< Matthæus 16 >
1 Og Farisæerne og Saddukæerne kom hen og fristede ham og begærede, at han vilde vise dem et Tegn fra Himmelen.
Mararah Phirasi nyia Sadusi loong Jisu jiinni wangte loong ah Jisu jeng ah mat et deenjoot suh phate rumta, erah thoidi neng suh epaatjaajih mootkaat noisok baat rumta, heh ah Rangte mina elang tam talangka erah dongjat suh ah.
2 Men han svarede og sagde til dem: "Om Aftenen sige I: Det bliver en skøn Dag, thi Himmelen er rød;
Enoothong Jisu ih ngaakbaatta, “Rangsa lup adi rangtang ah saangdat kano, sen ih liihan, ‘Rang bah rangse ang ajoh, tumeah rangtang ah esaang ela eah.
3 og om Morgenen: Det bliver Storm i Dag, thi Himmelen er rød og mørk. Om Himmelens Udseende vide I at dømme, men om Tidernes Tegn kunne I det, ikke.
Eno rangkhano di we liihan, ‘Rangphaatte joh, tumeah rang ah saangtek damdi nakdatla.’ Sen ih rangko ih sok anno rangmi rangphaat emi danjat ehan, enoothong ahaangwa saapoot tiit sin ah sen ih tami punbaat kan!
4 En ond og utro Slægt forlanger Tegn; men der skal intet Tegn gives den uden Jonas's Tegn." Og han forlod dem og gik bort.
Ahaangwa mina loong ah tumthan ethih nyia rangmuh ang rumla! Sen ih epaatjaajih noisok kabaat hali? Emah tah angka! Jona ih noisok tahan epaatjaajih ah ba choh an sen ah.” Eno neng jiin nawa dokkhoom kata.
5 Og da hans Disciple kom over til hin Side, havde de glemt at tage Brød med.
Heliphante loong ah juungsitum jooko ih daan karum adi, neng ih baanlo hui ah beehaat rumta.
6 Og Jesus sagde til dem: "Ser til, og tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg!"
Jisu ih baat rumta, “Phirasi nyia Saddusi loong to nawa pui suh; sen tenthun naririh ih banthun anjoh.”
7 Men de tænkte ved sig selv og sagde: "Det er, fordi vi ikke toge Brød med."
Eno neng jaachi ni waan rumta, “Seng ih phaksat lahui koke no baat hali.”
8 Men da Jesus mærkede dette, sagde han: "I lidettroende! hvorfor tænke I ved eder selv på, at I ikke have taget Brød med?
Jisu ih neng waantiit ah jat ano cheng rumta, “Sen phaksat lahui thoidi tume thaam roongwaan lan? Sen tuungmaang ah ehin mamah ang lan!
9 Forstå I ikke endnu? Komme I heller ikke i Hu de fem Brød til de fem Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
Amadi uh sen ih taba samjat kan? Ngah ih haajaat banga miloong suh baanlo banga jen phe korumtang ah, tanih jen samthun kan? Erah di hedak sen ih hong mathan meesak tan?
10 Ikke heller de syv Brød til de fire Tusinde, og hvor mange Kurve I da toge op?
Nyia baanlo lo sinet dowa haajaat baji mina suh mamet kotang? Erah di sen ih hong mathan meesak tan?
11 Hvorledes forstå I da ikke, at det ej var om Brød, jeg sagde det til eder? Men tager eder i Vare for Farisæernes og Saddukæernes Surdejg."
Ngah ih sen suh baanlo tiit labaat et rum taha rah mamah lasamjat ettan? Pharasi nyia Sadusi loong to nawa epui suh sen teeteewah naririh thong ih ban sok an!”
12 Da forstode de, at han havde ikke sagt, at de skulde tage sig i Vare for Surdejgen i Brød, men for Farisæernes og Saddukæernes Lære.
Eno ba heliphante loong ah ih kok samjat rumta heh ih baanlo ni mooktheng to asuh taboh liika, Phirasi nyia Saddusi loong tiitkhaap nyootsoot rumha dowa ah pui tiit boh baat ha eah.
13 Men da Jesus var kommen til Egnen ved Kæsarea Filippi, spurgte han sine Disciple og sagde: "Hvem sige Folk, at Menneskesønnen er?"
Jisu Kaiseria Philippi hadaang reeko ih kata, erah di heliphante loong asuh chengta, “Miloong ih Mina Sah asuh o kah ih liirum ah?”
14 Men de sagde: "Nogle sige Johannes Døberen; andre Elias; andre Jeremias eller en af Profeterne."
“Mararah ih Juungtemte Joon et liiha, “neng ih ngaakbaat rumta. “Rukho ih Elija et li ha, rukho ih Jerimia nyia khowah et li ha.”
15 Han siger til dem: "Men I, hvem sige I, at jeg er?"
“Sen ih aleh tumjih li hali?” heh ih cheng rumta.
16 Da svarede Simon Peter og sagde: "Du er Kristus, den levende Guds Søn."
Simoon Pitar ih ngaakbaatta, “An ah ething Rangte Sah, Kristo.”
17 Og Jesus svarede og sagde til ham: "Salig er du, Simon Jonas's Søn! thi Kød og Blod har ikke åbenbaret dig det, men min Fader, som er i Himlene.
“Joona sah Simoon, an raangtaan ah ese!” Jisu ih ngaakbaatta. “Arah amiisak jengkhaap an sak ni mina tajeng raara, Rangmong nawa sengwah ih jeng thuk halu.
18 Så siger jeg også dig, at du er Petrus, og på denne Klippe vil jeg bygge min Menighed, og Dødsrigets Porte skulle ikke få Overhånd over den. (Hadēs )
Eno ngah ih baat hala Pitar: an ah jong, eno erah jong khoh adoh ngah ih nga chaas ah hoon ang, eno erah etek ih uh tajenka. (Hadēs )
19 Og jeg vil give dig Himmeriges Riges Nøgler, og hvad du binder på Jorden, det skal være bundet i Himlene, og hvad du løser på Jorden, det skal være løst i Himlene."
Ngah ih an suh Rangmong hasong saabi ah koha; an ih mongrep nah marah haam uh rangmong nah uh ehaam et ah, nyia mongrep nah an ih marah tamiit ko erah rangmong nah uh tamiitka ang ah.”
20 Da bød han sine Disciple, at de måtte ikke sige til nogen at han var Kristus.
Erah lidi Jisu ih heliphante loong suh heh ah Kristo ih o suh labaat theng ih baat rumta.
21 Fra den Tid begyndte Jesus at give sine Disciple til Kende, at han skulde gå til Jerusalem og lide meget af de Ældste og Ypperstepræsterne og de skriftkloge og ihjelslås og oprejses på den tredje Dag.
Erah sa dowa ih Jisu ih heh tiit ah heliphante loong suh jaatrep dokbaat korumta, “Ngah Jerusalem nah ekaatjih jaatjaat, erah nah ngah ngoong awang nyia romwah phokhoh, nyia Hootthe nyootte loong lak nah rapne ih chamnaang thukte ang halang. “Ngah etek haat et rumhang, enoothong sa jom lidoh we ngaakthing eang.”
22 Og Peter tog ham til Side, begyndte at sætte ham i Rette og sagde: "Gud bevare dig, Herre; dette skal ingenlunde ske dig!"
Pitar ih hiiksiit ano kanjaata. “Teesu, Rangte ih pang et ho!” Heh ih liita, “Erah likhiik an sak nah naktoom taangmaang ha!”
23 Men han vendte sig og sagde til Peter: "Vig bag mig, Satan! du er mig en Forargelse; thi du sanser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskers er."
Jisu ih leksok ano Pitar suh liita, “Soitaan, nga re nawa soon eh uh! An ah nga lam tangte, an tenthun ah Rangte jiin nawa tah angka, mina dang ajang tenthun nawa.”
24 Da sagde Jesus til sine Disciple: "Vil nogen komme efter mig, han fornægte sig selv og tage sit Kors op og følge mig!
Eno Jisu ih heliphante loong asuh baatta, “Sen o ang anbah uh nga lih nah roongkhoom thunhan bah, sen ih senteewah ah beehaat jaatjaat etjih, eno sen bangphak ah hui, eno ngah lilih ih roongkhoom jih.
25 Thi den, som vil frelse sit. Liv, skal miste det; men den, som mister sit Liv for min Skyld, skal bjærge det.
Tumeah sen ih sen teeteewah roidong puipang thun anbah, emat haat et an; enoothong nga tungthoidoh sen roidong ah mat haat anbah, sen ih echojam et an.
26 Thi hvad gavner det et Menneske, om han vinder den hele Verden, men må bøde med sin Sjæl? Eller hvad kan et Menneske give til Vederlag for sin Sjæl?
Mongrep dowa jaatrep ah choh ano sen roidong ah mat haat anbah tumjih dong choh an? Tumjih tachokan! Sen roidong we ngaak chosuh tumjih uh tajen dong kokan.
27 Thi Menneskesønnen skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle; og da skal han betale enhver efter hans Gerning.
Tumeah Mina Sah ah heh Wah rangka damdoh rangsah loong ah siit ano, ngaak ra saapoot ah chang ela, erah doh ba mina loong tumjih re rumta thaang ah kojaha.
28 Sandelig siger jeg eder, der er nogle af dem, som stå her, der ingenlunde skulle smage Døden, førend de se Menneskesønnen komme i sit Rige."
Ngah ih ami tiit baat rumhala amadi arah dung dowa rukho ah maang tek ang an, Mina Sah ah luungwang ih hoon ano raaha ah maang japtuptup ah.”