Matthæus 20

1 Thi Himmeriges Rige ligner en Husbond, som gik ud tidligt om Morgenen for at leje Arbejdere til sin Vingård.

Simile est regnum caelorum homini patrifamilias, qui exiit primo mane conducere operarios in vineam suam.

2 Og da han var bleven enig med Arbejderne om en Denar om Dagen, sendte han dem til sin Vingård.

Conventione autem facta cum operariis ex denario diurno, misit eos in vineam suam.

3 Og han gik ud ved den tredje Time og så andre stå ledige på Torvet,

Et egressus circa horam tertiam, vidit alios stantes in foro otiosos,

4 og han sagde til dem: Går også I hen i Vingården, og jeg vil give eder, hvad som ret er. Og de gik derhen.

et dixit illis: Ite et vos in vineam meam, et quod iustum fuerit dabo vobis.

5 Han gik atter ud ved den sjette og niende Time og gjorde ligeså.

Illi autem abierunt. Iterum autem exiit circa sextam et nonam horam: et fecit similiter.

6 Og ved den ellevte Time gik han ud og fandt andre stående der, og han siger til dem: Hvorfor stå I her ledige hele Dagen?

Circa undecimam vero exiit, et invenit alios stantes, et dicit illis: Quid hic statis tota die otiosi?

7 De sige til ham: Fordi ingen lejede os. Han siger til dem: Går også I hen i Vingården!

Dicunt ei: Quia nemo nos conduxit. Dicit illis: Ite et vos in vineam meam.

8 Men da det var blevet Aften, siger Vingårdens Herre til sin Foged: Kald på Arbejderne, og betal dem deres Løn, idet du begynder med de sidste og ender med de første!

Cum sero autem factum esset, dicit dominus vineae procuratori suo: Voca operarios, et redde illis mercedem incipiens a novissimis usque ad primos.

9 Og de, som vare lejede ved den ellevte Time, kom og fik hver en Denar.

Cum venissent ergo qui circa undecimam horam venerant, acceperunt singulos denarios.

10 Men da de første kom, mente de, at de skulde få mere; og også de fik hver en Denar.

Venientes autem et primi, arbitrati sunt quod plus essent accepturi: acceperunt autem et ipsi singulos denarios.

11 Men da de fik den, knurrede de imod Husbonden og sagde:

Et accipientes murmurabant adversus patremfamilias,

12 Disse sidste have kun arbejdet een Time, og du har gjort dem lige med os, som have båret Dagens Byrde og Hede.

dicentes: Hi novissimi una hora fecerunt, et pares illos nobis fecisti, qui portavimus pondus diei, et aestus.

13 Men han svarede og sagde til en af dem: Ven! jeg gør dig ikke Uret; er du ikke bleven enig med mig om en Denar?

At ille respondens uni eorum, dixit: Amice non facio tibi iniuriam: nonne ex denario convenisti mecum?

14 Tag dit og gå! Men jeg vil give denne sidste ligesom dig.

Tolle quod tuum est, et vade: volo autem et huic novissimo dare sicut et tibi.

15 Eller har jeg ikke Lov at gøre med mit, hvad jeg vil? Eller er dit Øje ondt, fordi jeg er god?

Aut non licet mihi quod volo, facere? an oculus tuus nequam est, quia ego bonus sum?

16 Således skulle de sidste blive de første, og de første de sidste; thi mange ere kaldede, men få ere udvalgte."

Sic erunt novissimi primi, et primi novissimi. multi enim sunt vocati, pauci vero electi.

17 Og da Jesus drog op til Jerusalem, tog han de tolv Disciple til Side og sagde til dem på Vejen:

Et ascendens Iesus Ierosolymam, assumpsit duodecim discipulos secreto, et ait illis:

18 "Se, vi drage op til Jerusalem, og Menneskesønnen skal overgives til Ypperstepræsterne og de skriftkloge; og de skulle dømme ham til Døden

Ecce ascendimus Ierosolymam, et filius hominis tradetur principibus sacerdotum, et Scribis, et condemnabunt eum morte,

19 og overgive ham til Hedningerne til at spottes og hudstryges og korsfæstes; og på den tredje Dag skal han opstå."

et tradent eum Gentibus ad illudendum, et flagellandum, et crucifigendum, et tertia die resurget.

20 Da gik Zebedæus's Sønners Moder til ham med sine Sønner og faldt ned for ham og vilde bede ham om noget.

Tunc accessit ad eum mater filiorum Zebedaei cum filiis suis, adorans et petens aliquid ab eo.

21 Men han sagde til hende: "Hvad vil du?" Hun siger til ham: "Sig, at disse mine to Sønner skulle i dit Rige sidde den ene ved din højre, den anden ved din venstre Side."

Qui dixit ei: Quid vis? Ait illi: Dic ut sedeant hi duo filii mei, unus ad dexteram tuam, et unus ad sinistram in regno tuo.

22 Men Jesus svarede og sagde: "I vide ikke, hvad I bede om. Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?" De sige til ham: "Det kunne vi."

Respondens autem Iesus, dixit: Nescitis quid petatis. Potestis bibere calicem, quem ego bibiturus sum? Dicunt ei: Possumus.

23 Han siger til dem: "Min Kalk skulle I vel drikke; men det at sidde ved min højre og ved min venstre Side tilkommer det ikke mig at give; men det gives til dem, hvem det er beredt af min Fader."

Ait illis: Calicem quidem meum bibetis: sedere autem ad dexteram meam vel sinistram non est meum dare vobis, sed quibus paratum est a Patre meo.

24 Og da de ti hørte dette, bleve de vrede på de to Brødre.

Et audientes decem, indignati sunt de duobus fratribus.

25 Men Jesus kaldte dem til sig og sagde: "I vide, at Folkenes Fyrster herske over dem, og de store bruge Myndighed over dem.

Iesus autem vocavit eos ad se, et ait: Scitis quia principes gentium dominantur eorum: et qui maiores sunt, potestatem exercent in eos.

26 Således skal det ikke være iblandt eder; men den, som vil blive stor iblandt eder, han skal være eders Tjener;

Non ita erit inter vos: sed quicumque voluerit inter vos maior fieri, sit vester minister:

27 og den, som vil være den ypperste iblandt eder, han skal være eders Træl.

et qui voluerit inter vos primus esse, erit vester servus.

28 Ligesom Menneskesønnen ikke er kommen for at lade sig tjene, men for at tjene og give sit Liv til en Genløsning for mange."

sicut filius hominis non venit ministrari, sed ministrare, et dare animam suam, in redemptionem pro multis.

29 Og da de gik ud af Jeriko, fulgte en stor Folkeskare ham.

Et egredientibus illis ab Iericho, secuta est eum turba multa,

30 Og se, to blinde sade ved Vejen, og da de hørte, at Jesus gik forbi, råbte de og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

et ecce duo caeci sedentes secus viam, audierunt, quia Iesus transiret: et clamaverunt, dicentes: Domine miserere nostri, fili David.

31 Men Skaren truede dem, at de skulde tie; men de råbte endnu stærkere og sagde: "Herre, forbarm dig over os, du Davids Søn!"

Turba autem increpabat eos ut tacerent. At illi magis clamabant, dicentes: Domine, miserere nostri, fili David.

32 Og Jesus stod stille og kaldte på dem og sagde: "Hvad ville I, at jeg skal gøre for eder?"

Et stetit Iesus, et vocavit eos, et ait: Quid vultis ut faciam vobis?

33 De sige til ham: "Herre! at vore Øjne måtte oplades."

Dicunt illi: Domine, ut aperiantur oculi nostri.

34 Og Jesus ynkedes inderligt og rørte ved deres Øjne. Og straks bleve de seende, og de fulgte ham.

Misertus autem eorum Iesus, tetigit oculos eorum. Et confestim viderunt, et secuti sunt eum.