Matthæus 18

1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"

Litt seinere kom disiplene bort til Jesus og spurte hvem som er den største blant dem som får være Guds eget folk.

2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem

Da ropte Jesus på et lite barn og stilte det midt blant dem

3 og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.

og sa:”Jeg forsikrer dere, om dere ikke forandrer dere og blir som små barn, da kommer dere slett ikke til å få tilhøre Guds eget folk.

4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.

Den som gjør seg liten og ydmyk som dette barnet, han er den største blant dem som får være Guds eget folk.

5 Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.

Og den av dere som tar imot et slikt barn fordi det tilhører meg, han tar imot meg.

6 Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.

Dersom noen leder vill en av disse små som tror på meg, og får han til å synde, da ville det være bedre for den personen å få en stor stein surret til halsen sin og bli kastet i havet.

7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!

Ulykken skal ramme verden på grunn av all ondskapen deres! Menneskene kommer alltid til å bli fristet av synd, men ulykken skal ramme det menneske som frister andre.

8 Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)

Om hånden eller foten din får deg til å synde, da hugg den av og kast den fra deg. Det er bedre å få et evig liv sammen med Gud og heller savne den ene hånden eller foten, enn å bli kastet i helvetes ild med både hender og føtter i behold. (aiōnios g166)

9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)

Og om øye ditt får deg til å synde, da riv det ut og kast det fra deg. Det er bedre å få et evig liv sammen med Gud og heller savne et øye, enn å bli kastet i helvetes ild med begge øynene i behold. (Geenna g1067)

10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.

Pass på at dere ikke forakter en eneste av disse små, for jeg sier dere at englene deres alltid har adgang til min Far i himmelen.

11 Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.

12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?

La meg bruke et bilde: Om en mann har 100 sauer og plutselig oppdager at en av dem har gått seg vill, hva tror dere han da gjør? Overlater han ikke de 99 andre til seg selv i fjellet, og gir seg av sted for å lete etter den ene som har forsvunnet?

13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.

Jo, og når han endelig har funnet den, kan jeg fortelle dere at han gleder seg mer over den ene sauen, enn over de 99 andre som aldri var på villstrå.

14 Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse små skal fortabes.

På samme måten vil ikke deres Far i himmelen at en eneste av disse små skal gå tapt.”

15 Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.

Jesus fortsatte:”Dersom en troende har handlet galt mot deg, da gå personlig til ham for å diskutere det onde han har gjort. Lytter han på deg og bekjenner at han har handlet galt, da har du vunnet tilbake din troende bror.

16 Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."

Dersom han ikke hører på deg, kan du hente en eller to personer som sammen med deg kan være vitner til det som blir sagt. Det blir krevd to eller tre vitner for at en sak skal bli avgjort rettferdig.

17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.

Nekter han fortsatt å høre på deg, skal du ta saken opp i menigheten. Og om menigheten da gir deg rett, men han ikke vil akseptere det, da skal du behandle ham som en toller eller som en annen gudløs person.

18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal være løst i Himmelen.

Jeg sier dere at dere skal få i oppdrag å fortelle mennesker at Gud har erklært dem skyldige, men også gjøre kjent at de er satt fri fra skyld.

19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.

Jeg sier dere at alt det som to av dere her på jorden blir enige å be om, det skal dere få av min Far i himmelen.

20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem."

For der to eller tre av mine er samlet, der er jeg midt iblant dem.”

21 Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"

Da kom Peter bort til ham og spurte:”Herre, hvor mange ganger må jeg tilgi et menneske som handler galt mot meg? Rekker det med sju ganger?”

22 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.

”Nei”, svarte Jesus.”Du skal tilgi 70 ganger sju ganger!” Og så tilføyde han:

23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.

”Der Gud bestemmer, blir det som i denne fortellingen: En konge ville skaffe seg oversikt over regnskapene til tjenerne sine.

24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.

Da han begynte granskningen, viste det seg at en av dem var skyldig flere milliarder.

25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.

Etter som tjeneren ikke kunne betale pengene tilbake, ga kongen befaling om at han skulle bli solgt, han selv, kona hans, barna og alt han eide, alt for at gjelden kunne bli betalt på den måten.

26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.

Tjeneren kastet seg fortvilt ned for føttene til kongen og ba:’Gi meg bare litt tid, så skal jeg betale alt sammen.’

27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.

Da fikk kongen medfølelse, løslot ham og avskrev gjelden hans.

28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!

Men da tjeneren gikk fra forsoningsmøtet, møtte han en annen tjener som skyldte ham en sum penger som tilsvarte tre månedslønner. Han tok kvelertak på ham og forlangte pengene tilbake.

29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.

Arbeidskameraten hans falt da ned for han og sa:’Gi meg bare litt tid, så skal jeg betale.’

30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.

Mannen ville ikke vente, men gikk bort og ordnet det slik at tjeneren ble satt i fengsel til hele gjelden var betalt.

31 Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.

Da de andre tjenerne fikk greie på dette, ble de opprørte og sinte. De gikk til kongen og fortalte det som hadde skjedd.

32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.

Kongen kalte da til seg mannen som han hadde ettergitt alt, og sa:’Din kalde og kyniske usling! Her avskrev jeg den store gjelden din bare fordi du ba meg om det.

33 Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.

Burde ikke du også i din tur hatt like stor medfølelse med din arbeidskamerat, som jeg hadde med deg?’

34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.

Så lot den sinte kongen fangevokterne sine ta hånd om mannen til han betalte alt han var skyldig.

35 Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."

På samme måten skal min Far i himmelen gjøre med dere, om dere ikke av et helt hjerte tilgir medmenneskene deres.”