Matthæus 22
1 Og Jesus tog til Orde og talte atter i Lignelser til dem og sagde:
Iyesus aaniy hank'o ett jewron boosh b́keewfere b́teshi,
2 "Himmeriges Rige lignes ved en Konge, som gjorde Bryllup for sin Søn.
«Dari mengsto b́ na'osh jiwu k'anits nugúsoniye biariye.
3 Og han udsendte sine Tjenere for at kalde de budne til Brylluppet; og de vilde ikke komme.
Nugúsman b́ jiwok b́ s'eegets ashuwotsi boweetwok'o gawiyosh b́ guutswotsi bomaants b́woshi, ashuwotsmo jiwman maants wosh geratsno.
4 Han udsendte atter andre Tjenere og sagde: Siger til de budne: Se, jeg har beredt mit Måltid, mine Okser og Fedekvæget er slagtet, og alting er rede; kommer til Brylluppet!
«Nugúsman k'osh guutswotsi aaniy hank'o ett b́woshi, ‹S'eegets ashuwotsok amrniye, Hamb, jiwosh meetwonat úshetuwone k'anik'rere minz gatwotsnat k'otsts shopwotsi shúkk'reree, jam keewo k'anwtsere, mansh jiwi moonat úshok woore!› err boosh keewwore.
5 Men de brøde sig ikke derom og gik hen, den ene på sin Mark, den anden til sit Købmandsskab;
Boomó keewman aatsni k'rat bokaat kaaton iko b́ goshomand iko b́ jaakomand bíami.
6 og de øvrige grebe hans Tjenere, forhånede og ihjelsloge dem.
Oortswotswere b́ guutswotsi detsdek't ketiyon jot'dek' boúd'i,
7 Men Kongen blev vred og sendte sine Hære ud og slog disse Manddrabere ihjel og satte Ild på deres Stad.
Manoor nugúso fayat kes' kes'f bíkwotsi woshat úd'ts manotsi úd'iibk'ri. Bo kitinowere tawon bo mitsitwok'o b́woshi,
8 Da siger han til sine Tjenere: Brylluppet er beredt, men de budne vare det ikke værd.
Maniyere il b́ guutswotssh hank'o bíeti, ‹Hamb, jiwi moonat úshon k'anwtsere, s'eegetswotsmo jiwansh woteraniye orernee.
9 Går derfor ud på Skillevejene og byder til Brylluppet så mange, som I finde!
Mansh weerindatse amr itdatsts ash jamo jiwi moonat úshomand s'eere.›
10 Og de Tjenere gik ud på Vejene og samlede alle dem, de fandt, både onde og gode; og Bryllupshuset blev fuldt af Gæster.
B́ guutswotswere weer weerats amt bodaatsts ash jamo gondwotsno, sheengwotsnowere kakubok'ri, mann jiwi maa eeno s'eegetswotsn s'eenb́wtsi.
11 Da nu Kongen gik ind for at se Gæsterne, så han der et Menneske, som ikke var iført Bryllupsklædning.
«Ernmó Nugúso s'eegetswotsi s'iilosh jiwi maa eenots b́kindtsok'on, manoke jiwi taho taheraw iko bek'b́k'ri.
12 Og han siger til ham: Ven! hvorledes er du kommen herind og har ingen Bryllupsklædning på? Men han tav.
Bísho hank'o bíeti, ‹T masho, jiwi taho ntaherawo aawk'oneya hanok n kindi?› ash manwere s'ik bí eti.
13 Da sagde Kongen til Tjenerne: Binder Fødder og Hænder på ham, og kaster ham ud i Mørket udenfor; der skal der være Gråd og Tænders Gnidsel.
Nugúsonwere b́guutswtssh, ‹B́ kishonat b́ tufoon tifde'er kishr úratse fa'a t'aluwots juwore, manoknowere eeponat gash k'ashone wotiti› bíet.»
14 Thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."
Manats dabt́ Iyesus «Eshe, s'eegetswots aynee, bitsere marat'etswotsmó múk'nee.»
15 Da gik Farisæerne hen og holdt Råd om, hvorledes de kunde fange ham i Ord.
Maniyere hakon ferisawino eteefwots amt aawk'o k'alr Iyesus noono b́ keewor bín bodetsetwok'o boshiyeyi,
16 Og de sende deres Disciple til ham tillige med Herodianerne og sige: "Mester! vi vide, at du er sanddru og lærer Guds Vej i Sandhed og ikke bryder dig om nogen; thi du ser ikke på Menneskers Person.
Bo danifwotswere, Herodis ashuwotsnton Iyesusok woshat, «Danifono, neehe arkeewetso nwottsok'onat Ik'o weerindo arikon ndaniyirwok'o danfone ash shatonowere nk'aliru keewo aaliye, ashonat ashi dagonowere boga bogshratsnee.» bísh bo etiyakon, hank'o ett boaati.
17 Sig os derfor: Hvad tykkes dig? Er det tilladt at give Kejseren Skat eller ej?"
«Aab́ noosh keewwe neesh eeg arefa? Rom nugúsosh ereero dasho nemeemó nemaalnee?»
18 Men da Jesus mærkede deres Ondskab, sagde han: "I Hyklere, hvorfor friste I mig?
Iyesusmó bo gondo dank'rat, «It it took danawwotso! eegoshe tiyatse t'awo it geyiri?
19 Viser mig Skattens Mønt!" Og de bragte ham en Denar".
Ereerosh dasheyiru gizo aab taash kitswere!» bíet. Mansh bo ik dinariyo dek'wat bísh bokitsi.
20 Og han siger til dem: "Hvis Billede og Overskrift er dette?"
Bíwere, «Aranatse dozets aronat guut'ets shúútson konke?» eton boon bíaati,
21 De sige til ham: "Kejserens." Da siger han til dem: "Så giver Kejseren, hvad Kejserens er, og Gud, hvad Guds er!"
Bowere, «Rom dats nugúsoke!» boeti, bíwere, «Eshe nugúsoko nugúsosh, Ik'iko Ik'osh imere, » bíet.
22 Og da de hørte det, undrede de sig, og de forlode ham og gik bort.
Bowere bín bok'ebiyakon b́ keew keewatse tuutson adt k'azk'rat boami.
23 Samme Dag kom der Saddukæere til ham, hvilke sige, at der ingen Opstandelse er, og de spurgte ham og, sagde:
Manots aawots, «K'irtswots k'irotse tuwo aaliye» etef Seduk'awino eteefwots Iyesusok waat hank'o ett bín bo aati,
24 "Mester! Moses har sagt: Når nogen dør og ikke har Børn, skal hans Broder for Svogerskabets Skyld tage hans Hustru til Ægte og oprejse sin Broder Afkom.
«Danifono! Muse ‹Ik asho na'o b́shurawo k'iron b́ maatswatse b́ k'aleyal k'irts eshuwo máátsu de'er k'irtsosh shááto shegrshwee, › etre.
25 Men nu var der hos os syv Brødre; og den første giftede sig og døde; og efterdi han ikke havde Afkom, efterlod han sin Hustru til sin Broder.
Shawat eshuwots nooke fa'ane boteshi, jamwotsitse k'aabo máátso dek't na'o b́shurawo k'irb́wtsi, mansh bíeshu muk'efo k'irtso máátsu b́dek'i.
26 Ligeså også den anden og den tredje, indtil den syvende;
Mank'o gitlonú, keezlonú shawatlok b́borfetso tar taron bin dek't bok'iri.
27 men sidst af alle døde Hustruen.
Jamoniyere il máátsman k'ir b́wtsi.
28 Hvem af disse syv skal nu have hende til Hustru i Opstandelsen? thi de have alle haft hende."
Eshe, shawatwots bin bodek'tsotse k'irtswots botuwor mááts b wotit aawshe?»
29 Men Jesus svarede og sagde til dem: "I fare vild, idet I ikke kende Skrifterne, ej heller Guds Kraft.
Iyesusmó hank'o ett boosh bíaaniy, «It s'ayin mas'afwotsnat Ik'i ango it danawotsnee it sheliri.
30 Thi i Opstandelsen tage de hverken til Ægte eller bortgiftes, men de ere ligesom Guds Engle i Himmelen.
K'irtswots k'irotse botwots darotse fa'a melakiwotskok'owa bowotiti bako de'atsno, de'eratsne.
31 Men hvad de dødes Opstandelse angår, have I da ikke læst, hvad der er talt til eder af Gud, når han siger:
K'irtswots tuwi jango itsh Ik'o b́ keewtso nababeratsteya?
32 Jeg er Abrahams Gud og Isaks Gud og Jakobs Gud. Han er ikke dødes, men levendes Gud."
Bíye hank'owe bíeti, ‹Taa Abraham Ik'o, Yisehak' Ik'o, Yak'ob Ik'o taane› Mansh Ik'oniye kashetswots Ik'a bako k'irtswots Ik'aliye.»
33 Og da Skarerne hørte dette, bleve de slagne af Forundring over hans Lære.
Ash ashonwere man boshishtsok'on b́ daniyatse tuutson boad.
34 Men da Farisæerne hørte, at han havde stoppet Munden på Saddukæerne, forsamlede de sig.
Iyesus Seduk'awino etefwotssh noono boaanirawok'o woshdek't s'ik boetetuwok'o b́ wosho boshishtsok'on ferisawino eteyirwots ik wotdek't kakwe bowtsi.
35 Og en af dem, en lovkyndig, spurgte og fristede ham og sagde:
Boyitsnowere nemo danif iko, Iyesusi fado geeyat hank'o ett bíaati,
36 "Mester, hvilket er det store Bud i Loven?"
«Danifono! nemotse jamoniyere bogts tzaziyo aawne?»
37 Men han sagde til ham: "Du skal elske Herren din Gud med hele dit Hjerte og med hele din Sjæl og med hele dit Sind.
Iyesuswere hank'o ett bísh bíaaniy, «‹Doonzo n Ik'o Izar Izeweri n níb s'eenon, n kash jamon, n maac' s'eenon shune, ›
38 Dette er det store og første Bud.
Jamoniyere bogetsonat shints tzaziyo haniye.
39 Men et andet er dette ligt: Du skal elske din Næste som dig selv.
Hanowere artso gitl tzaziyo ‹K'osh asho n tookok'o woshde'er shune, › etirwoniye.
40 Af disse to Bud afhænger hele Loven og Profeterne."
Nemonat nebiywots daniy jamo tzazi gitetsanotsatś need' dek'kne.»
41 Men da Farisæerne vare forsamlede, spurgte Jesus dem og sagde:
Ferisawino eteefwots kakuwedek't bobefere Iyesus hank'o ett boon bíaati,
42 "Hvad tykkes eder om Kristus? Hvis Søn er han?" De sige til ham: "Davids."
«Krstos jango eege it etiri? kon naayi arefa itsha?» boowere «Dawit naayiye» ett bísh boaaniy.
43 Han siger til dem: "Hvorledes kan da David i Ånden kalde ham Herre, idet han siger:
Iyesuswere boosh hank'owa bíet, «Beree, Dawit Ik'i shayiron jisheyat b́ keewor eegoshe ‹Doonza!› et bín b́s'eegi?
44 Herren sagde til min Herre: Sæt dig ved min højre Hånd, indtil jeg får lagt dine Fjender under dine Fødder.
Bí ‹Doonzo t doonzsh: n balangarwotsi ntufishirots t woshfetsosh t k'anomaants beewe!› bíet.
45 Når nu David kalder ham Herre, hvorledes er han da hans Søn?"
Eshe Dawit b́ tookon ‹Doonza› ett b́s'eegyhakon bere Krstos aawk'oneya b́ naayi woto b́faliti?»
46 Og ingen kunde svare ham et Ord, og ingen vovede mere at rette Spørgsmål til ham efter den Dag.
Mann dab ik nonunor bísh aaniyosh faltso aali b́tesh, manots aawoniyere hakon bín aatosh aaw shúk'tso konúwor aali b́ tesh.
