Matthæus 18
1 I den samme Stund kom Disciplene hen til Jesus og sagde: "Hvem er da den største i Himmeriges Rige?"
Cawh a hubatkhqi ce Jesu a venna law unawh, “Khan qam awh u nu ak bau kaw?” tina uhy.
2 Og han kaldte et lille Barn til sig og stillede det midt iblandt dem
Jesu ing naasen ca ce lo nawh a ming lak lung awh dyih sak hy.
3 og sagde: "Sandelig, siger jeg eder, uden I omvende eder og blive som Børn, komme I ingenlunde ind i Himmeriges Rige.
A mingmih a venawh: “Awitak ka nik kqawn peek khqi, nangmih ing namik kaw am hloet unawh naasenkhqi amyihna am nami awm awhtaw, khan qam khuiawh ityk awh awm am lut ti kawm uk ti.
4 Derfor, den, som fornedrer sig selv som dette Barn, han er den største i Himmeriges Rige.
Cedawngawh, u awm vawhkaw naasen amyihna thlang ak kai awh dungvoeng na ak awm taw khan qam awh ak bau soeih na awm kaw.
5 Og den, som modtager et eneste sådant Barn for mit Navns Skyld, modtager mig.
“U awm vemyih naasen ca ce kai ang ming ing ak do ak thlang taw kai anik do thlang na awm hy.
6 Men den, som forarger een af disse små, som tro på mig, ham var det bedre, at der var hængt en Møllesten om hans Hals, og han var sænket i Havets Dyb.
Cehlai u ingawm vawhkaw naasen, kai anik cangnaakkhqi ak khuiawh pynoet awm ang tluk sak awhtaw, cang neetnaak lung ak bau ce a hawng awh aawi sak nawh lidung ak khuina nik thlak man a hamna nep bet kaw.
7 Ve Verden for Forargelserne! Thi vel er det nødvendigt, at Forargelserne komme; dog ve det Menneske, ved hvem Forargelsen kommer!
“Thlang thawlhnaak ak sai sak ik-oeihkhqi awh khawmdek ve khaw na bin hy! Ce mih ik-oeihkhqi ce ak law hly qoe ni, cehlai thawlhnaak ak law sakkung thlang ce khaw na bin hy!
8 Men dersom din Hånd eller din Fod forarger dig, da hug den af, og kast den fra dig! Det er bedre for dig at gå lam eller som en Krøbling ind til Livet end at have to Hænder og to Fødder og blive kastet i den evige Ild. (aiōnios g166)
Na kut am awhtaw na khaw ing a ni thawlh sak awhtaw tlyk boet nawh khawng. Kut pakhih ingkaw khaw pakhih ak soep na kumqui mai khuina nang tlaak anglakawh, pum amak soep doena hqingnaak ak khuiawh na lut ce nep bet hy. (aiōnios g166)
9 Og dersom dit Øje forarger dig, da riv det ud, og kast det fra dig! Det er bedre for dig at gå enøjet ind til Livet end at have to Øjne og blive kastet i Helvedes Ild. (Geenna g1067)
Na mik ing a ni thawlh sak awhtaw koeih doek nawh khawng. Mik pakhih ing hell mai khuina nang tlaak anglakawh, miklang ing hqingnaak khuina na lut ce na hamna nep bet hy. (Geenna g1067)
10 Ser til, at I ikke foragte en eneste af disse små; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene se altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
“Vawhkaw naasenkhqi ak khuiawh pynoet awm am nami hepnaak aham qalqiing lah uh. Ikawtih ka nik kqawn peek khqi, a mingmih ak khan ceityihkhqi ing khawk khan nakaw ka Pa a haai ce hu poepa uhy.
11 Thi Menneskesønnen er kommen for at frelse det fortabte.
Ak qengkhqi thaawng aham ni thlanghqing Capa ve a law.
12 Hvad tykkes eder? Om et Menneske har hundrede Får, og eet af dem farer vild, forlader han da ikke de ni og halvfemsindstyve og går ud i Bjergene og leder efter det vildfarne?
“Ikawmyihna namik poek? Thlang pynoet ing tuu zakhat ce ta hlai hy, pynoet ce ak chang na a ceh valh mai mantaw, sawmkow pakow tloek ce tlang na cehta nawh ak chang ak qeng tuu pynoet ce am sui hly nawh nu?
13 Og hænder det sig, at han finder det, sandelig, siger jeg eder, han glæder sig mere over det end over de ni og halvfemsindstyve, som ikke ere farne vild.
Tuu ce a huh tlaih awhtaw, awitak ka nik kqawn peek khqi, ak chang na amak cet valh tuu sawm kow pakow anglakawh cawhkaw tuu ak cet valh ce ym bet hy.
14 Således er det ikke eders himmelske Faders Villie, at en eneste af disse små skal fortabes.
Cemyih lawtna khawk khan awh ak awm nangmih a Pa ing vawhkaw naasenkhqi ak khuiawh pynoet ca awm qeng aham am ngaih hy.
15 Men om din Broder synder imod dig, da gå hen og revs ham mellem dig og ham alene; hører han dig, da har du vundet din Broder.
”Na koeinaa ing nak khan awh, ik-oeih a sai thawlh awhtaw cet nawh a thawlhnaak ce na mimah anglak doeng awh kqawn pe. Nak awi ce ang ngai awhtaw anih ce na noeng na awm kaw.
16 Men hører han dig ikke, da tag endnu een eller to med dig, for at "hver Sag må stå fast efter to eller tre Vidners Mund."
Cehlai a mang ngai awhtaw, thlang pakhih thum a simpyinaak awh awi ce a caknaak aham, thlang pynoet mai aw am awhtaw pakhih awh ceh pyi.
17 Men er han dem overhørig, da sig det til Menigheden; men er han også Menigheden overhørig, da skal han være for dig ligesom en Hedning og en Tolder.
Cekkhqi ak awi awm a mang ngai bai awhtaw thlangboel a venawh kqawn uh; thlangboel ak awi awm a mang ngai awhtaw, lawkih am awhtaw mangmu ak cawikung na ngai law uh.
18 Sandelig, siger jeg eder, hvad som helst I binde på Jorden, skal være bundet i Himmelen; og hvad som helst I løse på Jorden, skal være løst i Himmelen.
Awitak ka nik kqawn peek khqi, khawmdek awh nami pinkhqi boeih ce khawk khan na awm pin na awm lawt kawmsaw, khawmdek awhkaw nami hlam khqi boeih ce khawk khan na awm hlam na awm lawt kaw.
19 Atter siger jeg eder, at dersom to af eder blive enige på Jorden om hvilken som helst Sag, hvorom de ville bede, da skal det blive dem til Del fra min Fader, som er i Himlene.
“Cekcoengawh nik kqawn pek khqi tlaih nyng, khawmdek awh thlang pakhih ing kawpoek pynoet na taak doena ik-oeih a ni thoeh awhtaw khawk khan nakaw ka Pa ing nangmih aham sai pekna awm kaw.
20 Thi hvor to eller tre ere forsamlede om mit Navn, der er jeg midt iblandt dem."
Thlang pakhih awm pakthum awm kang ming ing a ming cunnaak awh, a mingmih a venawh kai awm nyng,” tina hy.
21 Da trådte Peter frem og sagde til ham: "Herre! hvor ofte skal jeg tilgive min Broder, når han synder imod mig? mon indtil syv Gange?"
Cekcoengawh Piter ing Jesu a venna law nawh doet hy, “Bawipa, ka koeinaa ing kak khan awh ik-oeih a sai thawlh awh, iqyt dy nu qeenkhaw kang ngai kaw? Ak khqih dy nu?” tina hy.
22 Jesus siger til ham: "Jeg siger dig: ikke indtil syv Gange, men indtil halvfjerdsindstyve Gange syv Gange.
Jesu ing, “Ka nik kqawn peek khqi, ak khqih dy doeng amni, ak khqih a pyh khqihkip dy ti nyng,” tina hy.
23 Derfor lignes Himmeriges Rige ved en Konge, som vilde holde Regnskab med sine Tjenere.
Cedawngawh khan qam taw sangpahrang pynoet ing a tyihzawihkhqi venawh a tangka lai ak kqawn ing myih hy.
24 Men da han begyndte at holde Regnskab, blev en, som var ti Tusinde Talenter skyldig, ført frem for ham.
Tangka ce a soep awh tangka thonghqa ak pu peek thlang ce law pyi uhy.
25 Og da han intet havde at betale med, bød hans Herre, at han og hans Hustru og Børn og alt det, han havde, skulde sælges, og Gælden betales.
Anih ing tangka ce ama peek thai voel hawh a dawngawh, a zuca ingkaw a toentaak khawhthemkhqi boeih ce zawi nawh a laiba ce sah aham awi pehy.
26 Da faldt Tjeneren ned for ham, bønfaldt ham og sagde: Herre, vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig det alt sammen.
Cawh ce cawhkaw tyihzawih thlang ing a haiawh khuk sym nawh qeennaak thoeh hy, 'Bawipa nim qeen mai cang, ni pe boeih lawt bit kawng,' tina hy.
27 Da ynkedes samme Tjeners Herre inderligt over ham og lod ham løs og eftergav ham Gælden.
A boei ing anih ce qeen nawh a laiba boeih ce zoe pe sak hy.
28 Men den samme Tjener gik ud og traf en af sine Medtjenere, som var ham hundrede Denarer skyldig; og han greb fat på ham og var ved at kvæle ham og sagde: Betal, hvad du er skyldig!
“Cehlai cawhkaw tyihzawih thlang ce cet hy, cawh tangka denari zakhat ak pu peek a pyi tyihzawih pynoet ce hu hy. Anih ce a hawng awh tu nawh khak hy, “Tangka nak pu ce ni pe hlah,” tina hy.
29 Da faldt hans Medtjener ned for ham og bad ham og sagde: Vær langmodig med mig, så vil jeg betale dig.
Cawhkaw tyihzawih pyi ing a haiawh khuk sym doena qeennaak thoeh hy, 'Nim qeen cang, ni pe boeih lawt bit kawng,' tina hy.
30 Men han vilde ikke, men gik hen og kastede ham i Fængsel, indtil han betalte, hvad han var skyldig.
Cehlai anih ing am hlah hy. A tangka pu ce a ni sam boeih hlan dy anih ce thawngim na thla hy.
31 Da nu hans Medtjenere så det, som skete, bleve de såre bedrøvede og kom og forklarede for deres Herre alt, hvad der var sket.
Cawhkaw ik-oeih ce tyihzawih pyi ak changkhqi ing ami huh awh, amik kaw se hy, cet unawh cawhkaw ik-oeihkhqi boeih ce a pa a venawh kqawn pe uhy.
32 Da kalder hans Herre ham for sig og siger til ham: Du onde Tjener! al den Gæld eftergav jeg dig, fordi du bad mig.
Cawh a boei ing cawhkaw tyihzawih ce a venna khy hy. Nang tyihzawih thlak che, kai a venawh qeennaak na thoeh a dawngawh kai ing na laibakhqi boeih ce ni zoe pe sak nyng.
33 Burde ikke også du forbarme dig over din Medtjener, ligesom jeg har forbarmet mig over dig.
Kai ing nak khan awh qeennaak ka taak lawt amyihna nang ingawm thlang ak khan awh qeennaak na taak aham awm lawt hy,' tina hy.
34 Og hans Herre blev vred og overgav ham til Bødlerne, indtil han kunde få betalt alt det, han var ham skyldig.
Cawhkaw boei ce ak kaw so nawh laiba a sam boeih hlan dy cawhkaw tyihzawih ce phep aham thawng ak thlakungkhqi kut awh pehy.
35 Således skal også min himmelske Fader gøre mod eder, om I ikke af Hjertet tilgive, enhver sin Broder."
“Nangmih ingawm nami koeinaa khqik khan awh qeenkhaw amna ming ngai awhtaw, khawk khan nakaw Pa ing nangmih ak khan awh ce amyihna sai lawt kaw,” tinak khqi hy.
