concertèrent pour le prendre au piège par ses propres paroles,
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
et ils lui envoyèrent leurs disciples, accompagnés des Hérodiens, qui lui dirent: «Maître, nous savons que tu es véridique et que tu enseignes en toute vérité la voie de Dieu, sans avoir souci de qui que ce soit, sans regarder à la figure des uns ou des autres.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
Dis-nous donc quel est ton avis: Est-il permis, oui ou non, de payer l'impôt à César?
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Mais Jésus, connaissant leur malice, répondit: «Pourquoi me mettez-vous à l'épreuve, hypocrites!
19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
montrez-moi la monnaie de l'impôt.» Ils lui présentèrent un denier.
20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
«De qui est cette image? demanda-t-il, de qui cette inscription?»
21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
Ils répondirent: «de César». Alors il leur dit: «Rendez donc à César ce qui est à César et à Dieu ce qui est à Dieu.»
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Cette réponse les surprit et ils le laissèrent, ils partirent.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
Ce même jour, des Sadducéens, disant qu'il n'y a point de résurrection, vinrent lui poser une question.
24 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
«Maître, dirent-ils, Moïse a dit: «Si quelqu'un meurt sans laisser d'enfants, que son frère épouse sa veuve et suscite à celui-ci une postérité.»
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Or, parmi nous, il y a eu sept frères. Le premier s'est marié et est mort sans avoir de postérité; il a laissé sa femme à son frère.
26 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
Pareillement le second, puis le troisième, jusqu'au septième.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Enfin, après eux tous, la femme est morte.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
Duquel des sept, ayant été la femme détours, sera-t-elle donc l'épouse à la résurrection?»
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Jésus leur répondit par ces paroles: «Vous êtes dans l'erreur, parce que vous ignorez et les Écritures et la puissance de Dieu.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
Les ressuscités, en effet, ne se marient pas et ne donnent pas en mariage, mais ils sont dans le ciel comme des anges.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
Et quant à la résurrection des morts, n'avez-vous pas lu cette parole que Dieu vous a dite:
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
Je suis le Dieu d'Abraham, le Dieu d' Isaac, le Dieu de Jacob.» Or ce n'est point de morts, c'est de vivants qu'il est Dieu.»
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Les multitudes qui entendaient étaient extrêmement frappées de son enseignement.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
Apprenant qu'il avait fermé la bouche aux Sadducéens, les Pharisiens se réunirent;
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
et l'un d'eux, un légiste, lui demanda pour le mettre à l'épreuve:
36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
«Maître, quel est, dans la Loi, le plus grand commandement?»
37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Jésus lui dit: «Tu aimeras le Seigneur ton Dieu, de tout ton coeur, de toute ton âme, de toute ta pensée.»
38 Dette er det store og første Bud.
C'est le grand et le premier commandement.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Il y en a un second qui lui est semblable: «Tu aimeras ton prochain comme toi même.»
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
De ces deux commandements dépendent «la Loi» tout entière, ainsi que «les Prophètes ».
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Les Pharisiens se trouvant rassemblés, Jésus leur posa cette question:
42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
«Quelle est votre opinion sur le Christ? de qui est-il fils?» Ils lui dirent: «de David.»
43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
Comment donc, reprit-il, David inspiré l'appelle-t-il «Seigneur» quand il dit:
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
«Le Seigneur a dit à mon Seigneur, Siège à ma droite Jusqu'à ce que j'aie mis tes ennemis sous tes pieds?»
45 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Si David l'appelle «Seigneur» comment donc est-il son fils?» —
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
Nul ne put lui répondre un mot et, depuis ce jour-là, personne n'osa plus le questionner.
