Matthæus 14
1 På den Tid hørte Fjerdingsfyrsten Herodes Rygtet om Jesus.
En ce temps-là, Hérode le tétrarque entendit parler de la renommée de Jésus;
2 Og han sagde til sine Tjenere: "Det er Johannes Døberen; han er oprejst fra de døde, derfor virke Kræfterne i ham."
et il dit à ses serviteurs: C’est Jean le baptiseur; il est ressuscité des morts, et c’est pourquoi les miracles s’opèrent par lui.
3 Thi Herodes havde grebet Johannes og bundet ham og sat ham i Fængsel for sin Broder Filips Hustru, Herodias's Skyld.
Car Hérode, ayant fait prendre Jean, l’avait fait lier et mettre en prison, à cause d’Hérodias, la femme de Philippe son frère;
4 Johannes sagde nemlig til ham: "Det er dig ikke tilladt at have hende."
car Jean lui disait: Il ne t’est pas permis de l’avoir.
5 Og han vilde gerne slå ham ihjel, men frygtede for Mængden, thi de holdt ham for en Profet.
Et tout en ayant le désir de le faire mourir, il craignait la foule, parce qu’ils le tenaient pour prophète.
6 Men da Herodes's Fødselsdag kom, dansede Herodias's Datter for dem; og hun behagede Herodes.
Mais lorsqu’on célébrait l’anniversaire de la naissance d’Hérode, la fille d’Hérodias dansa devant tous, et plut à Hérode:
7 Derfor lovede han med en Ed at give hende, hvad som helst hun begærede.
sur quoi il lui promit avec serment de lui donner tout ce qu’elle demanderait.
8 Og tilskyndet af sin Moder siger hun: "Giv mig Johannes Døberens Hoved hid på et Fad!"
Et elle, poussée par sa mère: Donne-moi ici, dit-elle, dans un plat, la tête de Jean le baptiseur.
9 Og Kongen blev bedrøvet; men for sine Eders og for Gæsternes Skyld befalede han, at det skulde gives hende.
Et le roi en fut affligé; mais, à cause des serments et de ceux qui étaient à table avec lui, il donna l’ordre qu’on la lui donne.
10 Og han sendte Bud og lod Johannes halshugge i Fængselet.
Et il envoya décapiter Jean dans la prison.
11 Og hans Hoved blev bragt på et Fad og givet Pigen, og hun bragte det til sin Moder.
Et sa tête fut apportée dans un plat et donnée à la jeune fille; et elle la porta à sa mère.
12 Da kom hans Disciple og toge Liget og begravede ham, og de kom og forkyndte Jesus det.
Et ses disciples vinrent et enlevèrent le corps et l’ensevelirent; et s’en allant, ils rapportèrent à Jésus [ce qui était arrivé].
13 Og da Jesus hørte det, drog han bort derfra i et Skib til et øde Sted afsides; og da Skarerne hørte det, fulgte de ham til Fods fra Byerne.
Et Jésus, l’ayant entendu, se retira de là dans un bateau en un lieu désert, à l’écart; et les foules, l’ayant appris, le suivirent à pied, des [différentes] villes.
14 Og da han kom i Land, så han en stor Skare, og han ynkedes inderligt over dem og helbredte deres syge.
Et étant sorti, il vit une grande foule; et il fut ému de compassion envers eux, et il guérit leurs infirmes.
15 Men da det blev Aften, kom Disciplene til ham og sagde: "Stedet er øde, og Tiden er allerede forløben; lad Skarerne gå bort, for at de kunne gå hen i Landsbyerne og købe sig Mad."
Et le soir étant venu, ses disciples vinrent à lui, disant: Le lieu est désert, et l’heure est déjà passée; renvoie les foules, afin qu’elles s’en aillent aux villages et qu’elles s’achètent des vivres.
16 Men Jesus sagde til dem: "De have ikke nødig at gå bort; giver I dem at spise!"
Mais Jésus leur dit: Il n’est pas nécessaire qu’elles s’en aillent; vous, donnez-leur à manger.
17 Men de sige til ham: "Vi have ikke her uden fem Brød og to Fisk."
Mais ils lui disent: Nous n’avons ici que cinq pains et deux poissons.
18 Men han sagde: "Henter mig dem hid!"
Et il dit: Apportez-les-moi ici.
19 Og han bød Skarerne at sætte sig ned i Græsset og tog de fem Brød og de to Fisk, så op til Himmelen og velsignede; og han brød Brødene og gav Disciplene dem, og Disciplene gave dem til Skarerne.
Et ayant donné l’ordre aux foules de s’asseoir sur l’herbe, ayant pris les cinq pains et les deux poissons, il regarda vers le ciel et bénit; et ayant rompu les pains, il les donna aux disciples, et les disciples aux foules.
20 Og de spiste alle og bleve mætte; og de opsamlede det, som blev tilovers af Stykkerne, tolv Kurve fulde
Et ils mangèrent tous et furent rassasiés. Et ils ramassèrent, des morceaux qui étaient de reste, douze paniers pleins.
21 Men de, som spiste, vare omtrent fem Tusinde Mænd, foruden Kvinder og Børn.
Or ceux qui avaient mangé étaient environ 5 000 hommes, outre les femmes et les enfants.
22 Og straks nødte han sine Disciple til at gå om Bord i Skibet og i Forvejen sætte over til hin Side, medens han lod Skarerne gå bort.
Et aussitôt il contraignit les disciples de monter dans le bateau et de le précéder à l’autre rive, jusqu’à ce qu’il ait renvoyé les foules.
23 Og da han havde ladet Skarerne gå bort, gik han op på Bjerget afsides for at bede. Og da det blev silde, var han der alene.
Et quand il eut renvoyé les foules, il monta sur une montagne à l’écart pour prier; et le soir étant venu, il était là seul.
24 Men Skibet var allerede midt på Søen og led Nød af Bølgerne; thi Vinden var imod.
Or le bateau était déjà au milieu de la mer, battu par les vagues, car le vent était contraire.
25 Men i den fjerde Nattevagt kom han til dem, vandrende på Søen.
Et à la quatrième veille de la nuit, il s’en alla vers eux, marchant sur la mer.
26 Og da Disciplene så ham vandre på Søen, bleve de forfærdede og sagde: "Det er et Spøgelse;" og de skrege af Frygt.
Et les disciples, le voyant marcher sur la mer, furent troublés, disant: C’est un fantôme. Et ils crièrent de peur.
27 Men straks talte Jesus til dem og sagde: "Værer frimodige; det er mig, frygter ikke!"
Mais Jésus leur parla aussitôt, disant: Ayez bon courage; c’est moi, n’ayez point de peur.
28 Men Peter svarede ham og sagde: "Herre! dersom det er dig, da byd mig at komme til dig på Vandet!"
Et Pierre, lui répondant, dit: Seigneur, si c’est toi, commande-moi d’aller à toi sur les eaux.
29 Men han sagde: "Kom!" Og Peter trådte ned fra Skibet og vandrede på Vandet for at komme til Jesus.
Et il dit: Viens. Et Pierre, étant descendu du bateau, marcha sur les eaux pour aller à Jésus.
30 Men da han så det stærke Vejr, blev han bange; og da han begyndte at synke, råbte han og sagde: "Herre, frels mig!"
Mais voyant que le vent était fort, il eut peur; et comme il commençait à enfoncer, il s’écria, disant: Seigneur, sauve-moi!
31 Og straks udrakte Jesus Hånden og greb ham, og han siger til ham: "Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?"
Et aussitôt Jésus, étendant la main, le prit et lui dit: Homme de petite foi, pourquoi as-tu douté?
32 Og da de stege op i Skibet, lagde Vinden sig.
Et quand ils furent montés dans le bateau, le vent tomba.
33 Men de, som vare i Skibet, faldt ned for ham og sagde: "Du er sandelig Guds Søn."
Et ceux qui étaient dans le bateau vinrent et lui rendirent hommage, disant: Véritablement tu es le Fils de Dieu!
34 Og da de vare farne over, landede de i Genezareth.
Et ayant passé à l’autre rive, ils vinrent dans la contrée de Génésareth.
35 Og da Folkene på det Sted kendte ham, sendte de Bud til hele Egnen der omkring og bragte alle de syge til ham.
Et les hommes de ce lieu-là, l’ayant reconnu, envoyèrent dans tout le pays d’alentour; et on lui apporta tous ceux qui se portaient mal;
36 Og de bade ham, at de blot måtte røre ved Fligen af hans Klædebon; og alle de, som rørte derved, bleve helbredede.
et ils le priaient de [les laisser] toucher seulement le bord de sa robe: et tous ceux qui le touchèrent furent complètement guéris.
