Matthæus 2
1 Men da Jesus var født i Bethlehem i Judæa, i Kong Herodes's Dage, se, da kom der vise fra Østerland til Jerusalem og sagde:
anantaraM herod saMjJake rAjJi rAjyaM zAsati yihUdIyadezasya baitlehami nagare yIzau jAtavati ca, katipayA jyotirvvudaH pUrvvasyA dizo yirUzAlamnagaraM sametya kathayamAsuH,
2 "Hvor er den Jødernes Konge, som er født? thi vi have set hans Stjerne i Østen og ere komne for at tilbede ham."
yo yihUdIyAnAM rAjA jAtavAn, sa kutrAste? vayaM pUrvvasyAM dizi tiSThantastadIyAM tArakAm apazyAma tasmAt taM praNantum agamAma|
3 Men da Kong Herodes hørte det, blev han forfærdet, og hele Jerusalem med ham;
tadA herod rAjA kathAmetAM nizamya yirUzAlamnagarasthitaiH sarvvamAnavaiH sArddham udvijya
4 og han forsamlede alle Folkets Ypperstepræster og skriftkloge og adspurgte dem, hvor Kristus skulde fødes.
sarvvAn pradhAnayAjakAn adhyApakAMzca samAhUyAnIya papraccha, khrISTaH kutra janiSyate?
5 Og de sagde til ham: "I Bethlehem i Judæa; thi således er der skrevet ved Profeten:
tadA te kathayAmAsuH, yihUdIyadezasya baitlehami nagare, yato bhaviSyadvAdinA itthaM likhitamAste,
6 Og du, Bethlehem i Judas Land, er ingenlunde den mindste iblandt Judas Fyrster; thi af dig skal der udgå en Fyrste, som skal vogte mit Folk Israel."
sarvvAbhyo rAjadhAnIbhyo yihUdIyasya nIvRtaH| he yIhUdIyadezasye baitleham tvaM na cAvarA|isrAyelIyalokAn me yato yaH pAlayiSyati| tAdRgeko mahArAjastvanmadhya udbhaviSyatI||
7 Da kaldte Herodes hemmeligt de vise og fik af dem nøje Besked om Tiden, da Stjernen havde ladet sig til Syne.
tadAnIM herod rAjA tAn jyotirvvido gopanam AhUya sA tArakA kadA dRSTAbhavat, tad vinizcayAmAsa|
8 Og han sendte dem til Bethlehem og sagde: "Går hen og forhører eder nøje om Barnet; men når I have fundet det, da forkynder mig det, for at også jeg kan komme og tilbede det."
aparaM tAn baitlehamaM prahItya gaditavAn, yUyaM yAta, yatnAt taM zizum anviSya taduddeze prApte mahyaM vArttAM dAsyatha, tato mayApi gatvA sa praNaMsyate|
9 Men da de havde hørt Kongen, droge de bort; og se, Stjernen, som de havde set i Østen, gik foran dem, indtil den kom og stod oven over, hvor Barnet var.
tadAnIM rAjJa etAdRzIm AjJAM prApya te pratasthire, tataH pUrvvarsyAM dizi sthitaistai ryA tArakA dRSTA sA tArakA teSAmagre gatvA yatra sthAne zizUrAste, tasya sthAnasyopari sthagitA tasyau|
10 Men da de så Stjernen, bleve de såre meget glade.
tad dRSTvA te mahAnanditA babhUvuH,
11 Og de gik ind i Huset og så Barnet med dets Moder Maria og faldt ned og tilbade det og oplode deres Gemmer og ofrede det Gaver, Guld og Røgelse og Myrra.
tato gehamadhya pravizya tasya mAtrA mariyamA sAddhaM taM zizuM nirIkSaya daNDavad bhUtvA praNemuH, aparaM sveSAM ghanasampattiM mocayitvA suvarNaM kunduruM gandharamaJca tasmai darzanIyaM dattavantaH|
12 Og da de vare blevne advarede af Gud i en Drøm, at de ikke skulde vende tilbage til Herodes, droge de ad en anden Vej tilbage til deres Land.
pazcAd herod rAjasya samIpaM punarapi gantuM svapna IzvareNa niSiddhAH santo 'nyena pathA te nijadezaM prati pratasthire|
13 Men da de vare dragne bort, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef og siger: "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig og fly til Ægypten og bliv der, indtil jeg siger dig til; thi Herodes vil søge efter Barnet for at dræbe det."
anantaraM teSu gatavatmu paramezvarasya dUto yUSaphe svapne darzanaM datvA jagAda, tvam utthAya zizuM tanmAtaraJca gRhItvA misardezaM palAyasva, aparaM yAvadahaM tubhyaM vArttAM na kathayiSyAmi, tAvat tatraiva nivasa, yato rAjA herod zizuM nAzayituM mRgayiSyate|
14 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig om Natten og drog bort til Ægypten.
tadAnIM yUSaph utthAya rajanyAM zizuM tanmAtaraJca gRhItvA misardezaM prati pratasthe,
15 Og han var der indtil Herodes's Død, for at det skulde opfyldes, som er talt af Herren ved Profeten, der siger: "Fra Ægypten kaldte jeg min Søn."
gatvA ca herodo nRpate rmaraNaparyyantaM tatra deze nyuvAsa, tena misardezAdahaM putraM svakIyaM samupAhUyam| yadetadvacanam IzvareNa bhaviSyadvAdinA kathitaM tat saphalamabhUt|
16 Da Herodes nu så, at han var bleven skuffet af de vise, blev han såre vred og sendte Folk hen og lod alle Drengebørn ihjelslå, som vare i Bethlehem og i hele dens Omegn, fra to År og derunder, efter den Tid, som han havde fået Besked om af de vise.
anantaraM herod jyotirvidbhirAtmAnaM pravaJcitaM vijJAya bhRzaM cukopa; aparaM jyotirvvidbhyastena vinizcitaM yad dinaM taddinAd gaNayitvA dvitIyavatsaraM praviSTA yAvanto bAlakA asmin baitlehamnagare tatsImamadhye cAsan, lokAn prahitya tAn sarvvAn ghAtayAmAsa|
17 Da blev det opfyldt, som er talt ved Profeten Jeremias, som siger:
ataH anekasya vilApasya ninAda: krandanasya ca| zokena kRtazabdazca rAmAyAM saMnizamyate| svabAlagaNahetorvai rAhel nArI tu rodinI| na manyate prabodhantu yataste naiva manti hi||
18 "En Røst blev hørt i Rama, Gråd og megen Jamren; Rakel græd over sine Børn og vilde ikke lade sig trøste, thi de ere ikke mere."
yadetad vacanaM yirImiyanAmakabhaviSyadvAdinA kathitaM tat tadAnIM saphalam abhUt|
19 Men da Herodes var død, se, da viser en Herrens Engel sig i en Drøm for Josef i Ægypten og siger:
tadanantaraM heredi rAjani mRte paramezvarasya dUto misardeze svapne darzanaM dattvA yUSaphe kathitavAn
20 "Stå op, og tag Barnet og dets Moder med dig, og drag til Israels Land; thi de ere døde, som efterstræbte Barnets Liv."
tvam utthAya zizuM tanmAtaraJca gRhItvA punarapIsrAyelo dezaM yAhI, ye janAH zizuM nAzayitum amRgayanta, te mRtavantaH|
21 Og han stod op og tog Barnet og dets Moder med sig og kom til Israels Land.
tadAnIM sa utthAya zizuM tanmAtaraJca gRhlan isrAyeldezam AjagAma|
22 Men da han hørte, at Arkelaus var Konge over Judæa i sin Fader Herodes's Sted, frygtede han for at komme derhen; og han blev advaret af Gud i en Drøm og drog bort til Galilæas Egne.
kintu yihUdIyadeze arkhilAyanAma rAjakumAro nijapitu rherodaH padaM prApya rAjatvaM karotIti nizamya tat sthAnaM yAtuM zaGkitavAn, pazcAt svapna IzvarAt prabodhaM prApya gAlIldezasya pradezaikaM prasthAya nAsarannAma nagaraM gatvA tatra nyuSitavAn,
23 Og han kom og tog Bolig i en By, som kaldes Nazareth, for at det skulde opfyldes, som er talt ved Profeterne, at han skulde kaldes Nazaræer.
tena taM nAsaratIyaM kathayiSyanti, yadetadvAkyaM bhaviSyadvAdibhirukttaM tat saphalamabhavat|
