Matthæus 20

1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.

Bwami bwa kwilu ngatubukoshanisha cisa. Muntu walanyamuka mumene mene kuya kulemba beshikusebensa mulibala lyakendi.

2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.

Balasuminishana kubafolesha lyali limo lya silifa lyelela kufoleshewa pa busuba, nekubatuma kulibala lyakendi.

3 Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet,

Cindi ca muma 9 koloko walacana nabambi kabali bekala pamusena wa makwebo babula ncito.

4 og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

Naboyo walabambileti, “Ne njamwe kamuyani kulibala lyakame lya maila, nindimufoleshe mwakwelana.”

5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.

Naboyo balaya. Cindi ca munshi, kayi ne cindi camuma 3 koloko mansailo. Muntu usa walalemba basebenshi nabambi ne kubatuma kulibala lyakendi lya maila.

6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?

Kayi camuma 5 koloko mansailo, walacana bantu nabambi kabali bekala. Walabepusheti, “Mwekalilacani lisuba lyonse kwakubula ncito?”

7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården!

Balo balamukumbuleti, “Paliya muntu latwingishiko ncito sobwe.” Naboyo walabambileti, “Ne njamwe kamuyani ku libala lyakame.”

8 Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

Mansailo lisuba kaliya kwibila, mwine libala walambila Kapitawo wakendi, “Bakuwe basebenshi bonse, ubafoleshe. Utatikile abo balengili ncito mu ma 5 koloko, basa batanguna kwingila ncito beti bashalilile.”

9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

Mpobalesa basa balengila ncito cindi ca 5 koloko mansailo uliyense walafola lyali limo lya silifa, lyelela kufeleshewa pa ncito ya busuba bumo.

10 Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar.

Lino mpobalesa basa balatanguna, balo balayeyeti nibafole mali angi, nomba uliyense walafola lyali limo lyelela kufoleshewa pa ncito ya busuba bumo.

11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

Nomba nabo pakufola balatatika kutongaukila mwine libala,

12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.

balambeti, “Ha! Banetu balengili ncito lino lino, balasebensowa kwa ola limo, cilyeconi mulabafoleshe kwelana ne njafwe, kakuli afwe tulafu misana ne ncito, lumwi lulatupwili pamubili!”

13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

Nomba nendi mwine libala walamukumbuleti, “Obe ndo, ndiya kukwibilapo sobwe, sena ntetwalasuminishana lyali limo lya silifa pa busuba?

14 Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

Manta lyali lyakobe, koya. Njame ndemwine ndayeye kwambeti mfoleshe beshikushalila mwakwelanika nenjobe.

15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

Sena nkandasunguluka mwangofu pabintu byakame kwinsa mbuli mondayandilinga? Sena ulepilwa pakwinga ndaina moyo pakutasalulula pakufolesha?”

16 Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

Neco Yesu pakupwililisha walambeti, “Bakunyuma nibakabe kuntangu, kayi bakuntangu nibakabe kunyuma.”

17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen:

Pacindi Yesu mpwalikuya ku Yelusalemu, walabatwala palubasu beshikwiya bakendi likumi ne babili, ne kubambileti,

18 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

“Ee, tuli pabulwendo bwakuya ku Yelusalemu, nomba kopeloko Mwa Muntu nakatwalwe kuba makulene beshimilumbo, ne beshikwiyisha milawo ya Mose. Nibakamomboloshe ne kusuminishaneti afwe,

19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."

kayi nibakamutwale kubantu bamishobo naimbi, beti bakamunyanshe, ne kumukwapula, ne kumupopa palusanda. Nomba pabusuba bwatutatu nendi nakapundushiwe kubafu.”

20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

Muka Sebedayo ne bana bendi babili balesa kuli Yesu, walasuntama ne kumusengeti abenshileko kantu kalikonse nketi basenge.

21 Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side."

Yesu walamwipusheti, “Mulayandanga cani mama?” Uyu mutukashi walambeti, “Kamunshomeshesha kwambeti, banabame aba, umo akekale kucikasa cenu cakululyo, naumbi kucikasa cakucipiko mu Bwami bwenu.”

22 Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi."

Nomba nendi Yesu walakumbuleti, “Nkamucinshi ncomulasengenga, Sena ngamucikonsha kunwina pamo mu nkomeshi yamapensho njoti nwinemo?” Bonse balambeti, “Ee, ngatucikonsha.”

23 Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader."

Yesu walambeti, “Ee, nimukanwe munkomeshiyo, nomba ame ndiya ngofu shakusala uyo eti akekale kucikasa cakame cakululyo, nambi kucikasa cakucipiko, Bata endibo beti bakape misena ilico kubantu abo mbobabambila.”

24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.

Mpobalanyumfwako bali likumi basa, balakalalila basa babili pabukwabo.

25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

Yesu walabakuwa beshikwiya bakendi bonse ne kubambileti, “Mucinsheti bendeleshi ba bantu ba mishobo naimbi bakute kulyela masuku pamitwi ya bantu babo, ne kubonesha ngofu shabo pabantu.

26 Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

Nomba nkacelela kubeco pakati penu sobwe, pali njamwe uliyense layandanga kuba mukulene, abe musebenshi wenu.”

27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

“Kayi uliyense layandanga kuba mutangunishi pakati penu, abe musha wenu.

28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

Kamubani mbuli Mwana Muntu utasuni kusebenselwa, nsombi kusebensela bantu, ne kubenga buyumi bwakendi kulubula bantu bangi.”

29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

Yesu ne beshikwiya bakendi mpobalikufuma mu munshi wa Yeliko, bantu bangi balikumukonkela.

30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

Bantu babili bashipilwa balikuba bekala mumbali mwa nshila balanyumfweti Yesu lapitinga munshila, balatatika kubilikisha, “Nkambo omwanendi Dafeti, kamutunyumfwilako nkumbo.”

31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

Basa bantu balayanda kubamweneka mwakubacancilila, nsombi balo empobalapitilisha kolobesha, “Nkambo omwanendi Dafeti, kamutunyumfwilako nkumbo.”

32 Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?"

Yesu walemana, walabakuwa, ne kubepusheti, “Inga mulayandanga ndimwinshile cani?”

33 De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."

Balo balakumbuleti, “Nkambo tulayandanga tutatike kubona.”

34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

Yesu walabanyumfwila luse, walabekata pamenso, popelapo balatatika kubona, naboyo balamukonkela.