< Matthæus 18 >

1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"
AT that time came the disciples to Jesus, saying, Who is indeed the greatest in the kingdom of heaven?
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
And Jesus calling a little boy, set him in the midst of them,
3 og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
and said, Verily I say unto you, Except ye be changed and be as little children, ye shall in no wise enter into the kingdom of heaven.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Whosoever therefore shall humble himself, as this little child, he shall be greatest in the kingdom of heaven.
5 Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
And whosoever shall receive one such little child in my name, receiveth me.
6 Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
And whosoever shall cause one of these little ones, who believe in me, to stumble, it were better for him that a millstone was hung at his neck, and that he was sunk in the depth of the sea.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
Wo to the world because of offences! for there is a necessity that offences come: nevertheless, wo to that man by whom the offence cometh!
8 Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
If then thy hand, or thy foot, lead thee to offend, cut them off, and cast them from thee: for it were better for thee to enter into life, halting or maimed, than having two hands or two feet to be cast into the fire, which is eternal. (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
And if thine eye lead thee to offend, pluck it out and cast it from thee, for it were better for thee to enter into life with one eye only, than having two eyes to be cast into hell-fire. (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
See that ye despise not one of these little ones, for I say unto you, That their angels in heaven continually behold the face of my Father who is in heaven.
11 Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.
For the Son of man is come to save that which was lost.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?
What think you? If a man have an hundred sheep, and one of them stray, doth he not leave the ninety and nine in the mountains, and go and seek that which had strayed?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
And if he happen to find it, verily I say unto you, that he rejoiceth over it more than over the ninety and nine which never went astray.
14 Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse små skal fortabes.
Even so it is not the will of your Father who is in heaven, that one of these little ones perish.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
Now if thy brother sin against thee, go and reprove him between thyself and him alone; if he hear thee, thou hast gained thy brother.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."
But if he will not hear thee, take with thee one or two more, that by the mouth of two or three witnesses every word may be confirmed.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
But if he disregard them, inform the church: and if he disregard the church, let him be to thee as a heathen, or a publican.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal være løst i Himmelen.
Verily I say unto you, Whatsoever things ye shall bind on earth, shall be bound in heaven: and whatsoever things ye shall loose on earth shall be loosed in heaven.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
Again I say unto you, That if two of you are concurring upon earth, respecting any matter, which ye shall ask, it shall be done for them by my Father who is in heaven.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem."
For where two or three are gathered together in my name, there am I in the midst of them.
21 Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"
Then Peter coming to him, said, Lord, how often shall my brother sin against me, and I forgive him? till seven times?
22 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Jesus saith to him, I tell thee not until seven times, but unto seventy times seven.
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
Therefore is the kingdom of heaven like unto a certain king who purposed to settle his account with his servants.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
And when he began to make up the account, there was brought to him one debtor, ten thousand talents in arrear:
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
but not having wherewithal to pay, his lord ordered him to be sold, and his wife and his children, and all things whatsoever he possessed, and payment to be made.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.
Then that servant falling prostrate, paid him the most profound homage, saying, Lord, have forbearance with me, and I will pay thee all.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
Then his lord, moved with compassion towards that servant, discharged him, and forgave him the debt.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
But that servant going out, found one of his fellow-servants, who owed him a hundred denarii, and seizing, throttled him, saying, Pay me what thou owest.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.
Then his fellow-servant fell at his feet, and besought him, saying, Have forbearance with me, and I will pay thee all.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
And he would not: but went and cast him into prison, till he should pay what he owed.
31 Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
Then his fellow-servants, when they saw what was done, were exceedingly sorry, and came to their lord, and gave him an explicit account of all things that had passed.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Then his lord, calling him before him, said to him, Thou vile slave! all that debt I forgave thee, because thou besoughtest me:
33 Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
and oughtest thou not to have had compassion on thy fellow-servant, even as I had pity on thee?
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.
And his lord, incensed, delivered him up to the torturers, till he should pay all that he owed him.
35 Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."
Even so also will my heavenly Father do to you, except ye forgive every one of you his brother, from your hearts, their trespasses.

< Matthæus 18 >