Matthæus 21
1 Og da de nærmede sig Jerusalem og kom til Bethfage ved Oliebjerget, da udsendte Jesus to Disciple og sagde til dem:
Jerusalem kho teng Olive Mon rahim kaawm e Bethphage kho a pha awh navah Jisuh ni a hnukkâbang kahni touh hmalah a patoun.
2 "Går hen i den Landsby, som ligger lige for eder; og straks skulle I finde en Aseninde bunden og et Føl hos hende; løser dem og fører dem til mig!
Hmalae kho dawk cet roi nateh hawvah sut pâkhi e Lamanu hoi a ca hah na hmu roi han. Arui rasu roi nateh kai koe hrawi roi haw.
3 Og dersom nogen siger noget til eder, da siger, at Herren har Brug for dem, så skal han straks sende dem."
Tami buetbuet touh ni bangkongmaw na rasu tetpawiteh, Bawipa ni a panki tet pouh roi. Hottelah na tet pouh roi pawiteh ahni ni tang na poe han telah lawk a thui.
4 Men dette er sket, for at det skulde opfyldes, der er talt ved Profeten, som siger:
Hete hno pueng hateh profetnaw ni sut a dei e lawk a kuep nahane doeh.
5 "Siger til Zions Datter: Se, din Konge kommer til dig, sagtmodig og ridende på et Asen og på et Trældyrs Føl."
Zion canu teh dei pouh. Khenhaw! na siangpahrang teh nang koe a tho lahun, Ama teh tami nuen kahawicalah ao teh La manu hoi Laca a kâcui.
6 Men Disciplene gik hen og gjorde, som Jesus befalede dem;
Jisuh ni kâ a poe e patetlah a hnukkâbang roi ni hmalah a cei roi teh a sak roi.
7 og de hentede Aseninden og Føllet og lagde deres Klæder på dem, og han satte sig derpå.
Lamanu hoi a ca hah a hrawi roi teh, La van vah amamae hni a phai pouh teh Bawipa ni, a kâcui.
8 Men de fleste af Folkeskaren bredte deres Klæder på Vejen, andre huggede Grene af Træerne og strøede dem på Vejen.
Touk thai hoeh e tami moikapap ni amamae hninaw hah lam dawk a phai awh. Atangawnnaw ni thingbunaw a bouk awh teh lam dawk a phai awh.
9 Men Skarerne, som gik foran ham og fulgte efter, råbte og sagde: "Hosanna Davids Søn! velsignet være den, som kommer, i Herrens Navn! Hosanna i det højeste!"
A hnuk lah, a hmalah ka cet e taminaw ni Devit Capa koevah Hosanna kahring Cathut min lahoi ka tho e teh yawhawinae awm lawiseh. Kalvan kadeng lah Hosanna telah a hram awh.
10 Og da han drog ind i Jerusalem, kom hele Staden i Bevægelse og sagde: "Hvem er denne?"
Jerusalem kho thung a kâen navah kho thung abuemlah a puen awh teh hete tami heh apimaw telah a kâpacei awh.
11 Men Skarerne sagde: "Det er Profeten Jesus fra Nazareth i Galilæa."
Ka kamkhueng e taminaw ni, het hateh Galilee ram Nazareth kho e profet Jisuh doeh atipouh awh.
12 Og Jesus gik ind i Guds Helligdom og uddrev alle dem, som solgte og købte i Helligdommen, og han væltede Vekselerernes Borde og Duekræmmernes Stole.
Jisuh ni Cathut e bawkim thung a kâen teh, bawkim thung hno kayawtnaw hoi ka ran e naw hah a hrek, tangka kathungnaw e caboinaw hoi âbakhu kayawtnaw e tungkhungnaw hai koung a tanawt pouh.
13 Og han siger til dem: "Der er skrevet: Mit Hus skal kaldes et Bedehus; men I gøre det til en Røverkule."
Cakathoung dawkvah ka im teh ratoumnae im telah a kaw awh han ati e, hote im hah nangmouh ni dingca im lah na sak awh, atipouh.
14 Og der kom blinde og lamme til ham i Helligdommen, og han helbredte dem.
Hatnavah, mitdawnnaw hoi a khokkhemnaw ni bawkim ama koevah a tho awh teh ahnimae patawpanatnae pueng a dam sak pouh.
15 Men da Ypperstepræsterne og de skriftkloge så de Undergerninger, som han gjorde, og Børnene, som råbte i Helligdommen og sagde: "Hosanna Davids Søn!" bleve de vrede og sagde til ham:
Jisuh ni kângairu hno a sak e naw hoi camonaw ni hai bawkim vah Devit Capa teh Hosanna awmseh telah a hram awh e lawk hah vaihma bawinaw hoi cakathutkungnaw ni a thai awh navah a lungkhuek awh.
16 "Hører du, hvad disse sige?" Men Jesus siger til dem: "Ja! have I aldrig læst: Af umyndiges og diendes Mund har du beredt dig Lovsang?"
Hetnaw ni bangtelamaw a dei awh, tie hah na thai ou telah Jisuh hah a pacei awh. Jisuh ni oe, ka thai, sanu kanetnaw e pahni dawk hoi Bawipa pholennae hah ka rakueng tie lawk hah vai touh boehai na touk boi awh hoeh maw atipouh.
17 Og han forlod dem og gik uden for Staden til Bethania og overnattede der.
Hattoteh ahnimanaw hah Bethani kho lah a ceitakhai teh hote karum hah aloum sak.
18 Men da han om Morgenen igen gik ind til Staden, blev hen hungrig.
Amom lah khopui koe bout a ban navah a von a hlam.
19 Og han så et Figentræ ved Vejen og gik hen til det, og han fandt intet derpå uden Blade alene. Og han siger til det: "Aldrig i Evighed skal der vokse Frugt mere på dig!" Og Figentræet visnede straks. (aiōn g165)
Lam teng vah a hna dueng kanaw e thaibunglung kung buet touh hah a hmu. A kung koe a cei sin navah a paw banghai ao hoeh dawk atu hoi nâtuek hai nang dawk a paw paw sak hanh lawih atipouh. Hote thaibunglung kung teh tang a ke. (aiōn g165)
20 Og da Disciplene så det, forundrede de sig og sagde: "Hvorledes kunde Figentræet straks visne?"
A hnukkâbangnaw ni a hmu awh dawkvah, thaibunglung kung ni tang a ke toe telah kângairu hoi a dei awh.
21 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Sandelig, siger jeg eder, dersom I have Tro og ikke tvivle, da skulle I ikke alene kunne gøre det med Figentræet, men dersom I endog sige til dette Bjerg: Løft dig op og kast dig i Havet, da skal det ske.
Jisuh ni, Atangcalah na dei pouh awh. Nangmouh ni oupvoutnae kaawm hoeh e yuemnae na tawn awh pawiteh, thaibunglung kung dawk sak e patetlah na sak thai a hloilah, hote mon patenghai a onae hmuen koehoi kampuen nateh tuipui dawk bawt haw na tet pouh pawiteh, na tie patetlah kaawm han.
22 Og alt, hvad I begære i Bønnen troende, det skulle I få."
Yuemnae na tawn pawiteh, ratoum laihoi na hei awh e hno pueng na hmu awh han atipouh.
23 Og da han kom ind i Helligdommen, kom Ypperstepræsterne og Folkets Ældste hen til ham, medens han lærte, og de sagde: "Af hvad Magt gør du disse Ting, og hvem har givet dig denne Magt?"
Bawkim dawk bout a kâen teh a cangkhai lahun nah vaihma bawinaw hoi kacuenaw ni a tho awh teh, na e kâtawnnae lahoi maw het patet e hnonaw hah na sak, apini maw hete kâtawnnae na poe, telah a pacei awh.
24 Men Jesus svarede og sagde til dem: "Også jeg vil spørge eder om een Ting, og dersom I sige mig det, vil også jeg sige eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Jisuh ni buet touh na pacei a van han, na dei thai awh pawiteh doeh hete hnonaw hah na e kâtawnnae lahoi maw ka sak tie hah ka dei van han.
25 Johannes's Dåb, hvorfra var den? Fra Himmelen eller fra Mennesker?" Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Sige vi: Fra Himmelen, da vil han sige til os: Hvorfor troede I ham da ikke?
Jawhan e Baptisma heh nâ lahoi e maw. Kalvan koehoi e maw, tami koehoi e maw telah a pacei. Hatnavah amamouh hoi amamouh a kâpacei awh teh, Kalvan koehoi tet pouh pawiteh, nangmouh ni Jawhan hah bangkongmaw na yuem awh hoeh telah bout na pacei han.
26 Men sige vi: Fra Mennesker, frygte vi for Mængden; thi de holde alle Johannes for en Profet."
Tami koehoi tet pouh pawiteh tamimaya taki bout a tho, Jawhan hah tami pueng ni profet patetlah a pouk awh dawkvah, ati awh.
27 Og de svarede Jesus og sagde: "Det vide vi ikke." Da sagde også han til dem: "Så siger ikke heller jeg eder, af hvad Magt jeg gør disse Ting.
Hatdawkvah Jisuh koe, ka panuek awh hoeh atipouh awh. Jisuh ni hai hot patetvanlah hete hnotithainae hah apie kâtawnnae lahoi maw ka sak tie hah ka dei van mahoeh.
28 Men hvad tykkes eder? En Mand havde to Børn; og han gik til den første og sagde: Barn! gå hen, arbejd i Dag i min Vingård!
Bangtelamaw na pouk awh. Tami buet touh ni capa kahni touh a tawn. Kacue koevah a cei teh, ka capa, sahnin kaie misur takha dawk cet nateh thaw tawk loe atipouh.
29 Men han svarede og sagde: Nej, jeg vil ikke; men bagefter fortrød han det og gik derhen.
A capa ni ka cet mahoeh atipouh. Hatei, a hnukkhu vah pan a kângai teh bout a cei.
30 Og han gik til den anden og sagde ligeså. Men han svarede og sagde: Ja, Herre! og gik ikke derhen.
A na pa ni kanaw e capa koe a cei teh ahmaloe e patetlah bout a dei pouh. Oe! Ka cei han bawipa, atipouh eiteh cet hoeh.
31 Hvem af de to gjorde Faderens Villie?" De sige: "Den første." Jesus siger til dem: "Sandelig, siger jeg eder, at Toldere og Skøger gå forud for eder ind i Guds Rige.
Hote capa kahni touh roi dawk api hah maw a na pa ngainae ka sak telah a pacei. Capa kacue e ni atipouh awh. Jisuh ni, atangcalah na dei pouh awh. Tamuk kacawngnaw hoi a tak kâyawtnaw ni nangmouh hlakvah Cathut uknaeram dawk a kâen awh.
32 Thi Johannes kom til eder på Retfærdigheds Vej, og I troede ham ikke, men Toldere og Skøger troede ham; men endskønt I så det, fortrøde I det alligevel ikke bagefter, så I troede ham.
Jawhan ni lannae lahoi nangmouh koe a tho eiteh nangmouh ni ama na tang awh hoeh. Tamuk kacawngnaw hoi a tak kâyawtnaw ni a yuem awh. Hote hah na hmu a ei teh na lungkâthung awh hoeh, yuemnae na tawn awh hoeh.
33 Hører en anden Lignelse: Der var en Husbond, som plantede en Vingård og satte et Gærde omkring den og gravede en Perse i den og byggede et Tårn; og han lejede den ud til Vingårdsmænd og drog udenlands.
Bangnuenae lawk alouke heh thai awh haw. Imkung buet touh ni misur takha buet touh a tawn. Khoup a tumdum teh, misur katinnae tangkom a tai. Imrasang buet touh a sak. Takhakatawkkungnaw koe a hlai sak teh alouke ram dawk a cei.
34 Men da Frugttiden nærmede sig, sendte han sine Tjenere til Vingårdsmændene for at få dens Frugter.
A paw tue a pha toteh, a paw khi sak hanlah a sannaw hah takhakatawkkungnaw onae koe a patoun.
35 Og Vingårdsmændene grebe hans Tjenere, og en sloge de, en dræbte de, og en stenede de.
Hahoi takhakatawkkungnaw ni a sannaw hah a man awh teh buet touh hah a hem awh. Buet touh hah a thei awh. Buet touh hah talung hoi a dei awh.
36 Atter sendte han andre Tjenere hen, flere end de første; og de gjorde ligeså med dem.
Ahmaloe e hlak kapap lah takha katawnkung ni bout a patoun. Takha ka ring e naw ni ahmaloe e patetlah bout ati awh.
37 Men til sidst sendte han sin Søn til dem og sagde: De ville undse sig for min Søn.
A hnukteng vah takha katawnkung ni, hotnaw ni ka capa hah a bari awh han doeh ati dawkvah, amae capa hah a patoun.
38 Men da Vingårdsmændene så Sønnen, sagde de til hverandre: Det er Arvingen; kommer lader os slå ham ihjel og få hans Arv!
Takhakatawkkungnaw ni capa hah a hmu awh toteh het hateh râw kacoekung doeh. Tho awh, thei awh vaiteh, a râw hnonaw hah lat a sei telah a kapan awh teh,
39 Og de grebe ham og kastede ham ud af Vingården og sloge ham ihjel.
Takha katawnkung e Capa hah a man awh teh takha alawilah a thei awh.
40 Når da Vingårdens Herre kommer, hvad vil han så gøre med disse Vingårdsmænd?"
Takha katawnkung, a tho toteh, hote takhakatawkkungnaw hah bangtelamaw ati han telah a pacei.
41 De sige til ham: "Ilde vil han ødelægge de onde og leje sin Vingård ud til andre Vingårdsmænd, som ville give ham Frugterne i deres Tid."
Tamimaya ni hote tami kahawihoehnaw hah, ka patawpoung lah a raphoe vaiteh, a paw paw tue nah a paw ka poe hanelah, alouke takhakatawkkungnaw a hlai sak han atipouh awh.
42 Jesus siger til dem: "Have I aldrig læst i Skrifterne: Den Sten, som Bygningsmændene forkastede, den er bleven til en Hovedhjørnesten; fra Herren er dette kommet, og det er underligt for vore Øjne.
Jisuh ni im kasaknaw ni a hnoun awh e talung ni im takin a rasang poungnae koe bout a pha. Hot hateh kahring Cathut ni a sak e doeh. Maimae mithmu hai kângairu hanlah ao tie lawk hah Cakathoung dawk na touk boi awh hoeh maw.
43 Derfor siger jeg eder, at Guds Rige skal tages fra eder og gives til et Folk, som bærer dets Frugter.
Hatdawkvah na dei pouh awh. Cathut uknaeram hah nangmouh koehoi lat vaiteh, ram e a paw kapaw hane naw koevah poe lah kaawm han.
44 Og den, som falder på denne Sten, skal slå sig sønder; men hvem den falder på, ham skal den knuse."
Apipatethai hote talung van kabawt e teh ka rek han. Apipatethai a van vah hote talung ni a bosin e teh vitkatip lah ao han atipouh.
45 Og da Ypperstepræsterne og Farisæerne hørte hans Lignelser, forstode de, at han talte om dem.
Hote bangnuenae hah vaihma bawinaw hoi Farasinaw ni a thai awh navah kaimouh doeh na dei sin nah tie hah a panue awh.
46 Og de søgte at gribe ham, men frygtede for Skarerne; thi de holdt ham for en Profet.
Bawipa man hanlah a tawng awh ei, tamimaya hah a taki awh, ahnimouh ni profet patetlah khak a pouk awh dawkvah.
