Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Jeesus ja tema jüngrid läksid Jeruusalemma. Lähemale jõudes tulid nad Betfage küla juurde Õlimäel. Jeesus saatis kaks jüngrit ette
2 "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
ja ütles neile: „Minge külla. Sealsamas leiate te kinni seotult eesli koos säluga. Siduge nad lahti ja tooge mulle.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."
Kui keegi küsib, mida te teete, siis öelge talle: „Issandal on neid vaja“, ja nad saadavad nad jalamaid.“
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Nii pidi täituma see, mida oli öelnud prohvet:
5 "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
„Öelge Siioni tütrele: „Vaata, sinu Kuningas tuleb su juurde. Ta on alandlik ning ratsutab eesli ja eeslisälu seljas.““
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
Jüngrid läksid ja tegid nii, nagu Jeesus oli õpetanud.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.
Nad tõid kaasa eesli ja sälu. Nad panid nende peale oma ülekuued ja ta istus nende peale.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.
Paljud rahva hulgas laotasid oma ülekuued tee peale, samal ajal teised lõikasid puude otsast oksi ja panid need tee peale.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"
Rahvas, kes käis tema ees, ja need, kes tulid tema järel, hüüdsid kõik: „Hosanna Taaveti pojale! Õnnistatud on see, kes tuleb Issanda nimel! Hosanna kõrgustes!“
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"
Kui Jeesus saabus Jeruusalemma, oli kogu linn elevil. „Kes see on?“küsiti.
11 Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."
„See on Jeesus, prohvet Galilea Naatsaretist, “vastas rahvahulk.
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Jeesus läks templisse ja viskas välja kõik inimesed, kes ostsid ja müüsid. Ta lükkas kummuli rahavahetajate lauad ja tuvimüüjate toolid.
13 Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
Ta ütles neile: „Pühakiri ütleb: „Minu koda peab hüütama palvekojaks“, aga teie olete selle muutnud röövlikoopaks.“
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Pimedad ja lombakad tulid templisse Jeesuse juurde ja ta tegi nad terveks.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
Aga kui ülempreestrid ja vaimulikud õpetajad nägid imetegusid, mida ta tegi, ja lapsi templis hüüdmas: „Hosanna Taaveti pojale!“, olid nad haavunud. „Kas sa kuuled, mida need lapsed ütlevad?“küsisid nad talt.
16 "Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"
„Jah, “vastas Jeesus. „Kas te ei ole kunagi lugenud Pühakirja, kus on öeldud: „Sa oled korraldanud nii, et lapsed ja imikud ülistavad sind täiuslikult“?“
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Jeesus lahkus neist ja läks linnast välja, et peatuda Betaanias.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.
Järgmisel hommikul, kui ta oli teel tagasi linna, tundis ta nälga.
19 Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Ta nägi tee ääres üht viigipuud, nii läks ta selle juurde, kuid ei leidnud vilju, ainult lehti. Ta ütles viigipuule: „Et sa enam kunagi vilja ei kannaks!“Viigipuu närbus jalamaid. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"
Jüngrid olid seda nähes hämmastunud. „Kuidas see viigipuu nii äkitselt ära närbus?“küsisid nad.
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
„Ma ütlen teile tõtt, “vastas Jeesus, „Kui teil oleks tõesti kindel usk Jumalasse ja te ei kahtleks temas, ei suudaks te teha üksnes seda, mis juhtus viigipuuga, vaid palju enamat. Kui te ütleksite sellele mäele: „Tõuse ja heida ennast merre!“, siis nii sünniks!
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."
Te saate kõike, mida te palves palute, kui teil on kindel usk Jumalasse.“
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
Jeesus läks templisse. Ülempreestrid ja valitsevad rahvavanemad tulid tema juurde, kui ta õpetas, ja küsisid: „Mis õigusega sa neid asju teed? Kes sulle selleks õiguse andis?“
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
„Mina esitan ka teile küsimuse, “vastas Jeesus. „Kui te vastate mulle, siis ütlen teile, mis õigusega ma neid asju teen.
25 Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Kust oli Johannese ristimine pärit? Kas see oli taevast või inimestelt?“Nad vaidlesid omavahel. „Kui me ütleme: „See oli taevast“, siis küsib ta, miks me temasse ei uskunud.
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."
Aga kui ütleme: „See oli inimestelt“, siis pöördub rahvas meie vastu, sest kõik peavad Johannest prohvetiks.“
27 Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Niisiis vastasid nad Jeesusele: „Me ei tea.“„Siis ei ütle ma teile, mis õigusega ma neid asju teen, “vastas Jeesus.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!
„Aga mida te arvate sellest näitest? Elas kord mees, kellel oli kaks poega. Ta läks esimese poja juurde ja ütles: „Poeg mine täna viinapuuaeda tööle.“
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
Poeg vastas: „Ei lähe“, kuid pärast oli tal kahju sellepärast, mida ta oli öelnud, ja ta läks tööle.
30 Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
Mees läks teise poja juurde ja ütles talle sama. Poeg vastas: „Ma lähen, “, aga ei läinud.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.
Kumb neist kahest pojast tegi seda, mida isa soovis?“„Esimene, “vastasid nad. „Ma räägin teile tõtt: maksukogujad ja prostituudid sisenevad Jumala riiki enne teid, “ütles Jeesus neile.
32 Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.
„Johannes tuli, et näidata teile, kuidas elada Jumalale vastuvõetavalt, ja te ei uskunud teda, kuid maksukogujad ja prostituudid uskusid teda. Hiljem, kui te nägite, mis juhtus, ei kahetsenud ega uskunud te ikkagi.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
Siin on veel üks näitlik lugu. Elas kord üks mees, maaomanik, kes istutas viinapuuaja. Ta pani selle ümber tara, valmistas surutõrre ja ehitas vahitorni. Ta andis selle mõnedele renditalunikele rendile ja lahkus siis, et minna teise riiki.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.
Lõikuseajal saatis ta oma sulased talunike juurde, et koguda saak, mis kuulus talle.
35 Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Kuid talunikud ründasid tema sulaseid. Üht nad peksid, teise tapsid ja kolmandat viskasid kividega.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.
Niisiis saatis ta veel sulaseid, aga talunikud tegid nendega sama.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
Siis saatis ta oma poja. „Nad austavad mu poega, “mõtles ta endamisi.
38 Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!
Aga kui talunikud nägid poega, ütlesid nad üksteisele: „Siin on pärija! Tulge! Tapame ta ära, nii et saame tema pärandi endale võtta!“
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.
Nad haarasid temast kinni, viskasid ta viinapuuaiast välja ja tapsid ta.
40 Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"
Kui viinapuuaia omanik tagasi tuleb, mida ta siis nende talunikega teeb?“
41 De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."
Ülempreestrid ja vanemad ütlesid Jeesusele: „Ta mõistab need kurjad mehed kõige kohutavamasse surma ning annab viinapuuaia rendile teistele talunikele, kes annavad talle kindlasti lõikuseajal saaki.“
42 Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
„Niisiis, kas te ei ole seda Pühakirjast lugenud?“küsis Jeesus neilt. „„Kivi, mille ehitajad välja praakisid, on saanud peamiseks nurgakiviks. Issand on seda teinud ja see on meie silmis imeline.“
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Sellepärast ma räägingi, et Jumala riik võetakse teilt ära. See antakse inimestele, kes kannavad õiget vilja.
44 Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Igaüks, kes langeb selle kivi peale, puruneb, aga kelle peale see kivi langeb, purustatakse täielikult.“
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Kui ülempreestrid ja variserid kuulsid tema näitlikke lugusid, mõistsid nad, et ta räägib neist.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Nad tahtsid ta vahistada, kuid kartsid seda, mida rahvas võib teha, sest rahvas uskus, et ta on prohvet.
